Hvorfor holder vi op med at vokse?
En læser vil gerne vide, hvad der stopper kroppens vækst, og om næse og ører fortsætter med at vokse, når vi bliver gamle?

Verdens hidtil højeste mand var Robert Pershing Wadlow, der blev 272 centimeter høj og vejede 199 kg.
Han døde den 15. juli 1940 i en alder af 22 år pga. en betændt vabel på sin højre ankel. På grund af sin højde havde han ringe følelesans i benene, hvorfor han opdagede vablen for sent.

Verdens hidtil højeste mand var Robert Pershing Wadlow, der blev 272 centimeter høj og vejede 199 kg. Han døde den 15. juli 1940 i en alder af 22 år pga. en betændt vabel på sin højre ankel. På grund af sin højde havde han ringe følelesans i benene, hvorfor han opdagede vablen for sent.

 

Mennesker vokser ikke ind i himlen, og bliver i dag sjældent højere end to meter - et faktum, som de fleste af os uden videre tager for givet og ikke tænker nærmere over. Til gengæld har det sat gang i hjernevindingerne hos arkitekt Hanne Wilhjelm. 

»Hvad er det for genetiske koder, som får menneskets vækst til at stoppe op? Vi vokser jo ikke efter vi er blevet voksne, men på nogle områder ser det nu alligevel ud som om, vi fortsat vokser. Er det rigtigt, at gamle mænd og kvinder får større næse og mere buskede øjenbryn på grund af vækst, eller er det noget andet, der sker?,« spørger hun.

Det kan lektor, dr. og ph.d. Suresh Rattan fra Laboratoriet for Cellulær Aldring på Molekylærbiologisk Institut ved Aarhus Universitet svare på.

»Rent biologisk er der en bred margen for, hvor stort et organ eller en krop kan blive for en vilkårlig dyreart, og dermed også for mennesket,« siger han og pointerer, at forskellene i højde eksempelvis kan skyldes små variationer i gensekvenser og i mængden og variationen af tilgængelig føde. Dertil kommer et utal af andre påvirkninger fra omgivelserne før fødslen, under fødslen og under opvæksten.

»Til gengæld er det interval, som menneskets højde ligger inden for, fastlagt igennem evolutionen. Den evolutionære selektion har givet mennesket den størrelse, der giver de bedste chancer for at overleve og reproducere sig selv,« siger han.

Kroppen tøjler sig selv

Menneskets krop har udviklet og forfinet sig igennem millioner af år og har opnået en form og størrelse, der gør det til en biologisk succes. Afviger det enkelte individ alt for meget fra normen - for eksempel ved at være meget højere end gennemsnittet - så fungerer kroppens systemer ikke, som de skal.

Derfor er kroppen udstyret med et hav af selvregulerende såkaldte feedback-systemer, hvis fornemste opgave er at eliminere alt, hvad der er unormalt.

Systemerne består af hormoner, neurotransmittere og regulerende gener, der tilsammen sørger for, at personen ikke bliver for høj, og som sikrer, at de enkelte organer og kropsdele får den mest optimale størrelse.

»Slår du op i Guinness rekordbog er der eksempler på mennesker, der er knap tre meter høje, og for det meste skyldes det genetiske fejl. Konsekvensen af den ekstreme højde er, at personerne får store problemer med led og knæ, fordi skelettet ganske enkelt ikke er bygget til at kunne klare så stor en vægt,« siger han.

Skelettets robusthed sætter derfor en naturlig grænse for, hvor høj personen kan blive, for hvis personen er tilstrækkeligt stor, så kollapser det under vægten.

Høje mennesker har dårligt blodomløb

Det samme gælder for kroppens blodomløb.

Hjertets opgave er at pumpe blodet ud i kroppens lemmer, men når blodet skal tilbage til hjertet igen, arbejder kroppen mod tyngdekraften. Er personen tilstrækkeligt høj, vinder tyngdekraften over blodomløbet, som derfor bryder sammen. I modsætning til elefanter og andre store dyr er menneskekroppen ikke udstyret med hjælpesystemer, der kan pumpe blodet tilbage til hjertet.

Hvis ørerne på ældre mænd og kvinder vokser, så skyldes det, at kroppens selvregulerende systemer begynder at fejle - eller at huden i ansigtet skrumper ind, så ørerne fremstår større, end de er. (Foto: bayhaven)

Men evolutionen har ikke kun sat grænser for hvor høje, vi kan blive. Den har også bestemt, at vi kun skal vokse i den første del af vores liv, og det er der ifølge Suresh Rattan en naturlig forklaring på.

»Kroppen har kun en vis mængde energi, som den kan bruge på at vokse eller på at reproducere sig selv. Begge opgaver kræver næsten alle de ressourcer, som kroppen har til rådighed. Så længe vi er små, bruger vi derfor al energi på at vokse, men i puberteten begynder kønshormonerne at få overtaget, så vi indstilles på at reproducere os selv. Konsekvensen er, at kroppen nedprioriterer det at vokse så væksten bremses voldsomt op. Efter at vi er blevet kønsmodne, vokser vi derfor meget langsomt,« siger han.

 

Indere bliver høje i Vesten

Tidspunktet for, hvornår vi holder op med at vokse er ens for alle folkeslag. Men sammenligner man befolkninger fra de forskellige verdensdele, så er der stor forskel på, hvor høj man bliver. Kinesere er generelt meget små, mens vi her i Nordeuropa er høje, og forskellen skyldes ikke kun variationer i generne.

»Jeg er eksempelvis inder, og jeg har en gennemsnitshøjde set i forhold til indere, der generelt er kendt for at være små set i forhold til andre folkeslag. Min søn derimod, som er vokset op her i vesten, er betydeligt højere end gennemsnittet for en inder, men har samme genetiske ophav, som jeg. Så der må være andre faktorer end generne, der bestemmer, hvor høje vi kan blive, som er knyttet til de omgivelser, hvor man vokser op,« siger han.

 

Tøjlerne slækkes når vi bliver gamle

Kroppens vækst stopper for alvor, når man er midt i 20erne. Men når man bliver ældre, kan der godt være enkelte organer eller kropsdele, som igen begynder at vokse - et fænomen, der dog ikke har nogen biologisk funktion i sig selv.

»Hvad end der sker med kroppen, efterhånden som man bliver ældre, så er det ikke processer, der på nogen måde styres af kroppens gener. Begynder nogle kropsdele at vokse, så skyldes det, at kroppens selvregulerende systemer med tiden bliver mindre effektive, og derfor tillader vækst, som var bandlyst, da personen var ung,« siger han og slutter:

»Så oplever man, at nogle organer eller kropsdele vokser hos gamle mennesker, så er det en ren tilfældighed. I sjældne tilfælde kan denne vækst forbedre personens evner, men i langt de fleste tilfælde, så giver de en forringelse.«

Forklaringen på større ører eller en længere næse kan dog også være den simple, at huden skrumper ind, når man bliver gammel.

»Når huden skrumper ind, kan det få nogle kropsdele til at se større ud, selv om de i sig selv ikke er vokset,« forklarer Suresh Rattan.

Vi takker for det gode spørgsmål og kvitterer med en T-shirt.

Læs flere svar på gode spørgsmål i Spørg Videnskaben

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk