En tur i det fri giver vind i håret og frisk luft lige ned i lungerne. Fornyet energi!

Eller hvad?

For efterfølgende melder trætheden sig, og man må overgive sig til lagnerne, lyder oplevelsen fra flere Videnskab.dk-læsere.

For eksempel skriver Sofie Bild:

»Nu må jeg vide det! Hvorfor bliver man træt af frisk luft? Jeg har ikke noget som helst problem med at vade Aarhus tynd uden at blive ramt af pludselige træthedsanfald, og jeg sover aldrig til middag. Men går jeg en tur til vandet, når jeg er hjemme hos mine forældre på landet, bliver jeg sommetider så træt, at jeg må direkte hjem og lægge mig en halv time.«

Anne Nyhus undrer sig også:

»Jeg har erfaret, at på dage hvor jeg har været meget ude i den friske luft – for eksempel på en sejltur i de danske farvande – bliver jeg helt anderledes træt om aftenen. Hvad kan det skyldes? Hvorfor gør blæsevejr os så trætte?«

Fysiologerne: Ingen direkte sammenhæng mellem frisk luft og træthed

Vi har været vidt omkring det videnskabelige spektrum for at finde en forklaring på fænomenet, og den er desværre ikke helt entydig.

Vi starter hos fysiologerne.

Jens Bangsbo er professor ved sektionen integreret fysiologi på Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring, og han afkræfter, at der findes en direkte sammenhæng:

»Der er ingen fysiologisk sammenhæng mellem frisk luft og træthed. Frisk luft kan ikke i sig selv føre gøre dig søvnig.«

Det bekræfter hans kollega Thomas Holm Pedersen, lektor i fysiologi ved Aarhus Universitets Institut for Biomedicin:

»Der findes ikke noget fysiologisk argument for, at man bliver søvnig af frisk luft. Det er nok nærmere de omgivelser, man befinder sig i, der spiller ind,« siger han.

Omgivelserne vender vi tilbage til, efter at have taget en dyb vejrtrækning – for er der egentlig forskel på luften i byen og på landet? En smule, svarer forskerne. Men ikke nok til, at det gør en forskel.

Der er ingen fysiologisk sammenhæng mellem frisk luft og træthed. Frisk luft kan ikke i sig selv føre gøre dig søvnig. Det er nok nærmere de omgivelser, man befinder sig i, der spiller ind, mener forskerne. Det har f.eks. en afslappende effekt på kroppen at komme væk fra det daglige trommerum og ud i naturen. Man falder naturligt ned i gear. (Foto: Colourbox)

»I byen er CO2-indholdet lidt højere, men ikke så højt, at det har indflydelse på den fysiske præstationsevne. Alt andet lige vil det højere iltindhold uden for byen i teorien forbedre ens ydeevne, men der er ikke så stor forskel på land og by, at det kan mærkes,« forklarer Jens Bangsbo.

Vi kan dermed afkræfte, at den friske luft er direkte årsag til, at Sofie Bild kan gå Aarhus tynd uden at føle sig træt, mens hun må knalde brikker efter en gåtur på landet.

Men hvad kan forklaringen så være?

Fysisk hårdere på land end i by

Det kan være noget så banalt som den fysiske belastning.

»Hvis vi taler om en gåtur, handler det nok mere om den måde, man bevæger sig på i henholdsvis land og by. På landet eller på stranden belaster man måske kroppen mere, da underlaget er tungere og mere varieret end byens asfalt. Der er også mange færre stop på landet end i byen,« siger Jens Bangsbo.

Forklaringen kan også være psykologisk, mener Thomas Holm Pedersen:

»Det har en afslappende effekt på kroppen at komme væk fra det daglige trommerum og ud i naturen. Man falder naturligt ned i gear.«

Psykologiprofessoren: Uvante rammer tærer på energien

Vi holder fast i den tanke og spørger Søren Kyllingsbæk, professor og leder på Aarhus Universitets Institut for Psykologi, hvad nye omgivelser gør ved os.

Faktisk kan de være alt andet end afslappende.

»Når man kommer ud af de vante rammer og for eksempel ud i naturen, får man en masse nye indtryk. Det bruger hjernen kapacitet til at forholde sig til, og det øger energiforbruget. Både i øjeblikket og under den efterfølgende forarbejdning,« siger Søren Kyllingsbæk.

Han forklarer, at vi mennesker er indrettet med det, man i psykologien kalder ’skemaer’. Det er en slags kognitive manuskripter, som vi benytter os af i dagligdagssituationer. De bevirker, at vi kan forudse situationer, vi ofte befinder os i.

Men de er sat ud af spil, når man befinder sig i andre omgivelser.

»Vi har ikke brug for energi til hele tiden at afkode vores dagligdagsoplevelser, fordi vi er vant til dem. Men i en uvant situation er der nye ting at forholde sig til, og det sætter pres på de psykiske ressourcer, hvilket går ud over energien,« forklarer Søren Kyllingsbæk.

Dermed kan en ferie eller en fridag, hvis formål ellers gerne er afslapning, føre til det komplet modsatte.

Det er især i ferier og på fridage, at vi har tid til at komme ud og nyde naturen. Men hjernen kan opfatte en gåtur i skoven eller på stranden som en uvant situation – og det kan presse vores psykiske ressourcer og gøre os trætte. (Foto: Colourbox)

»Og måske er det især på ferie- og fridage, at vi kommer ud i den friske luft, hvilket kan forklare læsernes oplevelser,« spekulerer Søren Kyllingsbæk.

Hjerneforskeren: Nye oplevelser øger hjernens energiforbrug

Vi runder jagten på en forklaring af hos Albert Gjedde, professor i neurologi og farmakologi ved Københavns Universitet. Han har en teori, der relaterer sig til Søren Kyllingsbæks om den mentale belastning.

»Træthed hen på dagen er et ejendommeligt fænomen, som endnu ingen har kunnet give en definitiv forklaring på,« siger Albert Gjedde, der dog mener, at en mulig forklaring kan findes i hjernen.

I vores neuroner sidder der små knopskydninger, såkaldte ’dendritiske spines’, som vokser, når hjernen stimuleres. Man mener, at deres evne til at vokse spiller en rolle for vores hukommelsesopbygning.

Der er formentlig mere aktivitet i de dendritiske spines, når man befinder sig i uvante omgivelser.

»Dagligdagsbegivenheder sætter ikke så mange spor og giver derfor ikke det samme hukommelsesmæssige engagement, som en ferie- eller fridag i den friske luft gør. Sidstnævnte vil derfor naturligt føre til mere aktivitet i de dendritiske spines,« siger Albert Gjedde.

Når de dendritiske spines vokser, bruger de energi, og derfor vil man være mere træt på dage, hvor man opbygger flere spines på grund af øget hjernestimulering.

Så når man for eksempel holder en fridag i naturen, vil hjernen på grund af nye oplevelser have brug for mere energi, hvilket kan forklare trætheden.

Forklaringen er en kombination af flere ting

Forskerne kan altså ikke give en entydig forklaring på, hvorfor læserne bliver trætte af frisk luft. Men de har tre gode bud:

1. Den fysiske belastning er større ved gåture på landet end i byen.

2. Uvante omgivelser sætter vores kognitive skemaer ud af spil, hvilket øger energiforbruget.

3. Nye oplevelser øger opbygningen af dendritiske spines i hjernen, hvilket øger energiforbruget.

Vi takker forskerne for deres svar og sender en T-shirt – der kan bruges på både hverdage og fridage - til Sofie Bild og Anne Nyhus.

Brænder du inde med et spørgsmål, som du vil have forløsning på, kan du sende det til sv@videnskab.dk.