Hvorfor hedder det Københavns Kommune med -s?
Classic: Hvorfor skriver man Københavns Kommune, men ikke Hillerøds Kommune, spørger en videbegærlig læser.

De københavnske kommunalpolitikere sidder her på Københavns Rådhus. Men hvorfor hedder det ikke København Rådhus, uden -s? (Foto: Scythian)

De københavnske kommunalpolitikere sidder her på Københavns Rådhus. Men hvorfor hedder det ikke København Rådhus, uden -s? (Foto: Scythian)

 

Tirsdag er der kommunalvalg i Danmark, og måske derfor har en læser spurgt nærmere til en ejendommelighed ved de danske kommunenavne. Anette Rasmussen spørger nemlig:

»Hvorfor hedder det KøbenhavnKommune, men ikke HillerødKommune eller Århus' Kommune?«

Det lyder jo som et simpelt spørgsmål, så vi sender det videre til professor Bent Jørgensen fra Afdeling for Navneforskning ved Københavns Universitet.

Ifølge hans forklaring er svaret imidlertid ikke helt så simpelt, som vi gerne kunne have ønsket det.

»Det kan man ikke give tydelige regler for,« starter Bent Jørgensen.

»Hovedreglen er, at hvis der er tale om et længere navn med hovedtryk på det sidste led, kan man godt bruge -s, men hvis det har hovedtryk på første led eller er et almindeligt dansk to-stavelses-stednavn som Esbjerg eller Århus, bruger man ikke -s,« forklarer Bent Jørgensen og tager København som eksempel.

Belønnet af Frederik 3.

»København er et langt navn med tryk på sidste led, og som sagt kan vi godt bruge -s i de navne, men man kan også undvære det. Det gælder steder som Frederiksberg, Frederikshavn eller Guldborgsund, hvor man har undladt,« siger Bent Jørgensen.

»I Københavns Kommunes tilfælde er der imidlertid tale om et gammelt -s, som man altid har haft. Det stammer fra lang tid før, der var kommuner, hvor København blev styret af en magistrat, som byens borgere fik foræret af Frederik 3. fordi de havde været så tapre under svenskernes belejring i 1659,« siger Bent Jørgensen.

»Københavns Magistrat svarer i dag til forsamlingen af borgmestre, og derfor var det naturligt at overføre det -s til kommunenavnet, da man begynder at organisere landet i kommuner i 1840'erne og 1850'erne.«

Sprognævnet: Ingen faste regler

I en artikel i Nyt fra Sprognævnet nr. 4/ 1998 har Dansk Sprognævn indgående behandlet netop dette spørgsmål, og ved læsning af den artikel bliver man blot bekræftet i, at reglerne er forvirrende.

Fakta

SPØRG VIDENSKABEN CLASSIC Hver søndag 'genudsender' vi en Spørg Videnskaben fra arkivet. Denne artikel blev bragt første gang 7. november 2009.

Vi starter med navne, der ender på -havn eller -land. Her skriver Sprognævnet: 'Hovedreglen er, at toleddede navne, hvis sammensatte førsteled ender på -havn eller -land, føjer -s til dette led uanset navnets karakter.' Eksemplerne er Københavns Kommune, Sjællands Odde og Vesthimmerlands Kommune. Blandt undtagelserne er til gengæld Frederikshavn Kommune.

Navne, der ender på -holm, har en tendens til at ende på -s, skriver Sprognævnet. Dette ses eksempelvis i Bornholms Regionskommune, men der findes undtagelser som Hørsholm Kommune. Forklaringen synes at være, at -s bruges, når trykket lægges på -holm.

Øer plejer ifølge Sprognævnet også at ende på -s. Eksempler er Fyens Stifttidende og Nordfyns Kommune. Undtagelsen er Møn Kommune, ligesom øer som Fejø og Læsø heller ikke får -s.

Endelig skriver Sprognævnet, at 'bortset fra byer, der ender på -havn, kan man vist formulere den regel, at toleddede navne med et bynavn som førsteled dannes uden -s.' Her er rigeligt med eksempler, f.eks. Roskilde Domkirke, Viborg Domkirke, Hillerød Sygehus og Esbjerg Havn.

Naturligvis, fristes man til at sige, er der dog en undtagelse. I Skagen hedder det således Skagen Kommune, men Skagens Rev og Skagens Museum.

Konklusionen er derfor, at det for stednavne i Danmark således ikke er helt forkert, hvad man siger: Ingen regel uden undtagelse.

Lige nu slutter kun 4 danske kommunenavne på -s: Københavns Kommune, Nordfyns Kommune, Bornholms Kommune og Vesthimmerlands Kommune.

Vi sender en T-shirt til Anette Rasmussen som tak for det enkle spørgsmål med det indviklede svar.

Har du spørgsmål til alt mellem Skagens Rev og Esbjerg Havn, er du velkommen til at sende den til os på: sv@videnskab.dk eller dykke ned i vores arkiver.

Denne artikel blev bragt første gang 7. november 2009.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk