Hvorfor er 1. maj arbejdernes kampdag?
Hvorfor ligger arbejdernes internationale kampdag netop 1. maj? Vi søger et svar.
1. maj arbejdernes kampdag

Under arbejderdemonstrationen på Haymarket Square i maj 1886 blev der kastet en bombe. Politiet begyndte at skyde vildt omkring sig, og mange politifolk blev såret af deres kollegaers skud. (Tegning: Harper's Weekly, 1886)

1. maj er arbejderbevægelsens fest- og kampdag.

Over hele verden holder lønmodtagere 1. maj-møder for at kæmpe for deres ret til ordentlig løn, fritid og sikre arbejdsforhold.

Men hvorfor er netop 1. maj valgt som arbejdernes internationale kampdag?

Det spørgsmål har Svend Bak sendt til Spørg Videnskaben – og vi går straks i gang med at finde et svar.

1. maj blev besluttet i 1889

Knud Knudsen er lektor og forsker i arbejderhistorie ved Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet.

Det viser sig, at han kender hele historien bag 1. maj.

»Ja, det blev officielt besluttet på en stor international arbejderkonference i 1889, at 1. maj 1890 skulle være en international demonstrationsdag. Arbejdernes hovedkrav var det samme over hele verden: En arbejdsdag på otte timer.«

»Selve datoen blev valgt for at markere en episode i maj 1886,« fortæller Knud Knudsen.

LÆS OGSÅ: Kan vi nøjes med at arbejde 21 timer om ugen?

Arbejderne var trætte af at tilhøre underklassen

I slutningen af 1800-tallet var arbejderne en stor underklasse i samfundet.

De arbejdede meget, men tjente kun få penge. Derfor levede de som regel et kummerligt liv i usunde lejligheder.

For at komme de dårlige forhold til livs organiserede arbejderne sig i 1888.

Målet var at samle den internationale arbejderbevægelse, så arbejderklassen stod stærkt i kampen for et bedre liv.

En af den internationale organisations første beslutninger var at gøre 1. maj til demonstrationsdag.

Bomber og politi-brutalitet efter 1. maj

Allerede i 1840 havde arbejdere i Australien brugt 1. maj som festdag.

Inspireret af det besluttede en samling af arbejderorganisationer i USA 1. maj 1886 at demonstrere for en 8-timers arbejdsdag.

I Chicago gik bølgerne højt, og en generalstrejke bredte sig i dagene efter. Politiet slog hård ned på strejken, og i alt døde seks arbejdere, fordi politimændene var uhæmmede i deres brutalitet. 

I protest mod politiet gik en stor forsamling strejkende arbejdere på gaden i Chicago ved pladsen ’Haymarket Square’.

»Der blev kastet en bombe mod politiet, og der udbrød tumult.  Otte anarkister blev anholdt, og flere af dem blev dømt til døden for forbrydelsen,« fortæller Knud Knudsen.

LÆS OGSÅ: 1700-tallet lagde kimen til, at du går på arbejde

Ville mindes uskyldige ’bombemænd’

Fire af anarkisterne blev henrettet, og en begik selvmord i fængslet.

Efterfølgende viste det sig, at de otte anarkister var uskyldige.

Da staten Illinois – hvor Chicago ligger – i 1893 fik en ny guvernør, blev de sidste tre anarkister benådet.

Men flere år før det havde historien om de uretfærdige henrettelser og fængslinger spredt sig til arbejderorganisationer i resten af verden.

1. maj arbejdernes kampdag historie

Unge socialdemokrater holder stadig fanen højt på 1. maj. Men antallet af unge demonstranter er faldet, siden størrelsen på 1. maj-møderne toppede i 1970erne. (Foto: DSU Odense)

 

»Så på konferencen i 1889 blev datoen 1. maj valgt for at mindes de uskyldigt dømte,« fortæller Knud Knudsen.

LÆS OGSÅ: Nyd din sommerferie! Dine forfædre har kæmpet for den

Politiet frygtede en revolution på grund af 1. maj

Verdens første 1. maj i 1890 var en stor succes – også i Danmark, hvor mange arbejdere deltog i demonstrationerne.

Det lykkedes effektivt at markere arbejderkravet om en otte-timers arbejdsdag. Derfor blev det besluttet, at succesen skulle gentages de efterfølgende år.

Men den beslutning var de danske arbejdere betænkelige ved.

De frygtede sammenstød med politiet, og derfor undlod de at nedlægge arbejdet.

»Reaktionerne fra politiet havde været meget stærke på 1. maj 1890. Hele København var afspærret, fordi man frygtede, at demonstrationerne skulle føre til en revolution. I Tyskland blev hæren endda sat ind i nogle byer.«

»Den hårde fremfærd betød, at arbejderne var forsigtige. De første år efter 1890 holdt man arrangementer om aftenen – efter arbejde. Og sådan var det frem til omkring år 1900,« fortæller Knud Knudsen.

LÆS OGSÅ: Vor tids klassekamp: Borgerløn er målet

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

1. maj var størst i 1970’erne

Kravet om de 8-timers arbejdsdag – som var arbejdernes første 1. maj-krav – blev imødekommet i mange europæiske lande umiddelbart efter 1. verdenskrig, cirka 30 år efter 1890.

Men på trods af det fine resultat, kom 1. maj-mødernes storhedstid først senere i 1900-tallet.

Arbejderforskeren vurderer, at de største 1. maj-arrangementer har fundet sted i 1970'erne.

Traditionelt var 1. maj afgrænset til at være arbejderbevægelsens fest – altså, socialdemokraternes og kommunisternes kampdag.

Men i 1970'erne blev det i ungdommen mainstream at være venstreorienteret. Så i det årti deltog mange unge, som ikke havde bånd til fagbevægelsen.

Siden 1980'erne er arrangementerne igen skrumpet.

LÆS OGSÅ: Velfærd: Ideen, der ændrede vores samfund totalt

Når jeg ser en rød T-shirt smælde!

Spørg Videnskaben takker Svend Bak for det gode spørgsmål og kvitterer med en rød T-shirt – dog med Videnskab.dk’s logo.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Offentligt ansatte arbejder også for samfundets skyld

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du afhængig af dit arbejde?

LÆS OGSÅ: Prekære akademikere: Lang uddannelse er ikke en garanti for fastansættelse

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.