Hvorfor smager risalamande bedre dagen efter?
Risalamande har det med at smage bedre dagen efter juleaften. Men hvorfor er det egentlig sådan?

Traditionen tro skal risalamanden på bordet juleaften. Men næste dag har smagen haft tid til at fordele sig i risretten, og det kan være del af forklaringen på, hvorfor den populære ret smager endnu bedre dagen derpå. (Foto: Malene Thyssen)

Traditionen tro skal risalamanden på bordet juleaften. Men næste dag har smagen haft tid til at fordele sig i risretten, og det kan være del af forklaringen på, hvorfor den populære ret smager endnu bedre dagen derpå. (Foto: Malene Thyssen)

Julen er for mange af os ensbetydende med rigtig meget - og måske alt for meget - mad.

Og så er det jo vidunderligt at opdage, at noget af maden faktisk smager endnu bedre som rester dagen efter.

Spørg Videnskaben kaster sig i denne uge over et spørgsmål, som redaktionen har undret sig over her op til jul, hvor vi efter første runde af ædegildet skal igennem endnu en runde for at finde en lille mandel.

Vores undren er såre simpel: »Hvorfor smager risalamande bedre dagen efter?«

Risengrød smager også bedre dagen efter

Præmissen for spørgsmålet kan vi dog ikke slå fast med syvtommersøm, for det er måske ikke alle, der har samme erfaring.

Det finder vi ud af, da vi kontakter professor Ole G. Mouritsen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. Professoren forsker i smag og er centerleder for Smag For Livet og forfatter til bogen 'UMAMI. Gourmetaben og den femte smag'.

»Jeg var faktisk ikke klar over, at nogen mener, at risalamande smager bedre dagen efter, den er lavet,« siger han og uddyber:

»I min familie får vi aldrig noget risalamande tilovers, så der har aldrig været mulighed for at prøve det af. Men jeg ved da, at det også gælder om en risengrød, der ikke er kogt helt ud, at den opleves at smage bedre næste dag.«

Professoren har tre bud på, hvorfor smagen kan opfattes anderledes, dagen efter risalamanden er lavet. 

  1. Risalamanden ændrer tekstur: Når riskornene står i blød i nogen tid, svulmer de mere op og bliver blødere. Stivelsen i riskornene siver ud i væsken af mælk og fløde, og derved tykner væsken, og den føles mere fyldig og blød i munden.
    »Der er meget mere at sige om stivelsen i den slags ris, som bruges til eksempelvis risalamande og risengrød, idet den indeholder relativt mere amylose i forhold til amylpektin, som er de to komponenter af stivelse,« siger professor Ole G. Mouritsen og fortsætter:
    »Det bevirker, at den udsivende stivelse fra riskornene tykner den omgivende væske.«
     
  2. Smagsstoffer har fået tid til at fordele sig: Tilsatte smagsstoffer, for eksempel vanilje, har fået tid til at fordele sig ved såkaldt diffusion af molekylerne fra høj til lav koncentration. Molekyler flytter sig hele tiden, og diffusion er et resultat af molekylernes tilfældige vandring over tid eller pga. temperaturpåvirkning.
     
  3. Risalamande smager bedre, fordi maven er tom. Det sidste bud på, hvorfor risalamande smager bedre dagen efter, er sanse-psykologisk. For måske er man bare mere sulten dagen efter, hvor der ikke lige er spist en stor ande-, gåse- eller flæskesteg først.

Det er alt, hvad professoren har at sige om den sag. Og for det takker vi ham mange gange, inden vi meget snart kaster os over julebordet.

Har du også et spørgsmål til forskerne, så send det til sv@videnskab.dk. Så har du mulighed for at vinde en T-shirt. Du kan også købe den her, hvis du mangler en idé til en mandelgave.

En anden mulighed er at få fat på vores populære bog med 77 svar fra videnskaben 'Hvad gør mest ondt - en fødsel eller et spark i skridtet?'

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk