Hvorfor har geder firkantede pupiller?
Ligesom de fleste andre dyr har vi mennesker helt almindelige runde pupiller. Men der findes masser af variationer. For eksempel har geder rektangulære pupiller. Flere læsere vil vide hvorfor.

Når der er meget lys, vil dyr med runde pupiller være i stand til at se farver med lange bølgelængder. Omvendt vil flere områder af en smal pupil, der lukkes, fortsat være eksponeret. Det betyder, at dyr med rektangulære pupiller kan se farver bedre og skarpere i forskellige lys-intensiteter. (Foto: Jo Naylor)

Når der er meget lys, vil dyr med runde pupiller være i stand til at se farver med lange bølgelængder. Omvendt vil flere områder af en smal pupil, der lukkes, fortsat være eksponeret. Det betyder, at dyr med rektangulære pupiller kan se farver bedre og skarpere i forskellige lys-intensiteter. (Foto: Jo Naylor)

 

Flere af vores læsere lagt mærke til, at det kan være en noget forbløffende oplevelse at kigge en ged i øjnene.

»Hvordan kan det lade sig gøre at får, geder og lignende har firkantede pupiller?« skriver Andrea til Spørg Videnskaben i en mail. For at svare på dette har vi allieret os med Mikkel Stelvig, som er zoolog i København Zoo.

»Der er mange dyr, som har rektangulære øjne, men vi ser det tydeligst hos geder og får, fordi der er en farvemæssig kontrast mellem pupillen og resten af øjet,« siger Mikkel Stelvig og fortsætter:

»Der er forskellige teorier, som forsøger at forklare, hvilke fordele forskellige typer af øjne giver. Teorierne tager alle udgangspunkt i evolutionen. Man skal altså se på, hvilke fordele geden har ved at have disse særlige pupiller.«

Øjet er et mystisk, uundværligt organ, forklarer zoologen:

Hvert levende, seende dyr har et tilpasset syn, som passer til dets særlige behov. Rovdyret har brug for et fokuseret, skarpt syn, mens byttedyret har brug for at have et stor synsfelt, således at det kan opfatte en eventuel trussel i det omkringliggende landskab.

For mennesker derimod er det vigtigt at kunne se skarpt, således at vores forfædre kunne jage. Det er heldigt, for dette syn betyder også at vi for eksempel kan læse.

Den runde pupil kom først

Fakta

Uopklaret... - Det er ikke alle rovdyr, som har vertikale pupiller. Ligesom mennesket har mange af de store katte runde pupiller. Forskningen har endnu ikke fundet et entydigt svar på, hvorfor nogle rovdyr har udviklet dette særlige syn, mens andre har beholdt de runde pupiller. - Hovdyr har horisontale pupiller, mens rovdyrene, for eksempel huskatte og krokodiller, er udstyret med vertikale pupiller. Den præcise forskel på de to typer af syn er endnu ikke opklaret.

Mikkel Stelvig fortæller, at pupillen er en central del af øjet. Vi kan nemlig ikke se uden den. Dens funktion er at regulere mængden af lys, som når ind gennem øjet til nethinden.

Derfor er dens størrelse, form og funktion vigtig for, hvad og hvor meget vi kan se.

I meget lys bliver pupillen lille for at hæmme mængden af lys, som kan nå øjet, mens den udvider sig, når der er småt med lys. Den smalle, rektangulære pupil har den evne, at den kan regulere sig selv i meget større grad end den runde pupil.

Der er stor forskel på den åbne og den lukkede pupil hos forskellige dyr. Hos mennesker kan pupillen åbne sig således, at 10 gange så meget lys når nethinden. Det er helt anderledes med katten: Dens vertikale, smalle pupiller kan udvide sig således, at 135 gange så meget lys når nethinden, i forhold til når pupillen er lukket.

Der er en tydelig tendens til, at dyr med vertikale, smalle pupiller for det meste er rovdyr, som er aktive ved solopgang og -nedgang, eller nattedyr såsom katte, krokodiller, gekkoer, ræve og de frugtspisende lorier. Disse arter har udviklet sig separat fra hinanden i flere områder i verden. Dette peger på, at den smalle pupil må have en stor evolutionær fordel for samtlige dyr og altså har udgjort en vigtig del af vores udvikling.

»Den runde pupil kom først. Derefter, den rektangulære. Dette tyder på nogle helt konkrete evolutionære fordele ved denne type af pupil,« fortæller Mikkel Stelvig.

Geder har næsten øjne i nakken

Geden har, ligesom mange andre byttedyr, brug for hurtigt at kunne observere et rovdyrs tilstedeværelse. De rektangulære pupiller giver dem den særlige evne til at kunne se 340 grader rundt.

Denne loris' vertikale, smalle pupiler beskytter øjet ved at trække sig sammen i det skarpe lys. (Foto: Shutterstock)

Det vil sige, at de næsten kan se, hvad der sker bag ved dem. Øjnenes placering på siden af hovedet styrker denne evne.

»Vi ser det, vi har brug for at kunne se. Gederne har helt sikkert et bedre overblik. De er bedre i stand til at se, hvad der foregår rundt om dem i kraft af deres store synsfelt,« forklarer zoologen.

 

At spotte sin fjende i skumringen

Samtlige hovdyr besidder den horisontale rektangulære pupil.

Dette gælder både geder, får, heste og køer. Derudover har blæksprutten og nogle typer af slanger og tudser også udviklet dette særlige øje.

»Den aflange pupil giver mere dybdeskarphed i det perifære syn,« fortæller Mikkel Stelvig. Dybeskarpheden afgør, hvor skarpt vi ser. Når et menneske kigger ligeud, kan det observere, hvad der sker i periferien, men det er typisk sløret.

Teorien er, at geden har et skarpere syn i dette område, forklarer Mikkel Stelvig.

 

Geden ser skarpere farver

I 2005 antydede et studie i The Journal Of Experimental Biology flere evolutionære fordele ved den aflange pupil hos dyr, som har multi-fokalt syn, ligesom geden.

Figuren viser den funktionelle betydning af den aflange pupil i forhold til den runde pupil, når der er tale om et multi-fokalt syn. Her er det illustreret ved den vertikale pupil form. Samme principper gør sig gældende for den horisontale pupil, som geden og andre hovdyr har.
A: Alle linsens zoner er blottet.
B: Den ydre zone af linsen er dækket.
C: Alle linsens zoner er blottet, selvom pupillen er trukket sammen.
(Kilde: The Journal Of Experimental Biology)

Multi-fokalt syn betyder, at pupillen har flere områder, som kan opfatte forskellige spektre af lys. Den videnskabelige artikel forklarer, at når pupillen lukkes på en cirkulær facon, så dækkes det ydre af pupillen dvs. bestemte områder, som kan stille skarpt på bestemte farver.

Når der er meget lys, vil dyr med runde pupiller, såsom mennesket, være i stand til at se farver med lange bølgelængder. Omvendt vil flere områder af en smal pupil, der lukkes, fortsat være eksponeret. Det betyder, at dyr med rektangulære pupiller kan se farver bedre og skarpere i forskellige lys-intensiteter.

Derfor er det også muligt, at hovdyr har et bedre syn døgnet rundt, selvom det ikke er bevist.

»Det er rimeligt at forestille sig, at geder har et mere udviklet nattesyn end mennesker på grund af deres særlige pupiller. Men jeg har aldrig været ged, så helt sikker kan jeg ikke være,« griner Mikkel Stelvig.

Vi takker zoologen for svaret og Andrea for det gode spørgsmål. Hun får en T-shirt som tak.

Hvis du selv skulle have et spørgsmål, som du vil have videnskaben til at besvare, så send os en e-mail på sv@videnskab.dk. Hvis du bare gerne vil have en T-shirt fra Videnskab.dk, kan du købe den her.  

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk