Hvor stammer 7-9-13 fra?
Man siger tilsyneladende tilfældige tal ud i luften for at undgå uheld og nemesis. En læser vil gerne have forklaret, hvorfor vi lige præcis siger 7, 9 og 13.
hvorfor siger vi 7 9 13

Du kan krydse fingre, få dig en hestesko eller håbe på, at du aldrig møder en sort kat, der krydser vejen, hvis du vil bevare heldet. Men hvorfor sige 7-9-13 for at undgå uheld? (Foto: Shutterstock)

Du kan krydse fingre, få dig en hestesko eller håbe på, at du aldrig møder en sort kat, der krydser vejen, hvis du vil bevare heldet. Men hvorfor sige 7-9-13 for at undgå uheld? (Foto: Shutterstock)

Vi kan efter sigende gøre mange ting for at holde dårligdommen fra livet: 

Smide salt over skulderen, lade være med at smadre spejle, gå uden om stiger osv.

Vi kan også bede om beskyttelse, hvis vi er kommet til at sige noget, som lyder for overmodigt: 

»Jeg bliver aldrig syg«, »Vejret er altid godt på min fødselsdag«, »Danmark taber aldrig vigtige landskampe i Parken«.

Så kan vi skynde os at banke under bordet og sige 7-9-13.

Men stop en halv! Hvorfor siger vi egentlig det, spørger Steffen Nørregaard fra Sahl ved Bjerringbro.

Ret ny trylleformular

Det måske lidt irriterende svar er, at remsen er en underlig kombination af heldige og nogle gange uheldige tal, som er sat sammen af en årsag, man ikke kender, og af folk, som ingen ved, hvem er.

Det fortæller Anders Christensen fra Dansk Folkemindesamling og Ebba Hjorth fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Først Anders Chr. N. Christensen, der er ansat som folklorist - det, vi i dag kalder antropolog eller etnograf - ved Dansk Folkemindesamling.

Han konstaterer, at 7-9-13 er en forholdsvis ny trylleformel, der som det tidligste optræder i optegnelser fra 1913.

  • 7-tallet har ifølge Anders Christensen altid været et lykketal.
  • 9-tallet er ladet med symbolik. I eventyr oplever man for eksempel tit 23 brødre, som hver bliver udsat for 3 prøver, altså, 9 prøver i alt. I kristendommen går gruppen på 3 igen i treenigheden Faderen, Sønnen og Helligånden, og i den protestantiske kirke slår man 3 gange 3 bedeslag, når man ringer til gudstjeneste, fortæller Anders Christensen.
  • 13-tallet regnes både som lykketal og som et tal forfulgt af uheld, blandt andet fordi forræderen Judas var nummer 13, der sad til bords ved den hellige nadver sammen med Jesus og 11 andre apostle.

»Så der er en stærk sammensværgning af tre stærke tal, som giver den formel ekstra kraft. Derfor nævner man dem i rap,« forklarer Anders Chr. N. Christensen.

Han tilføjer, at vores banken under bordet formentlig er en smule ældre end 7-9-13-besværgelsen. Dansk Folkemindesamling kender til optegnelser fra 1911.

Sandsynligvis er de to besværgelser efterhånden smeltet sammen.

LÆS OGSÅ: Dyr var magiske i oldtiden

Hverken heldigt eller uheldigt

Så burde den gåde jo være løst, men i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har redaktør Ebba Hjorth gravet sig ned i gamle ordbøger, som giver en lidt mere udførlig historie.

»Udtrykket er muligvis opstået trinvist, for fra midten af 1800-tallet kender man udtrykket 'hverken 7 eller 9', der betyder 'hverken heldigt eller uheldigt'. Dengang regnede man 7 for et heldigt tal og 9 for et uheldigt,« fortæller Ebba Hjorth. 

Hun er mag.art. i nordisk filologi, tidligere redaktør på Den Danske Ordbog og i øjeblikket ledende redaktør på den fremtidige udgivelse Dansk Sproghistorie.

»Siden har man så tilføjet 13, måske fordi det også regnes for at være et uheldigt tal, og fordi det ifølge gammel overtro har været påbudt at afværge det onde ved at nævne det. Det kan også være, 13 er med, fordi det er et primtal ligesom 7, eller fordi man ville fuldføre en uafsluttet rytme i 7-9-remsen,« uddyber Ebba Hjorth.

Ebba Hjorth konkluderer, at det er svært at finde endelige svar, fordi det er svært at finde andet end »mundsvejr« - løst sludder - om 7-9-13's historie.

LÆS OGSÅ: Usikkerhed fører til overtro

Mere guf i gamle bøger

Ebba Hjorth anbefaler yderligere oplysninger i citatsamlingen 'Bevingede Ord', der første gang blev udsendt i 1878. Siden er ordbogen genoptrykt, udvidet og revideret i mange omgange, senest i 2006.

Anders Chr. N. Christensen anbefaler interesserede at dykke ned i hans tidligere kollega, arkivar Iørn Piøs bog fra 1973, 'Den lille overtro' fra Politikens forlag.

Således oplyst kan vi vist konstatere, at Spørg Videnskaben igen har givet det bedste svar, der kan opdrives, og på den måde atter har demonstreret sin utrolige opklaringsevne, der aldrig fejler - 7-9-13.

Om guderne vil det, er en T-shirt er på vej til Steffen Nørregaard som tak for det gode spørgsmål.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben, hvor du også selv kan stille spørgsmål om alt mellem himmel og helvede.

LÆS OGSÅ: Rapport: Hver syvende dansker tror på spøgelser

LÆS OGSÅ: Vores hjerners evne til mønstergenkendelse gør os modtagelige for overtro og varsler

LÆS OGSÅ: Overtroiske husker oftere et tidligere liv

LÆS OGSÅ: Hvor meget ved du om fredag den 13.?

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk