Hvorfor strækker man sig om morgenen?
De fleste kender lysten til at strække sig, når man vågner om morgenen. Men hvorfor gør vi det, og hvordan påvirker det kroppen?
Hvorfor strækker man sig om morgenen træt muskler stiv krop

Både dyr og mennesker strækker sig, når de vågner om morgenen. Selv fisk laver faktisk morgenøvelser, som lidt ligner vores egne. (Foto: Shutterstock)

Både dyr og mennesker strækker sig, når de vågner om morgenen. Selv fisk laver faktisk morgenøvelser, som lidt ligner vores egne. (Foto: Shutterstock)

Efter otte timer på langs kommer lysten nærmest prompte:

Stræk dig, siger lemmerne, og man vrider sig i alverdens positioner.

Det undrer blandt andre Anne Louise fra Aarhus, at hun efter en lang teenagesøvn nærmest instinktivt strækker sig, inden hun kan komme i gang med dagen.

»Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor man har sådan lyst til at strække sig om morgenen?« spørger hun.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Dyr gør det også

I vores søgen efter svar har Spørg Videnskaben talt med to vågne eksperter.

Den ene er professor Poul Jørgen Jennum, der er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin, Rigshospitaler. Det vides ifølge ham ikke helt præcist, hvorfor vi laver morgenøvelserne.

»Det er formentlig rimelig enkelt. Når man strækker sig om morgenen, medvirker det til at få gang i blodgennemstrømningen. Det ses hos næsten alle dyrearter,« siger Poul Jørgen Jennum.

Vores bedste ven, hunden, strækker forpoterne fremad og svajer i ryggen, og selv fisk spreder og vinker med finnerne, når de vågner. Vi udvider også lungerne med dybere vejrtrækninger.

Sætter gang i stofskiftet

Efter natten har hele systemet brug for hjælp til at komme i gang igen, og her hjælper udstrækningen.

Fysisk aktivitet er nemlig med til at styre døgnrytmen.

»Når vi sover, nedsætter vi bevægeaktiviteten og den generelle metabolisme, altså stofskiftet. Strækøvelserne er formentlig en del af den almindelige vækning og døgnrytmeregulering,« siger Poul Jørgen Jennum.

Lys regulerer døgnrytmen

Døgnrytmen reguleres især af lys. Blandt andet stimulerer dagslys hjernens produktion af serotonin, et signalstof, som påvirker humøret.

Lyset nedsætter desuden produktionen af træthedshormonet, melatonin.

Sovestilling giver lyst til stræk

En anden årsag til, at vi strækker os, er, at kroppen kan være stiv, når man vågner om morgenen.

Et ordentligt morgenstræk hiver både i nerver, sener, ledbånd og muskler.

Det fortæller Peter Keller Hansen, som underviser på fysioterapeutuddannelsen i Aarhus og er specialist i træning og bevægelse.

»Hvis man for eksempel har sovet i fosterstilling, kan man forestille sig, at vævet i ryggen er lidt længere, mens det er trukket lidt sammen på forsiden. Det kan måske forklare, hvorfor det er rart at komme ud af stillingen og få strukket sig,« siger han.

Det er dog svært at sige, præcist hvilke strukturer der giver følelsen af velbehag, når vi laver strækket.

En anden forklaring kan måske findes i krydsfeltet mellem psyke og fysik.

Stræk kan ifølge Peter Keller Hansen have en afspændende virkning, hvor det, ligesom når man gaber, virker afslappende og behageligt. 

Man er højere om morgenen

Man er faktisk en anelse ’højere’, når man vågner om morgenen, og man kunne fristes til at tro, at det skyldes, at musklerne er særligt udstrakte på dette tidspunkt.

Årsagen er imidlertid, at bruskskiverne i rygsøjlen suger vand til sig i løbet af natten, og at man derfor ’vokser’ lidt.

I løbet af dagen forsvinder meget af væsken fra bruskskiverne, og man kommer ned i normal højde igen.

Ikke et ’million dollar question’ for forskere

Begge stræk-eksperter fortæller, at morgenritualet ikke har ret stor bevågenhed i forskningsverdenen.

»Sådan er det jo tit, når der ikke er det store problem. Det er jo rart og uskadeligt at strække sig,« siger Peter Keller Hansen.

Et felt, som dog er blevet undersøgt, er effekten af at lave udspænding efter fysisk træning.

Modsat opfattelsen hos mange giver det ikke mindre ømme muskler i dagene efter, hvis man strækker ud efter at have været tur i fitnesscentret. Det kan du læse mere om i artiklen: Mytedrab: Udstrækning efter løb fjerner ikke muskelømhed.

Musklerne ændrer sig ikke

Formentlig er årsagen til, at man føler sig mere smidig, hvis man jævnligt strækker ud, at man vænner sig til øvelsen.

Stræktolerancen bliver øget, så det ikke føles så ubehageligt at lave udspænding. Men musklen ændrer sig ikke rent mekanisk.

Der er altså ikke videnskabeligt grundlag for, at udspænding er nødvendigt, hvis man dyrker sport på fritidsniveau. 

Men ligesom når man strækker sig om morgenen, kan udspænding føles behageligt.

»På trods af den manglende effekt kan det sagtens være en sund aktivitet alligevel, fordi man kan øge sin kropsbevidsthed og slappe af,« siger Peter Keller Hansen.

Vi siger tak til Anne Louise for det gode spørgsmål, som vi kvitterer for med en T-shirt, der er rigtig god at sove - og strække sig - i!

Hvis du også sidder med en god undren, skal du være så velkommen til at sende den afsted til os på sv@videnskab.dk.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk