Hvorfor bliver det tåget?
Tågebanker kan være en pestilens for både cyklister og bilister. Men hvorfor bliver det egentlig tåget?
Hvorfor bliver det tåget

Tåge har gennem tiden været kilde til mange myter, f.eks. om kvindelige elvere; overjordisk smukke, men farlige væsner, der var nært knyttet til tåge og dis. Elverpigerne kunne forsvinde på et øjeblik og lokke unge mænd i døden. I dag forbinder mange af os ordet 'tåge' med noget, der mest af alt bare skaber kaos i trafikken. (Foto: Colourbox)

Tågebanker så tykke, at man næsten kan skære igennem dem, besværliggør for tiden turen til og fra arbejde for mange trafikanter.

Det har fået en af vores læsere, Anette Knudsen, til at undre sig.

»Mine tågelygter er for tiden på hårdt overarbejde, når jeg kører på arbejde. Men hvad er det egentlig, der gør, at det er så tåget for tiden?« 

En anden læser, Allan Jørgensen, spørger:

»Min otte-årige søn stillede for nyligt et spørgsmål, jeg ikke kunne svare på. Han spurgte, om der kan være skyer oven over tåge? Og kan det i så fald regne gennem tågen?«

Tåge er skyer, der når ned til jorden

Spørg Videnskaben sender spørgsmålene videre til én, der kan komme med et bedre bud end et skud i tågen, meteorolog Lone Seir fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Hun forklarer, at tåge og dis består af bittesmå, svævende dråber af vand, der er lette nok til at svæve omkring i luften uden at falde ned som regn eller sne.

»Tåge og dis er i virkeligheden skyer, der når helt ned til jorden. I meteorologien skelner man mellem tåge og dis: Når sigtbarheden er mindre end en kilometer, kalder vi det for tåge, mens en bedre sigtbarhed kaldes for dis,« forklarer hun.

Tåge i Danmark

På et år har vi i gennemsnit 74 dage med tåge i Danmark.

• Januar: 10 dage
• Februar: 9,3 dage
• Marts: 9,2 dage
• April: 7,5 dage
• Maj: 5,1 dage
• Juni: 2,6 dage
• Juli: 2,6 dage
• August: 2,3 dage
• September: 4,3 dage
• Oktober: 7,0 dage
• November: 5,7 dage
• December: 7,0 dage

Kilde: DMI

Varm og kold luft mødes og danner tåge

Vejret i hele Europa er for tiden præget af dis – faktisk hele vejen fra Nordnorge til Sicilien. Det skyldes et meget stabilt højtryk over Østeuropa, der ligger næsten stille, mens et lavtryk over Atlanten kun har energi nok til at komme ind over den vestligste del af Europa, oplyser Lone Seir.

Den varme luft fra højtrykket kan indeholde mere fugt end den kolde fra lavtrykket, og når de to luftmasser blandes, opstår lun luft, hvor en del af fugten er pakket sammen og blevet til småbitte vanddråber – det, vi ser som tåge og dis.

»Dråberne er ikke store nok til at falde til jorden som nedbør, og så længe små turbulente vinde kan blæse vandråberne lige så meget opad, som tyngdekraften kan trække dråberne nedad, bliver de hængende i luften. Det er den situation, vi har lige nu i hele Europa,« forklarer Lone Seir.

Tåge og efterår går hånd i hånd

At tågen ligger som en ekstra tæt dyne på denne tid af året, er ikke særligt bemærkelsesværdigt, beretter Lone Seir.

»Når vi går fra de varmere temperaturer til de koldere, er der særligt gunstige forhold for tågen.«

Tåge kan dog også forekomme om foråret og om sommeren - og såmænd også om vinteren. Tågedråberne er nemlig små nok til, at de også kan holde sig svævende i frostvejr, så længe der er tale om et tyndt lag af tåge.

»Hvis tågen bliver afkølet til under frysepunktet, underafkøles dråberne og afsætter rim eller iskrystaller – det er det, man kalder for rimtåge eller iståge. Jo koldere det er, jo flere dråber fryser til krystaller, så hvis der er tale om et tykt lag tåge, vil iskrystallerne efterhånden begynde at falde ned som sne,« forklarer Lone Seir.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Skyer kan hænge over tågen

Svaret på Allan Jørgensens spørgsmål, om der kan være skyer oven over tåge, er ja.

Advektionståge opstår, når varm og fugtig luft strømmer hen over en kold jord- eller havoverflade og på den måde bliver afkølet til dugpunktstemperaturen - den temperatur, hvor vanddamp fortættes. (Illustration: Ditte Svane-Knudsen)

»Der findes to typer tåge. Den type, vi kalder ’advektionståge’, kommer drivende nede ved overfladen af jorden, og det kan sagtens ske, selv om der skyer på himlen.« (Få en uddybet forklaring i boksen under artiklen)

Den anden type tåge, ’udstrålingståge’, dannes, når luften er stille og klar lige oven over tågen. Når Solen står op, rammer dens varme stråler atmosfæren, skyerne og jorden, og efterhånden bliver der lunt nok til, at tågen letter og bliver først til dis og siden til lave skyer.

»Hvis det bliver varmt nok, fordamper de lave skyer helt væk. Men da udstrålingståge kan være meget lokal, kan der undervejs i forløbet godt ligge tåge tilbage de steder, hvor den har været ekstra tæt, mens den andre steder i nærheden er lettet og blevet til skyer.«

»Hvis der så i de højere luftlag, der hvor skyerne er, er lidt vind, kan skyerne drive med vinden ind over området med den resterende tåge. På den måde kan vi også med udstrålingståge opleve skyer oven over tågen,« fortæller Lone Seir.

Det kan faktisk også godt regne eller sne, samtidig med der er tåge.

Udstrålingståge dannes i stille og klart vejr, for eksempel om natten. Hvis jorden er varmere end luften, vil luften lige over jordoverfladen blive afkølet og danne først dug, så dis. Og hvis afkølingen er stor nok, bliver det til tåge. (Illustration: Ditte Svane-Knudsen)

»Men kun ganske kort tid. Hvis der er tåge, og det begynder at regne eller sne, vil nedbøren tage vanddråberne i tågen med sig ned til jorden. Det er derfor kun et spørgsmål om tid, før regnen har slået alle tågedråberne til jorden,« oplyser Lone Seir.

Påvirker klimaforandringerne tågen?

Voldsomme skybrud, hårde vintre og regnfulde somre - den globale opvarmning får skyld for mange ting, og efter en lang periode med tåge, er det nærliggende at spørge, om klimaforandringerne mon også påvirker tågen i den ene eller anden retning?

»Det kan vi ikke sige noget om. Vi har beregninger over, hvor mange dage med tåge der har været i 10-års perioder, men vi kan ikke sige, der er en tendens hen mode mere eller mindre tåge eller drage nogle konklusioner. Der er simpelthen for mange parametre at tage hensyn til,« erklærer Lone Seir.

Et af dem er, at tåge er blevet opgjort gennem forskellige metoder gennem tiderne, og derudover er tåge ofte et lokalt fænomen, som kan være svært at måle.

»Man kan sige, at mere fugt og varme kan give mere tåge. Men tåge kræver jo også kulde. Vi kan derfor ikke sige, at global opvarmning hænger sammen med mere tåge – det har vi i hvert fald endnu ikke nogle undersøgelser, der viser,« slutter Lone Seir.

Spørg Videnskaben takker vores læsere for spørgsmålene og kvitterer med T-shirts. Husk, du selv kan stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord ved at skrive til sv@videnskab.dk.

To slags tåge

Der findes to slags tåge ifølge Lone Seir: Såkaldt ’udstrålingståge’ og ’advektionståge’. De to typer tåge kan godt forekomme på samme tid.

Udstrålingståge dannes i stille og klart vejr, for eksempel om natten. Hvis jorden er varmere end luften, vil luften lige over jordoverfladen blive afkølet og danne først dug, så dis. Og hvis afkølingen er stor nok, bliver det til tåge.

Udstrålingståge er mest udbredt om morgenen, men i løbet af dagen forsvinder den som regel, når Solen begynder at varme jorden op.

Udstrålingståge har tendens til at ligge i lavninger i terrænet, især nær søer og moser, hvor der er lidt mere fugtighed i luften.

Hvis luften bliver koldere end vandet i søen eller mosen, vil den fugtige luft lige over vandoverfladen fortættes, så det ser ud, som om det ryger fra søen eller mosen. Herfra stammer udtrykket ’mosekonen brygger’.

Noget lignende kan ses til havs om vinteren – her kaldes fænomenet ’sørøg’.

Udstrålingståge er forholdsvis skrøbelig og går i opløsning, hvis det blæser, fordi den bliver blandet med den mere tørre luft, der kommer med vinden.

Advektionståge opstår, når varm og fugtig luft strømmer hen over en kold jord- eller havoverflade og på den måde bliver afkølet til dugpunktstemperaturen - den temperatur, hvor vanddamp fortættes.

Først vil det være diset, men hvis afkølingen er stor nok, og hvis luften indeholder en masse vanddamp, bliver tågen tæt og kaldes advektionståge.

Advektionståge er ret almindelig over havet, især fra sent på vinteren til først på sommeren, når mild og fugtig luft strømmer op over landet fra syd og sydvest og møder et koldt havområde. Når tågen kommer ind fra havet, kaldes den havgus.

Om efteråret og vinteren er advektionståge relativt hyppig inde i landet, da landet er koldere end havet.

Advektionståge er mere robust, fordi den driver rundt i en tæt strøm. Hvis det blæser, blandes luften fortsat op med den udefrakommende luft, men når den udefrakommende luft også er pakket med dis eller tåge, bliver luftens fugtighed ikke fortyndet, og derfor hjælper vinden ikke til med at fjerne tågen.

Kilde: DMI

Tåge i Danmark

DMI laver hver dag opgørelser over, hvordan tågen opfører sig i Danmark. Det gøres ved hjælp af målinger fra syv vejrstationer spredt ud over landet.

Målingerne laves ud fra tre punkter:

  1. En aktuel måling af tågen
  2. En måling af tågen fra de seneste tre timer
  3. En konklusion af, at sigtbarheden er under 1.000 meter

Hvis eksempelvis kun én af de syv vejrstationer melder om tåge, tæller meldingen for 1/7 døgn. Hvis alle syv stationer melder om tåge, tæller meldingen altså som 1 døgn med tåge.

Alle målingerne lægges sammen ved årets udløb, hvorefter DMI kan opgøre gennemsnittet af antal døgn med tåge i det pågældende år. 

Danske døgn med tåge

Så mange døgn med tåge har der været i Danmark siden 2001:

• 2001: 118,6 døgn
• 2002: 85,9 døgn
• 2003: 115,4 døgn
• 2004: 102,9 døgn
• 2005: 102,1 døgn
• 2006: 102,3 døgn
• 2007: 82,4 døgn
• 2008: 91,2 døgn
• 2009: 93,9 døgn
• 2010: 91,6 døgn
• 2011: (Fra januar til og med oktober) 82,8

Kilde: DMI

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone. 'Vov at vide'-serien er produceret med økonomisk støtte fra og i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.