Hvorfor er mandelgaven en marcipangris?
Juletid er grisetid. Mandelgave-legen stammer fra Frankrig, men risalamanden er pæredansk. To traditionsforskere kommer med et bud på, hvordan det hele hænger sammen.

Marcipangrisen har sandsynligvis været kendt i Danmark i mere end hundrede år. (Foto: Colourbox)

Du jubler indvendig. Det er nemlig juleaften hos mormor, og den hele mandel gemmer sig i din mund. Snart flår du papiret af mandelgaven, og der ligger en lille marcipangris. Det er der i hvert fald tradition for i Danmark.

Men er det egentlig ikke en mærkelig tradition, undrer en af Videnskab.dk’s læsere sig.

»Hvorfor skal man have en marcipangris i mandelgave?« skriver Mette F. Jensen i en mail til Spørg Videnskaben.

Vi har fundet noget, der ligner et svar og lidt flere historier om risalamande hos Dansk Folkemindesamling, som huser nogle af landets førende traditionsforskere.

Franskmænd gemmer bønner i kager

Traditionsforsker og leder af Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod fortæller, at mandelgave-legen har forbindelse til en fransk tradition, hvor man til Helligtrekongersdag spiser en kage, som franskmændende kalder Gateau de Roi – altså kongens kage. Inde i kagen har man gemt en bønne eller en lille figur.

Den, der finder bønnen, bliver ’konge’ for aften. Det vil sige, at vedkommende får lov til at bestemme hele aftenen.

Else Marie Kofod forklarer, at den franske leg på et tidspunkt har inspireret det danske borgerskab til at lave en lignende leg. Det er til sidst blevet til mandelgavetraditionen.

Risalamande er en dansk ret

Selve risalamande-retten er faktisk pæredansk, selvom den lyder fransk.

Ris var, ifølge Else Marie Kofod, en luksusvare indtil slutningen af 1800-tallet, hvor jævne danskere begyndte at få råd til den eksotiske råvare.

Fakta

Vikingerne spiste også gris til deres midvinterfest jól.

Danskerne har altid spist grød, og derfor lå det lige for at lave risengrød, da ris blev billigt. Men desserten risalamande blev først opfundet blandt borgerskabets danskere omkring år 1900, som gav retten fint fransk navn. Herefter har traditionen langsomt spredt sig til resten af befolkningen.

» I 40erne og 50erne havde man tradition for at lave risengrød. På det tidspunkt kom der masser af opskrifter på risalamande i ugebladene. Det var en måde at strække maden på under rationeringen,« siger Else Marie Kofod.

Rationeringen betød, at der var mangel på alt fra ris til kaffe, og derfor var det smart, hvis man kunne strække risengrøden til at blive en ekstra dessert dagen efter. Og i dag er sparedesserten altså blevet en tradition.

Gris på gaflen i gamle dage

Else Marie Kofod har i tidens løb hjulpet Spørg Videnskaben med at få forklaringer på alt fra fastelavnstraditioner over Mors Dag til hvorfor vi pakker gaver ind

Men hun kommer til kort, når det gælder marcinpangrise.

Hvorfor er mandelgaven ofte en marcipangris?

»Man spiste jo meget mad fra grisen i gamle dage, og man slagtede en gris til jul, men jeg ved ikke, hvad det har med mandelgaven at gøre,« siger forskeren.

Else Marie Kofods kollega, arkivar Anders Christensen, ved heldigvis lidt mere om slagtegrise og marcipan, da han interesserer sig for konditoriets historie.

»Grisen stod centralt i forhold til julen i ældre tid. Jeg tror, det er derfor, man i forbindelse med jul har lavet modeller og udstiksforme af grise,« siger arkivaren og forklarer:

Risalamand var engang sparemad. Det fine fransklydende navn 'Ris a la mande' har det danske borgerskab fundet på. (Foto: Colourbox)

»Hvis du går tilbage til almuesamfundet, så spiste man konstant saltet kød. Men lige før jul blev der slagtet en gris, så man i stedet havde fersk kød til jul.«

Grisen var et symbol på jul

Det var altså en luksus at spise det friske kød fra julegrisen. Og der blev op til jul lavet masser af mad af kødet og indvoldene fra grisen, blandt andet sylte og leverpostej. I julen blev også grisens hoved sat på bordet, så man kunne sidde og plukke kød fra det. Kødet fra grisehovedet var nemlig en helt særlig delikatesse.

Det er uvist, hvornår den første marcipangris blev givet som mandelgave i Danmark. Men marcipangrisen og julegrisen som symbol har en lang historie.

»Jeg ved for eksempel, at man på konditoriet La Glace i København har lavet marcipangrise siden 1870, og det er sikkert ikke det første sted, man har brugt grisen som figur,« siger Anders Christensen.

Marcinpangrisen er truet

Vi siger tak til de to folkeminde-forvaltere for at hjælpe os med et svar. Mette F. Jensen får naturligvis en T-shirt som tak for hendes fine julespørgsmål.

Hvis du ikke er så meget til julegrise som din mormor, så kan du jo bede om at få den byttet til en bog med svar på alverdens spørgsmål, nemlig Videnskab.dk’s bog ’Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et hårdt spark i skridtet?' med 77 videnskabelige svar på livets små, store og provokerende spørgsmål.

Bogen gør sig måske endnu bedre en grisen som mandelgave, og den har den fantastiske ekstra feature, at den også er god i lang tid efter jul.

Glædelig jul!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.


Det sker