Hvorfor forsvinder ar ikke?
CLASSIC: Hvorfor forsvinder ar ikke, når hudcellerne nu fornyer sig, og hvorfor ser de så mærkelige ud? Vi har spurgt videnskaben.

Du skal passe godt på dine sår, hvis du vil undgå grimme ar (Foto: Tina Dagnese)

Du skal passe godt på dine sår, hvis du vil undgå grimme ar (Foto: Tina Dagnese)

 

Vi har nok alle et ar, vi er kede af. Ofte er det rødt og hævet - og alt for synligt minder det om faldet fra træet, hundebiddet eller den beskidte tackling.

Om det er egne ar, der har fået vores læser Pablo til at henvende sig til Spørg Videnskaben, er ikke til at sige, men hans spørgsmål lyder:

"Hvorfor bliver ar ikke udviskede, når nu hudcellerne fornyer sig, og hvorfor ser ar så mærkelige ud?"

Vi sender straks spørgsmålet videre til en ar-ekspert. Professor Jørgen Serup, der er overlæge på dermatologisk afdeling (hudafdelingen) på Bispebjerg Hospital. Professor Serup har før hjulpet os med svar, og denne gang er ingen undtagelse.

Overhud, læderhud, underhud

Før vi kaster os ud i forklaringen, så lad os lige få et par begreber på plads.

Huden er opdelt i overhud, læderhud og underhud.

Overhuden er den, vi kan se, når vi kigger på os selv, og den er kun 0,2 millimeter tyk. Den er dannet af celler, der fornyer sig ganske hurtigt - det tager dem mellem et par uger og et par måneder.

Læderhuden er 1,5 millimeter, og dermed betydeligt tykkere. Den er dannet af fibre. Der er altså ikke nogle celler, der kan forny sig i læderhuden. Der er derimod fibre, lange, store proteinmolekyler, der udskiftes meget langsomt. Det tager mellem et halvt år og tre år.

Læderhuden er ar-ansvarlig

»Arrene opstår i læderhuden, hvor der ikke er nogen celler, kun fibre, og derfor har cellefornyelse ikke nogen indflydelse på ar,« fortæller Jørgen Serup.

Dermed er der svaret på den første del af Pablos spørgsmål. Men lad os lige blive lidt klogere.

»Et ar opstår, når man får et sår, der går ned midt i læderhuden eller dybere. Så kommer der nogle fiberdannende celler, såkaldte fibroblaster, der i sårhelingsprocessen danner en masse nye fibre,« forklarer Jørgen Serup.

Kaos i fibrene

Men hvorfor kommer arrene til at se så mærkelige ud, vil Pablo også gerne vide. Og det kan Jørgen Serup også godt forklare.

Fakta

Dette er en Spørg Videnskaben Classic, der første gang blev bragt 23. september 2010.

»Ar ser ud som de gør, fordi kroppen ikke kan genskabe fibrene, så de bliver sat i system på samme måde, som huden er fra naturens hånd,« siger Jørgen Serup.

»Man kan forestille sig, at huden er et tæppe, hvor alle fibrene vender samme vej og er systematisk ordnede,« forklarer han.

»Man kan klippe i tæppet og lave en flænge, og efterfølgende kan man så sy flængen sammen. Man kan godt lappe helheden, men ikke hver eneste lille tråd, og derfor vil syningen se anderledes ud og være mere kaotisk, lige som et ar.«

Ingen synlig ændring efter et år

Men hvad med fibrene? De bliver jo også udskiftet en gang imellem, så burde det ikke betyde noget?

»Både og...« forklarer Jørgen Seerup.

»I løbet af det første år bliver arret mindre hævet og mindre rødt, men efter et års tid ændrer det sig ikke mere, i hvert fald ikke så det er synligt for øjet. Men arvævet vil stadig ændre struktur med fibrenes fornyelse, og det kan man se under et mikroskop,« fortæller Jørgen Serup.

Vær god ved dine sår

Et ar er en følgesvend for livet. Selvom man får det som baby, vil det forblive synligt resten af livet. Det er kun fostre, der kan hele ar, så de forsvinder helt, siger Jørgen Serup.

»Hvis man laver et snit i huden på et foster, forsvinder arret i løbet af 3-5 måneder, men derefter kan ar ikke forsvinde, for så er fiberdannelsesprocessen færdig.«

Derfor giver det god mening at sørge for, at behandle sine sår godt. Det er den bedste måde at undgå slemme ar.

»Man sikrer sig bedst mod ar ved at få behandlet såret professionelt, og sikre en pæn og ukompliceret opheling. Man skal også sikre, at der ikke kommer infektioner, og så er rygning skidt for sårheling. Generelt er en sund levevis den bedste forudsætning for, at arret heler pænt,« slutter Jørgen Serup.

Vi håber, Pablo har fået en forklaring, han kan bruge, og vi sender ham en t-shirt for hans spørgsmål.

Undrer du dig over noget, videnskaben skal hjælpe dig med at svare på, så send os et spørgsmål på redaktionen@videnskab.dk, og så kan det være, at også du bliver den heldige ejer af en knaldrød videnskab.dk t-shirt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.