Hvorfor har asiater skæve øjne?
CLASSIC: Hvert et barn ved, at mennesker fra Østen har skæve øjne. Men hvorfor har de det? Spørg Videnskaben søger et svar.

En læser undrer sig over, hvorfor folk fra Asien har skæve øjne. Videnskaben forsøger at give et svar. (Foto: Colourbox)

En læser undrer sig over, hvorfor folk fra Asien har skæve øjne. Videnskaben forsøger at give et svar. (Foto: Colourbox)

Nogle spørgsmål er oplagte at stille men svære at svare på. Sådan et spørgsmål har vores læser Kira Jensen sendt til Spørg Videnskaben.

Hun undrer sig over, hvorfor asiater har skæve øjne. Et oplagt spørgsmål, for det er et meget iøjefaldende træk ved folkene fra Østen.

Men hvor de skæve øjne kommer fra og hvilken gavn de gør, ved man faktisk ikke med sikkerhed. Det fortæller Peter K. A. Jensen, Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet.

»Man har ikke lokaliseret de gener, der har betydning for de skæve øjne. Så vi har ingen nagelfast viden. Men man har nogle spekulationer, som peger på, hvorfor de kan være opstået,« siger Peter K. A. Jensen.

Asiatere har helt specielle øjne

Han fortæller, at østasiatere har tre særlige kendetegn ved deres øjne, som er mere eller mindre fremtrædende, alt efter hvor de kommer fra:

  • Skæve øjne
  • Smalle øjenspalter
  • En hudfold på indersiden af øjenkrogen – den såkaldte ’mongolfold’

De tre kendetegn er tydeligst hos folk, der stammer fra det nordlige Østasien. Bevæger man sig derimod sydpå, til Kina og Vietnam, bliver trækkene mindre fremherskende.

Øjnenes udbredelse giver muligt svar

Det afslører, at de skæve øjne har deres oprindelse nordpå.

»De særlige træk er opstået i den nordlige del af Østasien i sidste istid. De er så under folkevandringer blevet givet videre til befolkninger, der levede sydpå, og ikke oprindeligt havde de skæve øjne.«

»Derfor er trækkene ikke så tydelige sydpå som nordpå,« siger Peter K. A. Jensen.

Beskytter mod sneblindhed og kulde

I det nordlige Østasien var der meget is og sne under sidste istid, og det er sandsynligvis årsagen til de skæve øjne.

»Man har i mange år ment, at øjnene dels er opstået, fordi de skal beskytte mod den kraftige refleksion af lys fra is og sne. Altså, de er indrettet til at modvirke sneblindhed.«

»Dels mener man, at de beskytter øjenæblerne mod kulde,« fortæller Peter K. A. Jensen.

Inuitters og vietnameseres øjne er forskellige

Han siger, at vi eksempelvis skal tænke på inuitter, der lever i nordlige, snefulde omgivelser og i udpræget grad har de karakteristiske øjne.

Derimod er de karakteristiske træk mindre udtalte hos eksempelvis vietnamesere, der lever sydpå.

Man kan sige, at et godt spørgsmål er kendetegnet ved, at svaret ikke giver sig selv. Og det kan man i hver fald sige om Kira Jensens spørgsmål, som videnskaben endnu ikke har fundet et sikkert svar på – men dog alligevel har en sandsynlig forklaring på.

Som tak for det gode spørgsmål sender Spørg Videnskaben Kira en T-shirt.

Du kan også selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk. Eller du kan læse svar på andre spørgsmål i Spørg Videnskaben

Denne artikel er en genpublicering. Den blev bragt første gang 17. februar 2015.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.