Hvorfor dør man af at ligge i benlås?
Flere unge mænd er døde, fordi politiet har brugt benlås. Men hvorfor dør man af det? Og kan man ved et tilfælde ende i benlås og slå sig selv ihjel, imens man sover? Vi søger svar.

Risikoen for at dø i en benlås stiger, hvis man er ophidset, overvægtig eller har problemer med lungerne. Dansk forsker kalder benlåsen et 'risikabelt redskab'. (Foto: Colourbox)

Risikoen for at dø i en benlås stiger, hvis man er ophidset, overvægtig eller har problemer med lungerne. Dansk forsker kalder benlåsen et 'risikabelt redskab'. (Foto: Colourbox)

 

Når politiet anholder en voldsom mand, kan de lægge ham i benlås for at uskadeliggøre ham. Men nogle gange går det galt.

Manden dør – som det er sket med 23-årige Ekrem Sahin. Eller han bliver invalid, som det skete i 1992 med Benjamin Schou. Netop de historier har fået vores læser Ian Price til at spekulere:

»Hvorfor dør man i en benlås?« skriver Ian Price til Spørg Videnskaben.

»Og kan man ende i en farlig benlås og slå sig selv ihjel, når man om natten vender sig i sommervarmen?«

Trygt at sove

Det sidste spørgsmål kan gøre selv kolde hjerner angste for at gå til ro i sommerheden. Så vi griber fluks fat i Hans Petter Hougen, professor i retsmedicin ved Retsmedicinsk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet.

Han er ikke bange for at falde i søvn.

»Ha, ha… Nej, man kan trygt lægge sig til at sove – også selvom det er sommer,« beroliger  Hans Peter Hougen.

»Man bevæger sig i løbet af natten. Så lige så snart man ligger ubehageligt, vender man sig uden at tænke over det.«

Benlås besværliggør vejrtrækning

Nu kan Ian Price og alle vi andre trygt nappe vores skønhedssøvn. Men Ian havde også et andet spørgsmål. Nemlig hvad der sker, når man dør i en benlås.

Det er en anden og mere alvorlig sag.

»Helt overordnet opstår problemet, hvis man bliver lagt i benlås, når man ligger på maven. Det besværliggør vejrtrækningen og virker lidt hæmmende på blodcirkulationen,« siger Hans Peter Hougen.

Vægt på brystkassen kvæler

Han fortæller, at mennesker i benlås får problemer med at bevæge deres brystkasser. På den måde bliver de kvalt.

Ved benlås bliver det ene ben tvunget ind i knæhasen på det andet ben og på den måde 'låst', mens personen ligger med håndjern på ryggen. Metoden er en lidt mildere variant af 'fikseret benlås', hvor benlåsen bliver holdt på plads ved at sætte det yderste ben i benlåsen i klemme under mandens håndjern. Fikseret benlås er ulovlig i Danmark. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

»Når vi trækker vejret, hæves og sænkes brystkassen. På den måde får vi luft. De bevægelser bliver sværere, når man ligger på maven.«

»Og rigtigt svært bliver det, hvis man ligger i en benlås: Hvis man har fået bøjet benene op langs ryggen.«

»Samtidig kan armene også være samlet i håndjern bag ryggen. Så kommer der så meget vægt på brystkassen, at man ikke kan lave de vigtige hæve-sænke-bevægelser, der er nødvendig for vejrtrækningen,« siger Hans Peter Hougen.

Iltmangel kan føre til hjerteanfald

Da Benjamin Schou i 1992 blev lagt i benlås af tre betjente på Rådhuspladsen i København, fik han et hjerteanfald, der gjorde ham invalid.

Hans Peter Hougen fortæller, at hjertestop overraskende nok også skyldes mangel på ilt.

»Nogle gange opfører anholdte sig meget  voldsomt. Så voldsomt,  at ordensmagten må lægge dem på maven.  Når man er så ophidset, kører stofskiftet og blodcirkulationen for fuld hammer.«

»I sådan en situation har kroppen brug for meget ilt. Men når man ligger i en benlås, kan det være svært at trække vejret og få ilt nok. Det kan føre til, at hjertet holder op med at slå af iltmangel,« fortæller Hans Peter Hougen.

Benlås er et risikabelt redskab

Al den viden fører til, at han vurderer, at benlåsen er et risikabelt redskab i politiets værktøjskasse.

»Benlås er forbundet med en vis risiko. Men det er svært at sige noget generelt. Risikoen afhænger af, om man er voldsomt oppe at køre. Om man har en lungesygdom. Eller om man er overvægtig.«

»Når man er overvægtig, kommer der et større pres på brystkassen. Og så bliver det endnu sværere at trække vejret,« fortæller Hans Peter Hougen.

Spørg Videnskaben takker ham for det gode svar. Vi takker også Ian Price for det aktuelle og interessante spørgsmål. Som tak vil han få tilsendt en Videnskab.dk-t-shirt.

Har du selv spørgsmål, kan du trygt sende dem til redaktionen@videnskab.dk. Eller du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.