Hvorfor er lorten brun?
Selvom man udelukkende spiser hvid risengrød i fjorten dage, fortsætter éns afføring med at være brun, konstaterer en læser, der vil vide, hvorfor lort er brunt.

En lort er som regel brun. Men hvorfor egentlig?

En lort er som regel brun. Men hvorfor egentlig?

Uanset om man spiser hvide ris, grøn salat eller røde tomater, er resultatet efter en tur på tønden normalt det samme: Brun lort.

Det har fået vores læser Ole Jensen til at stille »et lidt ulækkert spørgsmål«, som han selv formulerer det i en mail til redaktionen:

»Afføring er altid brun - lys eller mørk. Om så man spiste hvid risengrød i fjorten dage, vil ens afføring alligevel være brun. Hvorfor?« spørger Ole Jensen således.

Galden farver afføringen

Vi tænker straks, at sådan noget må de vide på Odense Universitetshospitals afdeling for Medicinsk Gastroenterologi, for der arbejder de til daglig med at helbrede og forske i sygdomme i mave-tarm-systemet.

Og efter at have forsikret odenseanerne om, at spørgsmålet skam er ganske seriøst, leverer professor og overlæge Ove B. Schaffalitzky de Muckadell tørt svaret:

»Det er galden, der farver det,« siger han kort og godt, inden han lokkes til at gå i detaljer:

»Da man udskiller galde hver dag fra sin galdeblære, kommer der galde ned i tarmen, og der får afføringen den samme farve som galde, der er brungrøn,« forklarer han.

Fugleklatters farve

Fugle tisser ikke som pattedyr. I stedet udleder de urin i form af syre sammen med anden afføring igennem den samme kloakåbning, og urinsyren farver en del af fugleklatten hvid.

Farvestof kommer fra nedbrudt blod

Selve galden dannes i leveren, og det er der, den får sin brunlige nuance.

»Galden indeholder affaldsstoffer, som leveren udskiller, herunder det der hedder galdepigment eller bilirubin. Dette farvestof er et nedbrydningsprodukt af blodet, som jo som bekendt er rødt, men det bliver brunligt eller gult, når det bliver nedbrudt,« forklarer Ove B. Schaffalitzky de Muckadell.

Når galden er løbet gennem galdegangene og ned i tarmen, hjælper bakterier med til at omfarve afføringen yderligere, så tarmbakterier og den gullige eller brungrønne galde tilsammen ender med give afføringen den velkendte brune kulør.

Lort farvet som blod, sne og ibenholt

Hvis man lider af diarre eller såkaldt racermave, kan lorten dog forlade tarmsystemet så hurtigt, at den ikke når at blive farvet helt brun, og derfor kan man under sygdom opleve både gul og grøn afføring.

I andre tilfælde kan man i kummen også se de tre farver, der er kendt fra eventyret om Snehvide, forklarer professoren: Rød som blod, hvid som sne og sort som ibenholt. Læs mere om hvorfor i boksen nedenfor.

Og så mener professor Ove B. Schaffalitzky de Muckadell ellers, at vi har fået nok svar på vores spørgsmål om lort. Folk går til daglig alt for meget op i, om deres afføring er lysebrunt eller mørkebrunt - »der er for meget afføringslyrik«, som han udtrykker det.

Det tager vi som tegn på at slutte snakken om lorts farve. Til sidst vil vi dog lige takke læseren Ole Jensen for det ulækre men dog interessante spørgsmål.

Hans spørgelyst præmieres med en Videnskab.dk-t-shirt, der har samme farve som éns afføring, hvis man har spist rigtig mange rødbeder - altså rød.

Gør Ole Jensen kunsten efter og stil selv et spørgsmål til Spørg Videnskaben ved at sende en mail til redaktion@videnskab.dk.

Denne artikel blev bragt første gang 30. marts 2010.

Lort i farver

Brun lort er normalt og et tegn på sundhed. Afføringen farves af galden og galdepigmentet bilirubin, der udskilles, når røde blodlegemer nedbrydes i leveren.

Hvid lort kan skyldes, at leveren ikke virker, eller at galdegangen er tilstoppet, så galden ikke kan nå ned i tarmen og farve afføringen.

Rød lort kan opnås ved at spise mange rødbeder, eller det kan skyldes blødning i tyktarmen.

Sort lort er typisk et tegn på blødning i den øvre del af tarmen, eller at man har spist meget jern.

Gul lort eller grøn lort kan almindeligvis ses, hvis man lider af diarre, hvor afføringen løber igennem tarmen hurtigere end normalt og derfor ikke når at blive farvet længe nok af galden.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk