Martin Petersen har sendt følgende gode spørgsmål til Spørg Videnskaben:
»Hvorfor er det, vi ‘spjætter’, når vi bliver forskrækkede eller får et chok?«
Det vil vi også gerne vide, så vi sender spørgsmålet videre til Ole Kjærulff, der er lektor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Spjæt beskytter mod trusler bagfra
»Et spjæt er jo en temmelig stærk reaktion, og det er måske derfor, læseren er blevet nysgerrig,« siger Ole Kjærulff.
»Det er en refleks med det formål at beskytte sig. Når man spjætter af forskrækkelse, løfter man skuldrene og bøjer hovedet tilbage, så man lukker sig en smule om sig selv,« forklarer han.
Nervesystemet bruger en række reflekser til at beskytte organismen. Spjættet er sådan en refleks, som er rettet mod en trussel, der kommer bagfra.
Vi har et godt overblik over trusler, der kommer forfra, og vi har mulighed for slå fra os, men bagfra er mennesket mere sårbart.
To teorier om spjættet
Der findes ikke noget enkelt svar på, hvorfor vi reagerer sådan, men der findes to teorier, der kan forklare, hvorfor vi spjætter.
Den ene teori handler om, at formålet med spjættet er at beskytte os mod angreb fra rovdyr.
»Rovdyr er kendt for at gå efter nakken. Når man angribes af et rovdyr, giver det mening at lukke sig lidt sammen for at beskytte nakken, så det bliver sværere for angriberen at komme til,« forklarer Ole Kjærulff.
Den anden teori går på, at vi har udviklet spjættet som en hurtig respons på et slag i baghovedet; én af flere forskellige påvirkninger, som kan udløse et spjæt af forskrækkelse hos mennesker.
»En berøring, en lyd eller en fornemmelse af at være ude af ligevægt, som hvis vi pludselig træder på et trappetrin, der giver efter, betyder, at vi reagerer med et spjæt,« forklarer Ole Kjærulff.
Et slag mod baghovedet er netop en situation, hvor vi både kan høre, mærke og bringes ud af ligevægt.
\ Læs også
Rotter og mennesker bliver forskrækket på samme måde
De to teorier er undersøgt i forsøg med rotter og mennesker.
»Rotter og mennesker har lignende spjætte-reflekser, når vi bliver forskrækkede. Mennesker trækker skuldrene op og bøjer hovedet tilbage, mens rotten trækker hovedet tilbage og skyder ryg,« siger Ole Kjærulff.
Hvad enten det er slag mod baghovedet eller frygt angreb fra rovdyr, der får os til at spjætte, kan vi glæde os over, at det moderne liv er knap så farligt, så Martin Petersen roligt kan bære den røde T-shirt, vi sender som tak for det fine spørgsmål.
Hvis du selv har et spørgsmål til Videnskaben, så send dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.
Du kan læse mange flere svar på gode spørgsmål i Spørg Videnskabens arkiver.
