Hvorfor sukker vi?
Af og til sukker vi spontant, eller når noget er enten rart eller ubehageligt. Men hvad er et suk, og hvorfor sukker mennesker, spørger en Videnskab.dk-læser.

Et hørbart suk er som regel et signal til andre mennesker om, at du er misfornøjet eller træt, mener en dansk forsker. (Foto: Shutterstock)

Et hørbart suk er som regel et signal til andre mennesker om, at du er misfornøjet eller træt, mener en dansk forsker. (Foto: Shutterstock)

Nogle dage slæber du fødderne hen over gulvet, og når du endelig får lov at sætte dig ned, kan det være svært at modstå et tilfredshedens suk.

Andre gange betyder sukket det modsatte af tilfredshed: Hvis du er blevet godt irriteret på nogen, kan du vise det ved at kigge vedkommende i øjnene og udstøde et demonstrativt »SUK!«

Resultatet er under alle omstændigheder det samme: Du tager en dyb indånding og slipper luften igen med en træt lille sukke-lyd.

»Men hvorfor sukker mennesker egentlig?« skriver Markus S. Nielsen i en email til Videnskab.dk. Han har undret sig over, om der er et dybere formål med at sukke, og om sukkene gør noget ved kroppen.

Sukket signalerer træthed

For at finde et svar tager Videnskab.dk kontakt til professor Lars Nybo, der er viceinstitutleder ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han har blandt andet forsket i, hvordan centralnervesystemet påvirkes under langvarigt arbejde.

Og selvom den danske forsker ikke vil tage titlen som Danmars første 'sukke-ekspert', mener han, at suk ofte skal signalere til andre mennesker, at den, der sukker, er træt eller misfornøjet.

Lars Nybo opdeler sukkene i to forskellige typer:

  1. et bevidst suk fra hjernens 'motoriske cortex'  (se faktaboks)
  2. og et emotionelt, spontant suk

Det betyder, at et suk – ligesom et smil – kan være 'ægte' eller påtaget.

Fakta

Din hjernes motoriske cortex er involveret i at planlægge og udføre dine frivillige bevægelser. Den motoriske cortex sidder halvvejs mellem den forreste og bagerste del af hjernen og bevæger sig tværs hen over de to hjernehalvdele. I den motoriske cortex er kroppens dele repræsenteret, så størrelsen af et hjerneområde svarer til områdets funktion og vigtighed. Menneskets motoriske cortex har en særlig stor nuancerigdom og følsomhed for tunge, hånd og tommelfinger. Kilde: Den Store Danske

»Hvis man smiler naturligt, så kommer det fra et bestemt område i hjernen, som betegnes 'gyrus cingularis anterior', men et kunstigt smil kan også fremkaldes med viljens magt via motorisk cortex. På samme måde kan man skelne mellem to typer af suk - et bevidst suk fra den motoriske cortex, som du laver med vilje, og så det mere emotionelle suk,« fortæller Lars Nybo.

»Hvis du sukker bevidst, som bevidst udtryk for: 'Åh nej, nu ringer han igen', så er sukket voluntært og genereret fra den motoriske cortex,« fortæller Lars Nybo.

Suk kan hjælpe lungerne

Andre forskere har også prøvet at finde ud af, om suk – med eller uden lyd – har en direkte fysisk betydning for kroppen. For nylig viste et amerikansk studie, at en dyb indånding kan være med til at forhindre bittesmå luftrum i lungerne – alveolerne – i at kollapse.

Alveolerne hjælper med at sikre, at der kommer tilstrækkelig med ilt ind i blodet – en proces, der kaldes 'gasudveksling'. Men alveolerne er våde på indersiden, og det får dem til langsomt at klappe sammen.

»Har du nogensinde prøvet at puste en våd ballon op? Det er meget vanskeligt, for vandet på indersiden klistrer sammen. Det er det, der sker, når en alveole kollapser, og når som helst, de kollapser, får det område af overfladen frataget sin evne til at lave gasudveksling,« fortalte professor Jack Feldman, der er professor ved University of California, Los Angeles for nylig til LiveScience.com.

Den eneste måde at genåbne alveolerne er ifølge den amerikanske forsker at tage en dyb indånding, hvilket almindelige mennesker har tendens til at gøre hvert femte minut. Af samme årsag tager moderne respiratorer også af og til en 'dyb indånding'.

»Når du nu ser nogen få respirationsterapi med en respirator, vil du lægge mærke til, at med et par minutters mellemrum, er der et kæmpestort åndedrag lagt ind over, og det udgør sukkets rolle,« fortalte Jack Feldman til LiveScience.

Hørbare suk udtrykker følelser

Sukkets dobbelte rolle som noget, der både kan være bevidst og ubevidst, er dybest set en konsekvens af den måde, som vores nervesystem er bygget op på.

Omtrent hvert femte minut tager du helt automatisk en ekstra dyb indånding. Det hjælper dine lunger med at fungere og udgør sukkets rolle, fortæller amerikanske forskere. (Foto: Shutterstock)

»Når vi sukker, så sker der en aktivering af vores åndedrætsmuskulatur, og den er også under påvirkning af det limbiske system, der har med følelser at gøre. Når nogen for eksempel hyperventilerer, så er det, fordi vores ventilation bliver styret fra den forlængede rygmarv, som også kaldes 'medulla oblongata',« fortæller Lars Nybo.

»De neuroner er også under påvirkning af andre centre i hjernen. De modtager information fra den motoriske cortex. Det vil sige, at når vi snakker, så styrer vi vores ventilation, og vi kan for eksempel vælge at holde vejret i et stykke tid«.

Den danske forsker mener, at et klassisk, hørbart suk altid vil have et element af følelser indblandet. Bevidst - hvis det kommer fra hjernens motoriske cortex - eller ubevidst, når det er under påvirkning af det limbiske system.

»Men det er mere end bare en dyb indånding,« understreger Lars Nybo.

Med forskernes svar ånder Videnskab.dk lettet op og sender Markus S. Nielsen en velfortjent Videnskab.dk-t-shirt for sit spørgsmål.

Du kan også være heldig at få en t-shirt ved at sende dit eget spørgsmål til sv@videnskab.dk.

Eller du kan – suk – købe den selv ved at klikke her

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker