Hvorfor har hver familie sin egen lugt?
Lugten er langt fra ens i alle hjem, har en af Videnskab.dk's læsere konstateret. Vi snuser os frem til et svar på, hvordan det kan være.
hver familie egen forskellig lugt duft

Når man kommer hjem til andre, lugter der anderledes end hjemme hos en selv. Og måske kan du genkalde dig lugten af ens bedsteforældres og venners hjem, fordi den er 'deres' personlige lugt. Men hvorfor lugter familier forskelligt? (Foto: Shutterstock) 

Når man kommer hjem til andre, lugter der anderledes end hjemme hos en selv. Og måske kan du genkalde dig lugten af ens bedsteforældres og venners hjem, fordi den er 'deres' personlige lugt. Men hvorfor lugter familier forskelligt? (Foto: Shutterstock) 

Vi er ikke i tvivl om, at lugten af cerutter og landskabsmalerier hos oldemor er markant anderledes end hjemme hos os selv.

Men også når man er på besøg hos gode venner, lægger man mærke til den helt særlige lugt eller duft, der er i hjemmet.

Vores læser Kirstine Pedersen fortæller, at lugten af hendes veninders hjem sætter sig i tøjet, når hun overnatter, og hun vil gerne vide, hvordan det kan være, at hver familie har deres helt egen særlige lugt.

Videnskab.dk har ladet sanse- og smagsprofessor Wender Bredie fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet snuse lidt til sagen.

»Man kan egentlig ikke tale om en familieduft. Alle mennesker har en særlig individuel lugt,« fortæller professoren og forklarer, at familielugten i bund og grund er et sammensurium af alle de duftstoffer, der er til stede i et hus.

Tre faktorer er afgørende for vores lugt

»Den individuelle menneskelugt kan bestå af tre faktorer. For det første er der sveden, som kroppen producerer. Så er der vores ånde, der påvirkes med det samme og ret kraftigt af, hvad vi spiser. Til sidst bestemmes vores kropslugt af de produkter, vi bruger på kroppen såsom parfume og shampoo,« siger Wender Bredie.

Han fortæller også, at sved faktisk slet ikke lugter.

»Det er først, når sveden kommer i kontakt med bakterier på vores hud, at det begynder at lugte mere eller mindre stærkt. Bakterierne nedbryder nemlig de fedt- og affaldsstoffer, der er i sveden, og det der udsender duftstoffer, som vi kan lugte.«

Derfor påvirkes vores kropslugt af de produkter, vi spiser og drikker, da det påvirker processerne i vores krop og i sidste ende sammensætningen af vores sved.

»Man kan selvfølgelig spise hvidløg eller bade i deodorant, men det er sveden, der er afgørende for den naturlige lugt,« lyder det fra professor Wender Bredie.

LÆS OGSÅ: Mytedrab: Sved er ikke et tegn på dårlig form

Uenighed om genetisk svedsammenhæng

Han mener ikke, at der er en genetisk sammenhæng, der gør, at børn nedarver duftstoffer fra mor og far.

»Det handler snarere om, at børnene arver genetiske anlæg, der skaber processer i kroppen, der minder om forældrenes, og derved har de større chance for at skabe den samme lugt. Det er ikke det samme, som at man nedarver en speciel familielugt,« lyder det fra professoren.

Alligevel har Videnskab.dk tidligere bragt en artikel om et schweizisk forskerhold, der i et forsøg med enæggede tvillinger påviste, at tvillingernes duft var næsten identisk, og at svedlugten derfor kan være genetisk bestemt. Der er altså stadig delte meninger om, hvorvidt der er en direkte sammenhæng mellem genetikken og kropslugten.

Har du et spørgsmål til videnskaben?

Kirstine Pedersen ved nu, at den helt særlige lugt i et hjem altså skyldes de duftstoffer, der er at finde fra husets sure sokker, husdyr og beboernes personlige lugt.

Der er ét styk neutralt lugtende rød t-shirt på vej til hende. Du kan læse flere finurlige spørgsmål og svar på Spørg Videnskaben, hvor du også selv kan sende et spørgsmål ind.

LÆS OGSÅ: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?

LÆS OGSÅ: Hvorfor udløser lugte minder?

Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 16. april 2009.​

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk