Hvorfor bliver jeg afslappet, når jeg trækker vejret dybt?
CLASSIC: En læser spørger, hvorfor hun føler sig afslappet efter en dyb indånding eller to. Hvad sker der i kroppen - og kan man overhovedet bruge den viden til noget?
Trække vejret  dybt vejrtrækning afslappende indånding

Den luft du trækker ind gennem næsen bliver renset af små fimrehår, og den er derfor renere, end den du indånder gennem munden. (Foto: Colourbox.)

Den luft du trækker ind gennem næsen bliver renset af små fimrehår, og den er derfor renere, end den du indånder gennem munden. (Foto: Colourbox.)

Tag et par dybe indåndinger, og tæl til 10. Pludselig føles det, som om alt er nemmere at overskue, og det hele foregår i et mere behageligt tempo, men hvorfor egentlig?

Det har vores læser, Dorte Haldbo, undret sig over. Hun spørger:

»Jeg har erfaret, at man ved dybe vejrtrækninger kan komme til at slappe helt af fysisk og mentalt, og at smerter fortager sig. Hvad sker der fysiologisk?«

Spørg Videnskaben har spurgt Jacob Wienecke, der er lektor på institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, for at forsøge at svare på spørgsmålet - han ved nemlig lidt mere om kroppen, end vi selv gør.

Vi har også forhørt os lidt hos en smerteforsker fra Aalborg Universitet for at høre, om det virkelig kan passe, at smerter kan fortage sig ved en god omgang dyb indånding.

Går ind og styrer en automatiseret proces

Spørg Videnskaben Classic

Fra tid til anden 'genudgiver' vi artikler fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 14. februar 2013.

Han fortæller, at vejtrækningen er en rytmisk aktivitet, som bliver styret oppe i det respiratoriske center i hjernen. Det er en aktivitet, der normalt kører helt af sig selv.

Når vi løber en tur, så stiger rytmen, og vi trækker vejret hurtigere for at tilpasse det øgede iltbehov. Men rytmen stiger også, når vi bliver stressede eller forskrækkede.

»Der er overordnet set to signalveje i det respiratoriske system. Den ene er viljestyret, og den anden er automatisk. Hvis vi bliver stressede, så kan rytmen godt stige af sig selv, også selvom vi sidder stille. Men når vi så tager en dyb indånding, så går vi aktivt ind og nulstiller rytmen, så den kommer tilbage til et mere naturligt leje, og så bliver vi mere afslappede,« siger han.

Så ved at tage den dybe indånding, kan vi altså selv gå ind og bestemme, hvis vi synes, at vejrtrækningen går lidt for hurtigt.

Dybe vejrtrækninger gør dig koncentreret

Når fodboldspillere gør sig klar til et vigtigt frispark, så tager de altid en dyb indånding, inden de sparker. Ifølge Idrætsforsker Jacob Wienecke, hjælper det dem til at koncentrere sig om opgaven.

»Når man nulstiller sin rytme og fokuserer, så reducerer man det, som kan forstyrre det motoriske system. Det kan være svært at koncentrere sig, når man har en høj puls. Hvis man lige slapper af i en kort periode og tager et par dybe kontrollerede vejrtrækninger, så kan man bedre samle sig om en opgave,« siger han.

Han understreger, at det motoriske system, der styrer vores bevægelser, interagerer med det respiratoriske system og omvendt.

Så ved at have kontrol over vejrtrækningen lærer man at styre én af to vigtige faktorer, der betyder noget for fodboldspilleren, når han skal ramme bolden helt rigtigt.

Trække vejret  dybt vejrtrækning afslappende indånding mindfulness

Vejrtrækningen er grundankeret, hvis man vil have ’styr’ på sine tanker, fortæller Reinhard Stelter, der er professor i idræts- og coachingpsykologi ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og ekspert i mindfulness. (Foto: Shutterstock)

De fleste danskere har nok også hørt om livsanskuelsen mindfulness. Her er det et af hovedprincipperne at rette fokus på noget her og nu, og det kan åndedrættet også bruges til.

Det fortæller Reinhard Stelter, der er professor i idræts- og coachingpsykologi ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og ekspert i mindfulness.

»Vejrtrækningen er grundankeret, hvis man vil have ’styr’ på sine tanker. Mindfulness er ikke nogen afslapningsteknik, men det handler om at rette opmærksomheden på noget bestemt her og nu. Det kan for eksempel være åndedrættet,« siger Reinhard Stelter.

Hvordan gør man så, hvis man vil trække vejret optimalt?

»Der er forskellige muskler, som styrer vores åndedræt. Primært bør vi bruge mellemgulvet, da det er her, man mest effektivt kan trække luft ind. De øvrige muskler, f.eks. dem mellem ribbenene, er blot hjælpemuskler i mekanikken,« siger Jacob Wienecke fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Når man bruger mellemgulvet, får man luften længere ned i lungerne, og man kommer lettere af med den kuldioxid (CO2), der dannes.

Hvis man hovedsageligt bruger ribbensmuskulaturen, så kan man ikke få lige så meget luft ned i lungerne, og det er ikke så smart, for så fungerer udvaskningen af kuldioxiden ikke optimalt. Det er vigtigt at komme af med kuldioxiden, fordi den er et affaldsstof, som gør dig træt.

I gamle dage besvimede kvinderne, når de bar korset. Det gjorde de, fordi det typisk var så stramt, at de ikke kunne trække vejret ved hjælp af musklen i mellemgulvet.

»Hvis man trækker vejret mindre ind i lungerne, men flere gange - det der kaldes en højfrekvent vejrtrækning - så bliver man hurtigere træt,« siger Jacob Wienecke.

Det er altså bedst, hvis man bruger mellemgulvet, når man trækker vejret.

Men er der forskel på, om man bruger næsen eller munden?

Trække vejret  dybt vejrtrækning afslappende indånding

Når man trækker luften dybt ned i mellemgulvet, kommer man lettere af med den kuldioxid (CO2), der dannes, sammenlignet med hvis man trækker vejret overfladisk. (Foto: Shutterstock)

»Når man trækker vejret gennem næsen, så har det den fordel, at man får en renere luft ned i lungerne, fordi der sidder nogle fimrehår i næsen, som filtrerer luften. Men det er den eneste forskel, der er,« siger Jacob Wienecke.


Dorte Haldbo nævnte jo også, at det hjalp på smerter?

»Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og påstå, at det har en effekt på selve smerten, når man fokuserer på åndedrættet, men det har helt klart en effekt på opmærksomheden. Man flytter sit fokus væk fra smerten,« siger Jacob Wienecke.

Den betragtning er Lars Arendt-Nielsen, der forsker i smerte ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, enig i.

»Det er jo hjernen, der opfatter smerten. Kan man rette fokus på noget andet, så har det helt klart en effekt på oplevelsen af smerten. Det kan hjælpe på både kroniske smerter såvel som akutte,« siger han.

Jacob Wienecke mener desuden, at det kan være et godt redskab for de fleste at sætte sig ned og tage et par dybe indåndinger fra tid til anden.

Han mener dog ikke, at man skal tænke for meget over det i hverdagen.

»Man skal ikke gå og tænke over, hvordan man trækker vejret hele tiden. Det er en automatisk proces, som helst skal foregå så naturligt som muligt,« slutter han af.

Vi takker for svarene og håber, at Dorte Haldbo blev klogere på sit spørgsmål. Der er naturligvis en flot Videnskab.dk T-shirt på vej som tak for spørgsmålet. Hvis du også har et spørgsmål til videnskaben, så kan du sende det til sv@videnskab.dk.

Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? samt den nyeste Hvorfor må man ikke sige neger?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.