Hvem var Sankt Hans?
Det er så dejligt at stå ved bålet på en lun sommeraften og synge sankthans-viser sammen med hundredvis af andre danskere. Men hvem er det egentlig, vi synger om?
Sankt Hans hvem var han helgen bål heks

Sankt Hans-bålet fik først en heks på toppen omkring år 1900. Tidligere var bålet blandt andet en hyldest til Johannes Døberen, som døbte Jesus og har fået udråbt 24. juni til sin fødselsdag. (Foto: Shutterstock)

Sankt Hans-bålet fik først en heks på toppen omkring år 1900. Tidligere var bålet blandt andet en hyldest til Johannes Døberen, som døbte Jesus og har fået udråbt 24. juni til sin fødselsdag. (Foto: Shutterstock)

Forældre skal nogle gange passe på med at slynge om sig med ordene, når de er sammen med de vakse unger derhjemme.

Det måtte Julie og Marcus sande, da de fortalte deres datter Laura, at hun skulle med ud at fejre sankthansaften.

»Hvem er Sankt Hans?« ville Laura vide.

Heldigvis kan man som regel træde vande over for de små, mens man sender spørgsmålet videre til Spørg Videnskaben - som så igen kan kaste det videre til et klogt hoved, som i dette tilfælde sidder på Morten Warmind, religionssociolog på Københavns Universitet.

»Det er let nok. Vi taler om Johannes Døberen,« konstaterer Morten Warmind, lektor, ph.d. og studieleder ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

Sankt Hans Johannes Døberen hvem var han helgen bål heks

Johannes Døberen (på engelsk: Saint John the Baptist), afbilledet af Leonardo da Vinci cirka 1513 til 1516. (Maleri: Leonardo da Vinci/ Louvre (CC0 1.0))

»I almindelig forstand er han Jesus' fætter, fordi han er søn af en søster til Maria. Han er også den person, som fortæller, at nu kommer Messias,« forklarer Morten Warmind.

»Vi kan se i Det Nye Testamente, at han var en ørkenprofet, der levede i vildnisset og prædikede, at folk skulle blive bedre mennesker. Det er til ham, Jesus kommer og vil døbes, derfor bliver han kaldt Døberen. Han døber Jesus, og i det øjeblik bliver det klart for Jesus, hvad han skal gøre, og hvem han er,« uddyber han.

»Så Johannes Døberen er meget vigtig af flere årsager, og derfor bliver han og Jesus' fødselsdage lagt på hver deres ydersolhvervspunkter i den rituelle kalender, som ikke er lige så gammel som evangelierne, men formentlig fra 300-tallet. Jesus har fødselsdag 25. december, mens Døberen har fødselsdag 24. juni, et halvt solår tidligere. Han er Sankt Hans.«

Om solhverv og jævndøgn

Solhverv er de to dage om året, hvor dagene begynder at blive enten længere eller kortere. Sommersolhverv ligger omkring 21. juni, vintersolhverv omkring 21. december.

Jævndøgn er de to dage på året, hvor dag og nat er lige lange. De falder omkring 20. marts og 22. september.

Hvorfor bliver han kaldt Sankt Hans?

»Det er én af de næsten utallige versioner af hans navn. Han bliver kaldt Johs, Jan, Hannes og virkelig mange andre navne, men Hans er den hurtigste, danske form. På fransk hedder han Saint Jean, på engelsk Saint John.«

Hvorfor ligger de religiøse fødselsdage lige omkring solhvervene?

»Da kristendommen møder solreligionen, formentlig i løbet af 200-tallet, lægger man sig fast på, at Jesus fødes ved vintersolhverv. På det tidspunkt blev Jesus identificeret med Solen, og Solen blev genfødt hvert år omkring vintersolhverv. Vi har et ret godt billede fra katakomberne under Peterskirken i Rom, hvor Jesus er afbilledet som Solen, og hans dag er stadig solens dag, søndag.«

»Men så har man så at sige haft tomme dage resten af året rundt. Solåret har fire kardinalpunkter: De to solhverv og de to jævndøgn. Jævndøgn er underbelagt i kristen sammenhæng, mens de to yderpunkter har fået en tung ydre skikkelse i Jesus og Johannes Døberen.«

»Man kan måske undre sig over, at sankthansaften har holdt sig op gennem protestantisk tid, men det er nok ganske enkelt, fordi det er en dejlig tid på året og et vigtigt tidspunkt heroppe nord for Alperne, hvor det er dejligt lyst.«

Hvorfor fejrer man Sankt Hans aftenen før selve dagen?

»Det er karakteristisk for germanske folk, i hvert fald i Norden, at de fejrer aftenen før helligdagen, ligesom vi gør med juleaften. Det er, fordi man opfatter solnedgangen som en ny dags begyndelse og derfor fejrer i den i skumringen. Det gælder i øvrigt også i jødedommen. Julius Cæsar skriver, at det er en særlig keltisk skik, men det kan vi altså ikke se i den senere udvikling i Europa.«

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Hvor længe har man fejret Johannes Døberen på denne dag?

»Det kommer først til Norden, da kristendommen ankommer på et tidspunkt omkring det 9. århundrede, men jeg ved faktisk ikke, hvornår man begynder at fejre Sankt Hans.«

Hvorfor brænder vi bål af?

»Det er et symbol på, at nu er det lyst, ligesom man kender det fra Sverige, hvor de fejrer Valborgsaften op til 1. maj, samtidig med at man forsøger at holde det onde væk. Det med heksene er en senere tilføjelse. Bålet er ikke en kristen, men en nordeuropæisk skik, som formentlig efterhånden er smeltet sammen med en kristen helligdag.«

»Men det er i frygtelig indviklet at finde ud af, hvordan kristne fester bliver til og hvor de stammer fra. Meget tyder på, at mange kristne fester opstår, netop da romerriget bliver meget påvirket af germanerne, så det hele blander sammen. Oprindeligt var der for eksempel stor kristen modstand mod at fejre jul. Det har jo ændret sig markant.«

De mange svar har forhåbentlig givet Julie og Marcus lidt skyts, så Laura kan blive underholdt ved sankthansbålet, mens hun utvivlsomt glæder sig til den ildrøde T-shirt, hun får tilsendt fra videnskab.dk som tak for det gode spørgsmål.

Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller selv stille spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk