Der er dejligt vejr. Lunt, og solen skinner fra en skyfri himmel.

Men når øjnene søger mod den glødende kugle på himlen, sker der noget mærkeligt. Et, to eller flere nys baner sig vej ud af næsen, selvom der ikke er nogen forkølelse at spore.

Faktisk er det ikke kun solen, der kan fremprovokere nys. En skarp lyspære er nok. Og det har fået flere af videnskab.dk's læsere til at undre sig. En af dem er Casper Skaarup.

»Hej Videnskab dk. Jeg har tit undret mig over, hvorfor man kan fremprovokere et nys ved at kigge op eller direkte ind i et skarpt lys. Det hænder tit, at jeg kan mærke, et nys er under opsejling, men hvis det ikke kommer af sig selv, er det 100 procent effektivt at kigge op eller ind i et lys. Hvordan kan dette være?,« spørger han. 

Synderens navn: Fotisk lysrefleks

Svaret på Casper Skaarups spørgsmål finder vi hos Ole Bækgaard Nielsen, der er professor ved Institut for Fysiologi og Biofysik ved Århus Universitet.

Han starter med at sætte navn på det lys-provokerede nys.

»Fænomenet kaldes ’fotisk lysrefleks’, og er et eksempel på, at forskellige signaler, der løber af samme kanal, bliver blandet sammen,« forklarer Ole Bækgaard Nielsen.

Årsagen: Blandede signaler

Ifølge Ole Bækgaard Nielsen sker der en masse ikke-bevidste reguleringer i kroppen, og de føres igennem det autonome nervesystem.

Signaler, der løber i det autonome nervesystem, er ikke så specifikt styrede, så det kan ske, at de blander sig lidt med hinanden, siger han.

»I forbindelse med den fotiske lysrefleks ser vi, at signalet for irritation i luftvejene kan blandes med den refleks, der udløses, når vi får skarpt lys i øjnene. Der er en refleks ved skarpt lys, der får pupillerne til at trække sig sammen, og den spilder en smule over i tendensen til, at der udløses et nys,« forklarer Ole Bækgaard Nielsen.

Normalt bliver et nys udløst, når noget irriterer slimhinderne i næsen. Men ved fotisk lysrefleks er det altså sammentrækningen af pupillerne, der på grund af signalernes fælles kanal, udløser et nys.

Refleks-blanding kan være praktisk

Refleks-blanding kan være praktisk, fordi det tillader, at den automatiske regulering af kroppens basale funktioner fin-tunes til den situation, man befinder sig i.

Et eksempel på dette er reguleringen af blodtrykket, der også styres gennem en refleks, der løber i det autonome nervesystem.

Her tillader opblandingen af signalerne, at blodtrykket kan påvirkes af eksempelvis frygt og fysisk aktivitet, hvilket kan være hensigtsmæssigt, fordi et let forøget blodtryk kan være med til at sikre, at musklerne får en tilstrækkelig mængde blod til at forsyne dem med ilt til arbejdet.

Et andet eksempel på, at signaler, der bliver blandet i det autonome nervesystem, kan ses hos mennesker, der har tendens til såkaldt atrie-flimmer; en forholdsvis almindelig forstyrrelse i hjertets forkammer, der resulterer i en hurtigere hjerterytme.

Mennesker med denne lidelse vil i nogle tilfælde kunne dæmpe den hurtige hjerterytme ved at gnide sig i panden.

»Om denne blanding af signaler er en fejl, kan man ikke sige. Det autonome nervesystem er også ansvarligt for vores ’flight or fight’-reaktion, der træder i kraft ved for eksempel forskrækkelser, og her er det praktisk, at reflekserne spilder over i hinanden, så der kommer tilstrækkeligt blod til musklerne, sanserne skærpes og vi kommer helt op på tæerne,« fortæller Ole Bækgaard Nielsen.

Ikke en vandtæt forklaring

Den mest almindelige forklaring på fotisk lysrefleks er altså, at der sker en blanding af signaler i det autonome nervesystem. Men det kan ikke udelukkes, at man en dag finder et bestemt gen, der er skyld i tilstanden, siger Ole Bækgaard Nielsen.

»Den måde, vi forklarer fotisk lysrefleks, er en slags efterrationalisering, og man kan ikke udelukke, at nogle forskere en dag finder en bedre forklaring,« forklarer han.

Og fotisk lysrefleks er faktisk genstand for en del forskning, det viser en søgning på Pubmed.com.

Blandt andet et schweizisk studie fra 2010, der peger på, at personer med fotisk lysrefleks muligvis er mere følsomme over for visuelle stimuli i bestemte dele af hjernen.

Cirka en fjerdedel nyser i lys

Der er forskellige vurderinger af udbredelsen af fotisk lysrefleks, men gennemsnitligt ser det ud til, at omkring 25 procent har tendens til nys, når de bliver udsat for skarpt lys.

De svingende meldinger kan ifølge Ole Bækgaard Nielsen skyldes, at de fleste reflekser aftager lidt med alderen, således at ældre oplever fotisk lysrefleks i mindre grad end unge.

Fotisk lysrefleks har også vist sig at være arveligt. Så lider en af dine forældre at nyse-trang, når solen står højest, har du en større chance for at være disponeret, end hvis dine forældre kun nyser af de mere almindelige årsager.

Ikke farligt med lys-nys

Til slut er der kun et enkelt spørgsmål tilbage. Er fotisk lysrefleks farligt?

»Altså, spørger du, om det at nyse er farligt? Det er det som udgangspunkt ikke, og dét der med, at øjnene kan falde ud, kan ikke lade sig gøre. Men har man svage lunger, kan et nys være en stor belastning for dem, om det er et lys-provokeret nys eller et helt almindeligt,« siger Ole Bækgaard Nielsen.

Der er dog lavet forskningsprojekter, der undersøger fotisk lysrefleks’ konsekvens for visse faggrupper.

For eksempel så amerikanske forskere i 1993 på fotisk lysrefleks som en risikofaktor for kamppiloter.

Men ifølge Ole Bækgaard Nielsen er der ikke noget at frygte, hvis man er en af dem, der lider af fotisk lysrefleks.

»Det er hårdt arbejde for kroppen at nyse, og det værste, der kan ske for langt de fleste, er nok, at man bliver træt,« slutter han.