Tjener du penge, skal du betale skat af dem. Sådan er reglerne i Danmark og i langt de fleste andre lande. Man kan mene om de regler, hvad man vil, men sådan er de nu engang – for de fleste i hvert fald.

I de såkaldte skattely-lande er det nemlig muligt for virksomheder at omgå reglerne og betale intet eller meget lidt i skat. Og det er netop, hvad en række prominente mennesker angiveligt har gjort, heriblandt fodboldspilleren Lionel Messi og den islandske premierminister Sigmundur Gunnlaugsson. Du kan læse mere om sagen i faktaboksen længere nede.

Men hvad er et skattely egentlig for en størrelse, og hvordan bruger man det? Spørg Videnskaben har taget forskerne i ed for at blive klogere på, hvordan man snyder i skat.

Skattely har meget stabile regimer

Vi starter ved begyndelsen og beder Niels Johannesen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet hjælpe os med at definere ordet 'skattely'. Han opridser her tre hovedpunkter, som definerer et land, der kan klassificeres som 'skattely':

1. Landet har lave eller ingen skatter
    
2. Landet har nogle regler, som gør hemmeligholdelse mulig. Det vil sige, at det ikke er muligt for skattemyndighederne i hjemlandet at få udleveret oplysninger, som kunne afsløre eventuelt fusk. Det er dermed svært at finde ud af, hvem der ejer et nyoprettet selskab. Måske finder skattemyndigheden aldrig ud af, at selskabet er blevet oprettet.
    
3. Landet har en svag regulering. Det kan være alle mulige typer reguleringer, som på forskellig vis kommer investorer til gode – eksempelvis i shipping-branchen, hvor der er strikse regler for, hvilken løn medarbejderne skal have, hvis man sejler under et dansk flag. Og knap så strikse regler, hvis man sejler under Cyperns eller Liberias flag.

Når man taler om skattely, får man måske hurtigt et billede af et korrupt samfund, som bare venter på at styrte sammen. Men i virkeligheden er et fjerde – og mindst lige så vigtigt - parameter, at der er tale om et ekstremt stabilt regime, fortæller Niels Johannesen, som blandt andet forsker i skatteunddragelse:

»Disse lande er meget stabile og har en høj grad af politisk ro. De er kendetegnet ved mangel på revolutioner og en høj score på governance index (et styres grad af korruption, red.). Hvis Nigeria eksempelvis pludselig sagde, at nu ville de være et skattely, så ville ingen sætte deres penge dér, for det kræver, at man har noget tillid til, at det land ikke pludselig bryder sammen.«

Skuffeselskaber er Panamas niche

Panama er et land i Mellemamerika, der ligger imellem Colombia og Costa Rica, og det er ifølge Niels Johannesen kendt i skattely-sammenhæng.

»Vi vidste godt, at det var ét af de to steder, sammen med De Britiske Jomfruøer, hvor det er mest populært at lægge skuffeselskaber, som der er tale om i denne sag. Der findes omkring 50 lande, som man siger er skattely, og de har nogle forskellige strukturer og dermed forskellige roller. Panamas niche er at tilbyde de her skuffeselskaber,« forklarer Niels Johannesen.

Du kan læse mere om skuffeselskaber i faktaboksen senere i artiklen og om OECD's definition på et skattely i en analyse fra den danske udviklingsorganisation IBIS her.

Jeg vil benytte mig af et skattely - hvordan gør jeg?

Okay, men hvad gør man egentlig, hvis man vil have sine penge i skattely – ringer man mon bare til Panama og siger, at man ikke gider betale penge af alle sine mange millioner kroner?

Lad os sige, at jeg er Lionel Messi, og jeg har 10 millioner kroner på hånden, som jeg ikke gider betale skat af. Hvad gør jeg så?

»Du har typisk én, én du stoler på, om det så er din bank, din advokat eller din formueforvalter, og de har kontakter til de her virksomheder i Panama, som lever af at sælge tomme selskaber. Så ringer banken til dem og spørger: 'Kan vi lave et selskab, som hedder Messi Incorporated?'« fortæller Niels Johannesen.

Men det er ikke nok at have et selskab i Panama – vi skal også lige give indtryk af, at det selskab faktisk eksisterer og bliver drevet fra Panama, hvis vi nu skulle være så uheldige, at skattemyndighederne fik nys om foretagendet.

»Så siger de, at de skal bruge en direktør til det selskab, og så siger virksomheden: 'Det kan vi godt skaffe, og han skal nok lade være med at blande sig i noget som helst'. Det sker ved, at direktøren giver ejeren et brev, der giver ham en fuldmagt til at råde fuldstændig frit over selskabets aktiver, så direktøren i Panama bliver stråmand uden reelle kompetencer,« forklarer Niels Johannesen.

Stråmandsledelse får virksomheder til at fremstå reelle

Stråmandsledelsen er en måde at få det til at se ud, som om en virksomhed reelt drives fra et andet land. Men der skal også være noget at drive – derfor er man nødt til at få det til at se ud, som om selskabet udfører en ydelse.

Og mens det dårligt kan være et selskab i Panama, der udfører en fodboldspillers job på banen, kan det godt være et selskab, der eksempelvis varetager hans royalties.

»Jeg kunne forestille mig, at for eksempel med en fodboldspiller handler det ikke om selve lønindkomsten, men mere om sådan noget som reklameindtægter, så det er hans produkt, varemærket, der bliver solgt. På den måde er det ikke hans indsats på banen, men et immaterielt aktiv, som man kan putte ned,« forklarer en anden forsker, lektor Michael Tell fra Juridisk Institut på Copenhagen Business School (CBS).

»Men det er der sådan set ikke noget ulovligt i,« supplerer Niels Johannesen, »Det ulovlige består i, hvis du ikke selvangiver.«

Svært at adskille skattely fra gunstige skatteregler

Ifølge Michael Tell kan det være ret svært at definere, hvornår et land er et skattely – og hvornår der blot er tale om, at man forsøger at lave nogle gunstige regler for at tiltrække virksomheder til landet.

»Der er gået lidt inflation i at bruge ordet. Der findes eksempelvis 12 lande i Europa, som har såkaldte patentbokse; en skattemæssig ordning, som giver særlige skattefordele til selskabers indtægter fra patenter, ophavsretter og varemærker. De er måske oprettet for at stimulere forskning og udvikling i det pågældende land, men også for at tiltrække det fra andre lande. Er man så et skattely-land på grund af det?« spørger Michael Tell retorisk og fortsætter:

»Der er jo en god tanke i, at man gerne vil stimulere forskning og udvikling, så der laves en optimal af slagsen, for hvis der ikke var incitamenter, var det ikke sikkert, den ville blive lavet overhovedet.«

Han nævner Irland som et af de lande, der vil lancere en patentboks. Der har også tidligere været tale om, at Danmark skulle indføre en lignende ordning.

Vigtigt at skelne mellem snyd og kløgt

Det er vigtigt at skelne mellem skatteunddragelse og skatteplanlægning, forklarer Michael Tell. Det er lovligt at planlægge sine aktiviteter sådan, at man får skattemæssige fordele ud af det – mens det er ulovligt at unddrage sig at betale skat, som man burde have betalt efter reglerne.

»Det er helt essentielt, at man sondrer mellem, hvad der er lovligt, og hvad der er ulovligt. For nogle år tilbage blev afgiften på solceller sat ned i Danmark, fordi man gerne ville have folk til at gå over til solceller – er det så et problem, at du får sat solceller op på dit hus, når vi har sat afgiften ned på det? Nej, for det var det, vi ville opnå.«

På samme måde, forklarer han, laver et land som Luxembourg måske et særligt regelsæt, hvor de gerne vil have folk til at placere deres multinationale firmaer i landet. Det skaber arbejdspladser, og det er godt for Luxembourg – mens det måske er lidt ærgerligt for Danmark, som potentielt går glip af en indtægt. Men det er helt lovligt at flytte sit firma til eksempelvis Luxembourg.

»Der er også nogle konkurrencemæssige hensyn i det – hvis alle danske virksomheder skulle være her i Danmark, ville de ikke være konkurrencedygtige. Det kan være svært at konkurrere, eksempelvis når man tænker på de lønniveauer, vi har i Danmark.«

Ikke i sig selv ulovligt at anlægge virksomhed i skattely-lande

Det er altså i sig selv ikke ulovligt at etablere sig i et skattely-land, forklarer Michael Tell. Så længe dit selskab faktisk drives fra det pågældende land.

»Der er for eksempel ikke noget i vejen for, at du placerer din forskning og udvikling i et skattely-land, du skal bare også drive det derfra. Det bliver først ulovligt, hvis du ikke selvangiver korrekt. Du kan være i alle de lande, du vil, du skal bare angive det korrekt på selvangivelsen til skattemyndighederne.«

Og det er netop her, filmen ofte knækker, når det kommer til skattely-landene, fortæller lektoren.

I mange tilfælde er det nemlig svært, for ikke at sige umuligt, for skattemyndighederne at få information om aktiviteterne i de pågældende lande – og dermed også umuligt at vide, om der er blevet selvangivet korrekt.

»Hvis du har nogle aktiviteter og en formue i Luxembourg, hvordan skal de danske skattemyndigheder så finde ud af det? Det er primært dig – og Luxembourg – der ved det, og de har nogle regler, som gør, at de ikke bare deler ud af den slags oplysninger, ligesom Danmark selv heller ikke bare deler ud af oplysninger om dig til andre lande,« siger han.