Hvordan bestemmer man stens alder?
CLASSIC: Hvordan finder man ud af alderen på en sten? For man kan jo ikke tælle årringe eller måle længden af de grå hår?

Når sten bliver til, optager de radioaktivitet og måske endda et dyr eller en plante, der bliver til at fossil. På den måde kan man bestemme deres alder. (Foto: Colourbox)

Når sten bliver til, optager de radioaktivitet og måske endda et dyr eller en plante, der bliver til at fossil. På den måde kan man bestemme deres alder. (Foto: Colourbox)

 

Generelt er sten temmelig mutte. De taler ikke om deres alder. De får ikke rynker og topmave, selvom de er millioner år gamle. Og de afslører ikke deres alder, i hvert fald ikke før man har kendt dem rigtig længe.

Vor læser Jakob Jakobsen undrer sig over, hvordan videnskaben egentlig bestemmer alderen på sten.

Det er en hård én at knække, men i stedet for at gå ud og råbe af grundfjeldet og håbe på svar, har Spørg Videnskaben spurgt lektor Paul Martin Holm, lektor ved Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet. Hvordan får man sten til at afsløre alderen?

Radioaktive stoffer hjælper

»Man kan aldersbestemme sten på forskellige måder. For eksempel ved at måle henfald af radioaktive stoffer i stenen, eller ved at se på hvilken sammenhæng stenen findes i. På den måde kan man kan enten finde den absolutte alder eller den relative alder,« siger Paul Martin Holm.

Når sten har en relativ alder, betyder det, at man har fundet den i en sammenhæng, hvor man kender alderen på de ting, der findes sammen med stenen.

For eksempel kan der være et fossil af et fortidigt dyr i stenen. Hvis man ved, hvornår dyret levede, ved man også, hvornår stenen blev skabt. Dyret inde i stenen må nemlig være kommet derind, samtidig med at stenen blev til.

Kulstof 14 er ubrugelig

Fakta

Spørg Videnskaben Classic Fra tid til anden hiver vi ældre artikler frem fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben. Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 14. juli 2009.

Mest præcist, og endeligt bestemmende, er det dog at måle radiaktiviteten.

»Den mest præcise metode er at måle radioaktive stoffers henfald. Det giver den absolutte alder. Hvis der ikke er forstyrrelser i stenen, så kan vi måle til én procent af stenens alder. Det betyder, at hvis en sten er 100 millioner år gammel, så kan vi placere alderen inden for én million år,« forklarer Paul Martin Holm.

Arkæologer kan måle alderen på fortidens materialer ved hjælp af kulstof 14-metoden.

Levende væsner optager kulstof 14, mens de lever. Kulstof 14 er radioaktivt og bliver halveret på 5.730 år. Ved at sammenligne, hvor mange andre ikke-radioaktive isotoper der er, kan man se, hvor længe der er gået, siden stenaldermanden døde.

Geologer gør det samme med sten. De kan bare ikke bruge kulstof 14-metoden, for stens alder skal typisk regnes i hundrede tusinder eller milliarder år, og på det tidspunkt er der ikke mere kulstof 14 tilbage. Med kulstof 14-metoden kan man i dag bestemme alderen på materialer, som er op til ca. 60.000 år gamle.

I stedet bruger de andre radioaktive stoffer, for eksempel kalium, som henfalder til argon. På grund af kaliums lange henfaldstid, kan man bestemme alderen på sten, som er ældre end 100.000 år.

Aktiv i en høj alder

Fakta

 

VIDSTE DU

Er der et fossil i din havesten, er stenen og fossilet cirka lige gamle. Kender du alderen på den ene, kender du også alderen på den anden.

Hvis hverken sten eller fossil har afsløret deres alder, bliver du nødt til at finde ud af, hvilke grundstoffer der er i stenen og måle deres radioaktive stråling. Så kan du regne dig frem til alderen.

 

»Kaliums henfald er en af de mest udbredte måder at måle stens alder på. Men den metode, vi kan komme længst tilbage i tiden med, er urans henfald til bly. Der kan vi aldersbestemme helt tilbage til for 4,2 milliarder år siden. Kort tid før Jordens opståen,« siger Paul Martin Holm.

Stens alder er interessante, fordi de fortæller om Jordens opståen og udvikling.

Da kontinenterne begyndte at glide fra hinanden, dukkede der vulkaner op i sprækkerne. Og med vulkanerne kom nye sten. Ved at spørge til de vulkanske stens alder, kan man for eksempel få en dato på kontinenternes fødsel.

Spørg Videnskaben er stolt af at endnu en gang at have leveret noget nær stensikker viden til nysgerrige læsere, og Jakob Jakobsen får som tak for hjælpen en T-shirt for det solide spørgsmål.

Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller selv stille spørgsmål på sv@videnskab.dk.

Husk at du også stadig kan nå at købe en af vores bøger: 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' eller 'Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?' Begge bøger indeholder mange af de bedste spørgsmål og svar - og er den perfekte værtindegave til årets nytårsfest.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk