Hvorfor i alverden bor der mennesker i Arktis?
Arktis byder på et af de mest fjendtlige klimaer, Jorden kan mønstre. Alligevel bor der mennesker. Hvorfor valgte folk i tidernes morgen at bosætte sig sådan et sted, vil en læser gerne vide.

Hvis du selv kunne vælge, hvor ville du så helst bo: I Arktis eller på den spanske sydkyst? (Foto: Shutterstock)

Det er januar, og det er koldt og mørkt.

Alligevel er kulden og vintermørket i Danmark intet i sammenligning med, hvad folk oplever i Arktis. I det nordlige Norge, i Grønland og Sibirien er tocifrede kuldegrader og konstant mørke normalt på denne tid af året. 

Derfor er der også noget, som vores læser Lyngveig ikke helt forstår:

»Jeg har tit undret mig over, at folk har valgt at bosætte sig i disse ekstremt kolde områder. Hvorfor i alverden søgte forfædrene til den nuværende befolkning ikke mod varmere himmelstrøg?« skriver Lyngveig i en mail til Spørg Videnskaben.

Lyngveig er formentlig ikke den eneste, der gyser ved tanken om at bo et mørkere og koldere sted end Danmark en kold januardag. Derfor har vi sendt hendes spørgsmål videre til en række forskere, der forhåbentlig kan hjælpe os med at forstå, hvad mennesker egentlig laver så langt mod nord.

Kuldetolerance opstod i Afrika

Den første, vi ringer til om emnet, er evolutionsprofessor Peter C. Kjærgaard fra Center for Biokulturel Historie ved Aarhus Universitet.

Peter C. Kjærgaard forsker i menneskets forhistorie, og han kan hjælpe os med at finde de evolutionære årsager til, at mennesker bor, hvor mennesker nu en gang bor.

Ifølge Peter C. Kjærgaard kan man dog ikke besvare spørgsmålet om, hvorfor mennesker har bosat sig i Arktis, uden først at kigge på, hvorfor det overhovedet er muligt for mennesker at overleve i så ekstremt et klima.

Det ville med andre ord være ligegyldigt, om mennesker for flere tusinde år siden elskede sne og kulde eller havde en anden skør idé med at bosætte sig i Grønland eller i det nordlige Sibirien, hvis deres kroppe ikke var bygget til at håndtere kulden.

Og netop evnen til at håndtere ekstreme kuldegrader og et meget barsk miljø stammer underligt nok fra den gang, vi levede tæt på ækvator i det østlige Afrika.

»Det handler ikke så meget om, at vi mennesker er tilpasset til at kunne bo i Arktis, men mere om, at vi evolutionært er bygget til at kunne tilpasse os alle mulige former for klimaer, både varme, kulde, fugt og tørke. Det er et af vores stærkeste overlevelsestræk, og det stammer fra dengang, hvor homo-slægten opstod,« siger Peter C. Kjærgaard.

Mennesker spredte sig over hele kloden

Ifølge Peter C. Kjærgaard skal vi helt tilbage til for mellem 1,5 og 3,5 millioner år siden for at finde årsagen til, at mennesker i dag kan bo i Arktis.

Klimaet var meget omskifteligt dengang og gik fra at være meget varmt og tørt til køligt og fugtigt over korte perioder.

Når klimaet er omskifteligt over korte perioder, giver det ikke en evolutionær fordel at være tilpasset enten det ene eller det andet. Det giver derimod en fordel at være omstillingsparat, så man hurtigt kan tilpasse sig omgivelserne, næste gang de ændrer sig – eller når man flytter.

Derfor favoriserede klimaet de af vores forfædre, som var omstillingsparate. De overlevede og blev til alle mennesker på Jorden i dag. Med sig tog de evnen til at tilpasse sig alle tænkelige klimaer.

Homo erectus var den første udflytter

Vores forfader Homo erectus er et godt eksempel på de muligheder, som denne omstillingsparathed førte med sig. Således var arten den første menneskeart til at forlade Afrika og udforske mangfoldigheden af klimaer rundt om på Jorden, eksempelvis i Georgien, Kina og på Java.

I 4.000 år lå håret fra en af de første grønlændere gemt væk i den grønlandske permafrost. Danske dna-analyser har vist, at hans forfædre formentlig kom fra Sibirien. (Foto: Bjarne Grønnow)

Herefter fulgte Homo heidelbergensis og Homo neanderthalensis, der bosatte sig så langt mod nord som Tyskland og England – og så selvfølgelig Homo sapiens, som indtog Arktis.

»Denne tilpasningsevne er hele årsagen til, at vi mennesker i dag bor overalt på kloden,« siger Peter C. Kjærgaard.

 

Folk flyttede til Arktis for 4.500 år siden

Man kan selvfølgelig stille sig selv spørgsmålet, om man bør bosætte sig i Arktis, bare fordi man kan?

Mange mennesker ville formentlig foretrække at bosætte sig i det sydlige Spanien frem for det nordlige Sibirien, hvis de helt selv kunne bestemme.

Det må man mene, at vores forfædre kunne i tiden før landegrænser og befolkningsboom. Der var rigeligt med plads de fleste steder på kloden, men alligevel valgte nogle mennesker at flytte mod nord til kulden og mørket.

Som eksempel drog de første mennesker fra Sibirien til Alaska og det vestlige Canada for omkring 5.500 år siden og videre til Grønland for omkring 4.500 år siden.

 

Forfader havde begrænset udsyn uden Google

Der har med andre ord været nogle mennesker i det nordøstlige Canada, som skulle vælge mellem at tage yderligere mod nordøst til Grønlands permanent frosne landskaber eller sydpå i retning af Florida, Californien eller måske Caribien – og de valgte alligevel Grønland.

Nogle mennesker vil måske mene, at det er helt tosset at vælge Grønland frem for Florida. Men her skal man ifølge Peter C. Kjærgaard huske på, at de mennesker, der for cirka 4.500 år siden bosatte Grønland, havde et meget begrænset indblik i, hvordan verden så ud omkring dem.

»Folk havde ikke mulighed for lige at google vejrudsigten for Grønland og Florida, inden de besluttede sig for, hvor de ville rejse hen. I det hele taget har folk ikke vidst særligt meget om, hvordan verden så ud langt fra dem selv. Derfor har de heller ikke haft mulighed for at lade det påvirke deres beslutninger,« forklarer Peter C. Kjærgaard.

 

Amerika var optaget af indianere

Forskningsprofessor Bjarne Grønnow fra Nationalmuseet forsker i de første mennesker, der flyttede til Grønland.

Ifølge ham er der flere forskellige årsager til, at mennesker valgte at flytte til øen, selvom klimaet for mange kan virke ekstremt – specielt i en tid før elektricitet, opvarmede huse og supermarkeder.

Men Grønlands første bosættere havde slet ikke behov for moderne bekvemmeligheder for at klare sig. De var allerede tilpasset til at leve på og af isen.

»De første mennesker i Grønland kom helt fra Sibirien, hvor de gradvist havde tilpasset sig et liv i kulden. De skulle altså ikke genopfinde sig selv for at udnytte de ressourcer, som man kan finde i Grønland. De var på hjemmebane i kulden, da de allerede besad hele pakken for at klare sig godt i Arktis.«

»Det havde formentlig været et hårdere liv for dem i et varmere klima, som hverken deres kroppe eller overlevelsesteknikker var tilpasset til. Desuden var Amerika allerede befolket dengang, så de inuitter, der forsøgte at rejse sydpå, blev formentlig jaget bort eller slået ihjel af indianerne,« siger Bjarne Grønnow.

 

Masser af mad i Arktis

Et vigtigt indspark i denne henseende er ifølge både Bjarne Grønnow og Peter C. Kjærgaard, at når det gælder mulighederne for at skaffe føde - der er den vigtigste forudsætning for, at mennesker kan bo et givent sted - så er der ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem godt klima og rigeligt med mad.

Grønland er eksempelvis rig på føde, som Grønlands første bosættere ikke skulle slås med andre end isbjørne og polarræve om.

Folk havde ikke mulighed for lige at google vejrudsigten for Grønland og Florida, inden de besluttede sig for, hvor de ville rejse hen

Peter C. Kjærgaard

Om sommeren kunne grønlænderne frit fange fisk, sæler osv. og gemme et forrådskammer i sneen til om vinteren.

»Arktis er et utroligt rigt miljø, som har enormt mange ressourcer for dem, der ved, hvordan man skal finde og fange dem. På den måde man klare sig fantastisk godt i Arktis. De første grønlændere har desuden levet i fire måneders mørke om året, så de må have haft en sund åndelig kultur, der har holdt sammen på det hele,« fortæller Bjarne Grønnow.

 

Masser af mad, hvis man fulgte iskappen

I Europa trak iskappen fra den seneste istid sig tilbage for omkring 15.000 til 10.000 år siden. Selvom mange mennesker måske forestiller sig et goldt landskab, hvor isen trak sig tilbage, forholdt det sig faktisk lige omvendt.

Derfor fulgte mennesker også med isens tilbagetrækning mod nord, selvom der sikkert var varmere mod syd.

»Vi ved, at der langs iskappen var et meget rigt dyreliv med mange store pattedyr som eksempelvis rensdyr. Derfor har der været rigeligt med føde, som vores forfædre kunne jage. Ud fra et ressourcesynspunkt, har det derfor været en god idé at følge isen og maden, og hensynet til solskin og varme himmelstrøg er blevet parkeret,« siger Peter C. Kjærgaard.

 

Vikinger gik på jagt i Grønland

Der findes faktisk et meget nutidigt eksempel på, at mennesker er flyttet til Arktis for at bosætte sig permanent. Eksemplet viser også, at ikke hvem som helst kan klare sig i ekstremerne uden den fornødne kulturelle tilpasning til miljøet.

Museumsinspektør ved Nationalmuseet Jette Arneborg er Danmarks førende ekspert i nordboerne i Grønland. Hun fortæller, at værdifulde hvalrosstødtænder lokkede vikingerne til øen mod nord for omkring 1.000 år siden.

Her kunne vikingerne tjene gode penge på at skyde de store havdyr og sælge deres stødtænder på de europæiske markeder - hvis vikingerne da ellers kunne udstå klimaet i Grønland.

For mens inuit-grønlænderne klarede sig udelukkende med, hvad naturen stillede til rådighed, havde nordboerne behov for import at eksempelvis træ og jern for at holde bygderne kørende.

 

Nordboere på Grønland måtte give op

I starten af det grønlandske eventyr, der varede frem til omkring år 1450, levede nordboerne af landbrug. De havde blandt andet kreaturhold.

I takt med at klimaet blev hårdere og gjorde landbrug sværere, skiftede de dog til en mere marin føde. Måske blev efterspørgslen på stødtænder fra hvalros også mindre, som årene gik.

I hvert fald forsvandt nordboerne, efter de havde levet på øen i næsten 500 år. Til gengæld blev grønlænderne hængende, fordi de havde evnen til at klare sig med det, som miljøet og klimaet gav dem.

»Nordboerne i Grønland kom fra Island og Færøerne, hvor de var vant til at kunne drive et landbrug. Men i Grønland måtte de tilpasse sig nogle andre livsbetingelser. Vi kan se i arkæologien, at der sker noget med deres muligheder for at drive landbrug, hvilket til sidst får vikingerne til at forlade Grønland helt,« siger Jette Arneborg.

Vi håber, at Lyngveig har fået svar på sit spørgsmål. Vi takker i hvert fald for det med en T-shirt, som kan holde hende en smule varmere i den danske vinter.

Vi takker også Peter C. Kjærgaard, Bjarne Grønnow og Jette Arneborg for at hjælpe os med et svar.

Sidder du med et spørgsmål, som du mener, at videnskaben kan svare på, er du altid velkommen til at skrive ind til os på sv@videnskab.dk, så skal vi se, hvad vi kan gøre ved sagen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.