Hvorfor er interessen for videnskab så lille?
Flere og flere historier om ny forskning præger nyhedsstrømmen, specielt på webmedierne - men gider vi overhovedet læse om videnskab? En læser tvivler.

Gider danskerne ikke høre og læse om videnskab og forskning? (Foto: Colourbox)

 

’Forskere vil genskabe mammut’ og ’Rygning øger trangen til kokain’.

De er der, hvis vi vil læse dem, nyhederne om forskning og videnskab. Men Videnskab.dk's læser Ove Kjær Kristensen synes alligevel, det virker, som om danskernes interesse for forskning og videnskab er for lille.

Han har derfor sendt en mail til Spørg Videnskaben, hvor han skriver:

»Hvorfor er danskernes interesse for videnskab så lille? Hvis vi finder en måde at gøre det interessant og nærværende for danskerne, tror jeg, det vil ændre vores verden og liv.«

Som et medie, der udelukkende skriver om forskning og videnskab, er det fristende at gå i selvsving og ende i et desperat PR-stunt i forsøget på at overbevise alle, også Ove Kjær Kristensen, om, at danskerne elsker at læse om videnskab.

I stedet vælger vi at forfølge et mere uvildigt svar. Vi sender derfor spørgsmålet videre til et par af de ekspertkilder, der netop traditionelt bliver brugt som videnskabens og forskningens talerør i dansk nyhedsjournalistik.

Videnskab er populært hos læserne

Jannie Møller Hartley er ph.d. og adjunkt på Journalistik på Roskilde Universitet (RUC). Hun har forsket i netnyheder og forholdet mellem forskere og journalister, og hun er faktisk uenig med vores læser:

»Netavisernes ’mest læste’-lister afslører uden tvivl,  at videnskab er noget af det mest populære stof på nettet. Samtidig optræder der også stadig flere og flere eksperter i medierne. Tænk bare på et program som ’P1 Morgen’. Det er næsten udelukkende en flok eksperter, der diskuterer i flere timer,« siger Jannie Møller Hartley. 

Naturvidenskab og teknologi hitter

Jannie Møller Hartley forklarer, at specielt de naturvidenskabelige og teknologiske nyhedshistorier er meget populære:

»En nyhed som ’Ny frø med fire hoveder’ topper, fordi det er en god sensations- og fascinationshistorie. Samtidig er den populær hos journalisterne, fordi den er let at skrive. Inden for den naturvidenskabelige forskning er resultaterne ofte klare, så historien skriver næsten sig selv: Ny forskning viser.«

»Derimod lider både den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning under at være mere kvalitativ og mindre sort/hvid. Det stiller større krav til formidlingen, fordi der ikke altid er et entydigt resultat,« siger hun.

Der er ikke prestige i videnskab blandt journalister

Hvis antropologiske feltstudier og dialekternes udvikling for alvor skal begynde at optage os, kræver det ifølge Jannie Møller Hartley, at forskerne bliver bedre klædt på til at formidle deres opdagelser, og at det bliver hipt blandt journalister at skrive om andet end naturvidenskab.

»Medierne skal erkende, at danskerne faktisk gerne vil læse om videnskab og forskning. Problemet er måske i virkeligheden, at der ikke er så meget prestige blandt journalister i at formidle videnskab,« siger Jannie Møller Hartley.

Det er specielt historier om dyr og teknologi, der har mange læsere på netaviserne (Foto: Colourbox)

Hun har foretaget en kortlægning af det videnskabsjournalistiske felt og har interviewet journalister fra en række større danske dagblade og gratisaviser.

Hendes undersøgelser viste, at det ofte er akademikere, der er ’flyttet over i journalistfaget’, som skriver om forskning og videnskab.

»Inden for journalistikken er det ikke et ideal at være en ’Kloge Åge’. Her er det derimod et godt håndværk, der skaber prestige, og derfor er det måske ikke altid så eftertragtet at skrive om videnskab og forskning« siger Jannie Møller Hartley.

Hun mener også, at forskerne skal blive bedre til at formidle deres viden og forskning i mere populistiske sammenhænge:

»Forskerne skal blive bedre til at skrive, f.eks. en kronik. Det er en stor udfordring for dem at vinkle og skære en artikel, hvor de ikke kan få alle resultater og forbehold med. Hvis de bliver bedre til det, får flere ’almindelige mennesker’ glæde af deres arbejde,« fastslår Jannie Møller Hartley.

Viden skal være en oplevelse

Lidt længere sydpå på Syddansk Universitet (SDU) arbejder Mimo Antabi i Center for Kunst og Videnskab.

Centret arbejder på at skabe inspirerende forskningskommunikation, og som produktions- og eventkoordinator er Mimo Antabi med til at klæde forskerne på til at formidle deres fag og eksperimentere med formidlingsformater og -arrangementer.

»Vi arbejder med at gøre viden til oplevelse ved at bruge nogle af de redskaber, som kunst- og underholdningsbranchen bruger. Vi arbejder specielt med den mundtlige fortælling.«

»F.eks. arbejder vi tæt sammen med teaterinstruktører. De ved nemlig en hel masse om vejrtrækning, stemmeføring og kropssprog, som forskerne kan bruge, når de skal formidle deres arbejde,« fortæller Mimo Antabi.

Processen er interessant

Mimo Antabi oplever en stigende interesse for forskning og fremhæver, at folk ofte lige så gerne vil høre om processen som resultatet.

»Mange synes, det er interessant at høre, hvordan man arbejder som forsker. Det er spændende at høre om vejen fra den første tanke til det endelige resultat. Når man hører om processen, får man også en bedre forståelse af det videnskabelige arbejde og den videnskabelige proces,« siger han.

Forskere skal fortælle om processen

Maja Horst er ph.d., institutleder på Københavns Universitet og tidligere modtager af Forskningskommunikationsprisen.

Hun er meget enig med Mimo Antabi i, at forskningsprocessen ofte er mere interessant end selve resultaterne:

Det er ofte forskningsarbejdet, der er interessant. Derfor skal forskerne blive bedre til at fortælle om selve processen fra tanke til nye resultater og opdagelser. (Foto: Colourbox)

»Det er en misforståelse, at forskning handler om resultater. Forskning handler om alt det, vi ikke ved, og om hvordan vi prøver at finde ud af det.«

»Forskning er i virkeligheden rigtigt spændende detektivarbejde. Så hvis forskerne bliver bedre til at fortælle om, hvordan de arbejder, kan det være med til at skabe en større interesse,« siger Maja Horst.

Forskerne skal selv formidle deres viden

Oftest bliver forskning og nye videnskabelige resultater formidlet via medierne. Men ifølge Mimo Antabi fra SDU ligger der et stort potentiale i at få forskerne selv til at formidle deres viden, så der ikke opstår et ’journalistisk filter’ mellem forskningen og danskerne.

»Når forskerne selv formidler, sikrer man autenticiteten. Forskernes egen begejstring og entusiasme smitter og skaber et nærvær. Den journalistiske formidling bliver nogle gange for meget på journalistikkens præmisser – kort og resultatorienteret. Det kan blive lidt kedeligt,« siger Mimo Antabi.

Forskere med X-faktor

I Center for Kunst og Videnskab har de eksperimenteret med at udnytte forskernes autenticitet og begejstring i formidlingen.

Flere år i træk har SDU i forbindelse med Forskningens Døgn arrangeret ”Stjerner med hjerner” – forskningens svar på X Factor. Her får en række ph.d.-studerende tre minutter til at fortælle om deres projekt. Bagefter bedømmer publikum deres præstationer, og et ekspertpanel giver kritik.

»Det ene år kom der 300-400 til arrangementet. Blandingen mellem underholdning og oplysning tiltaler rigtig mange. Så hvis man kan gøre forskningsformidlingen underholdende, tror jeg, det kan være med til at øge interessen,« siger Mimo Antabi.

Vi gør vores på Videnskab.dk

På Videnskab.dk gør vi vores for at skabe almen interesse for forskning og videnskab – dette svar er et eksempel. I vores søgen efter svar på den manglende interesse har forskerne da også påpeget, at netop vores læsere er et eksempel på, at videnskab interesserer danskerne.

Og hvis man skal tro vores læsertal, er interessen for videnskab og forskning stigende. Siden vi startede Videnskab.dk for fire år siden, har over 10.000 tilmeldt sig det gratis nyhedsbrev, og mange hundredetusinde danskere taster hver måned ’Videnskab.dk’ i browseren.

Interessen er stor, men kan blive bedre

Så helt sort ser det ikke ud. Artiklens tre forskere er enige om, at interessen for forskning og videnskab faktisk er forholdsvis stor i Danmark. Men det kan selvfølgelig altid blive bedre. Hvis vi skal skabe endnu mere interesse, er artiklens tre forskere enige om at:

  • forskere skal bliver bedre til at formidle deres arbejde, og
     
  • journalister og medier skal erkende, at læserne faktisk gerne vil vide noget mere om forskning og videnskab

Vi takker for de fine svar og kvitterer for det skeptiske spørgsmål med en solid omgang forskningsreklame: en rød Videnskab.dk-t-shirt.

Du kan læse mange flere svar på gode spørgsmål i Spørg Videnskaben - eller du kan sende dit eget spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.