Hvorfor er vintermørke så hyggeligt?
En læser vil vide, hvorfor mørke er så hyggeligt i vintermånederne. Vi finder svaret dybt i menneskets fortid.

Det bringer ur-instinkter frem i os at sidde foran pejsen. Vi mennesker synes, det er hyggeligt, da det ligger dybt i vores gener og har hjulpet os til at overleve gennem millioner af år. (Foto: Shutterstock)

 

Det er vinter, og det er mørkt.

Men selvom mørket er en pestilens for mange, indebærer det også en helt speciel form for hyggefølelse, hvor stearinlys bliver tændt, og varmen og lyset i husene får en helt magisk tiltrækning. De mørke måneder er sågar de bedste måneder for nogle af os.

Én af dem er vores læser Gitte Hansen, der dårligt kan få det mørkt nok.

»Jeg elsker mørket, og jeg elsker de mørke aftener. I det hele taget bliver jeg mere øv, når dagene igen bliver længere. Hvordan kan det være?« skriver hun i en mail til Spørg Videnskaben.

Spørgsmålet, der er ganske relevant i disse tider, kan vi selvfølgelig ikke lade ligge her på redaktionen. Så vi har taget fat i ph.d. og gyserekspert Mathias Clasen fra Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet. Mathias Clasen forsker blandt andet i evolutionspsykologien bag menneskets opfattelse af mørke, og han giver gerne et bud på, hvorfor mange af os synes, det er hyggeligt.

»Nu kan jeg jo ikke komme med nogen forklaring på, hvorfor netop Gitte Hansen godt kan lide mørke. Men der findes i vores art nogle helt fundamentale biologiske og psykologiske årsager til, at mørket er en helt speciel størrelse for os mennesker, da det både kan være skræmmende og hyggeligt,« fortæller Mathias Clasen.

Mørkeræd opstod, da nattesyn forsvandt

For at forstå menneskets psykologi omkring mørke er vi nødt til at gå et par millioner år tilbage i tiden, til dengang vores forfædre vandrede nøgne rundt på den østafrikanske savanne. Her finder vi nemlig svaret på, hvorfor mørket er uhyggeligt, hvilket paradoksalt nok også er en del af forklaringen på, hvorfor mørke også kan være hyggeligt.

Menneskeslægten havde for 2,5 millioner år siden for længst byttet sit nattesyn ud for et perfekt stereoskopisk farvesyn. Det manglende nattesyn gjorde mennesker til et nemt aftenbytte for rovdyr, da vi i mørket ikke havde nogen mulighed for at opdage et angreb, inden det var for sent.

Det manglende nattesyn gjorde også, at det blev en evolutionær fordel for vores forfædre at frygte mørket. Eller sagt på en anden måde, så levede dem, der frygtede mørket, længere, end dem der ikke gjorde.

Derfor blev generation efter generation af mennesker mere og mere mørkeræd.

»Man skal huske på, at der dengang var alskens farlige rovdyr som gigantiske hyæner og sabelkatte, der sneg sig rundt i mørket og satte tænderne i vildfarne dyr. Og dengang var mennesker altså ikke øverst i fødekæden. Vi var på menuen,« siger Mathias Clasen.

Vi skal hellere flygte fra 20 ikke-eksisterende farer

De evolutionære tiltag, der fik vores forfædre til at frygte mørket, findes stadig i os i dag.

Vores pupiller udvides, vi begynder at svede, hjertet begynder at pumpe hurtigere, adrenalinen stiger, og vi bliver mere ængstelige, når mørket sniger sig ind på os.

Det er de samme funktioner, der slår til, når vi møder andre farer, men i mørket bliver de alle sammen forstærkede.

»Vores sanser kommer i alarmberedskab, når det er mørkt. Det sætter også gang i vores fantasi, og det er derfor, at man næsten er helt sikker på, at der står en mand med en motorsav i kælderen, når man skal ned og tænde vaskemaskinen om aftenen. Selvom det selvfølgelig er fuldkomment irrationelt, så har evolutionen indrettet os sådan, at vi hellere skal blive skræmt og flygte fra 20 ikke-eksisterende farer, end at udlade at flygte fra bare én enkelt reel,« siger Mathias Clasen.

Derfor kan mørke også være hyggeligt

Fakta

Mørke er skræmmende, blandt andet fordi det fjerner én af vores sanser. Det er velkendt, at hvis man ikke kan se noget, begynder hjernen at skabe sine egne hallucinationer, hvilket ofte indbefatter ting, vi frygter. I forsøg, hvor forskere berøver folk for høresansen, synssansen og følesansen ved at placere forsøgspersonerne i et helt mørkt og lydisoleret rum, ender forsøgene altid med at måtte blive afbrudt efter omkring et kvarters tid, da forsøgspersonernes hallucinationer bliver for voldsomme.

Godt så. Nu ved vi, hvorfor mørke er uhyggeligt, men her ligger også forklaringen på, hvorfor vi fra naturens side er designet til at synes, at noget omkring mørke også kan være hyggeligt.

Vi vender tilbage til den østafrikanske savanne for 2,5 millioner år siden.

På cirka det tidspunkt begyndte vores forfædre nemlig at skabe lys i mørket. De begyndte at mestre ilden.

Ilden blev et værktøj til at holde mørket på afstand, og med mørket ligeledes de monstre (datidens mennesker har nok set sabelkatte og gigantisk hyæner som monstre), som gemte sig i mørket.

Derfor blev det også en evolutionær fordel at blive tiltrukket af ilden, og det gjorde vores forfædre i særdeleshed.

Denne fascination af ild blev så stærk en faktor i vores overlevelse, at selv i dag kender formentlig alle klodens syv milliarder mennesker til den hyggelige følelse af at sidde omkring et bål og kigge ind i ilden. Det ligger meget dybt i os.

»Det er helt unikt for os mennesker. Der er ikke andre pattedyr, der tiltrækkes af ilden. Tværtimod vil de fleste andre pattedyr flygte ved synet af flammerne. Det gælder også savannens rovdyr. Det har givet en klar fordel for vores forfædre, at de er blevet tiltrukket af ilden, i stedet for at spankulere rundt i mørket som en omvandrende snack,« siger Mathias Clasen. 

Stearinlys svarer til bålet på savannen

Og så er vi tilbage ved Gitte Hansens spørgsmål.

Svaret er nemlig, at det formentlig ikke er mørket, der er hyggeligt, med derimod lyset i mørket.

Vi synes, det er hyggeligt at sidde indenfor – omkring bålet så at sige – og kigge ud på mørket. Det giver os den samme gode følelse i kroppen i dag, som det gav vores forfædre på den østafrikanske savanne for 2,5 millioner år siden.

Ved juletid, hvor det er allermørkest, går vi endda til ekstra længder for at virkelig at fylde på med den gode følelse. Det oplevede Mathias Clasen selv for nylig.

»Jeg sad faktisk og funderede over spørgsmålet forleden, da mine børn kom hjem fra skole med juledekoration nummer fem og seks. Her tænkte jeg, at der selvfølgelig må ligge noget helt primalt bag menneskers fascination af lys, siden vi synes, det er så hyggeligt at tænde så mange af dem her i årets mørkeste måneder,« siger han.

Vi håber, at Gitte Hansen kunne bruge svaret. Vi sender i hvert fald en Spørg Videnskaben-T-shirt i hendes retning, som tak for spørgsmålet, og vi takker ligeledes Mathias Clasen for det gode svar.

Vi vil samtidig benytte lejligheden til at opfordre vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres underen ind til os her på sv@videnskab.dk eller dykke ned i mange flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben her på sitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.