Hvem ejer statsgælden?
Grækenlands og Danmarks statsgæld er et hot emne i medierne. Men hvem er det egentlig, vi står i gæld til? Vi har spurgt en forsker.

Renten på statsobligationerne afhænger af tilliden til statens økonomi. (Foto: Colourbox)

Renten på statsobligationerne afhænger af tilliden til statens økonomi. (Foto: Colourbox)

 

Statsgælden fylder meget i mediebilledet for tiden.

Ikke bare når det gælder indenrigspolitik, men også i EU, hvor medlemsstaterne netop har reddet Grækenland fra at gå bankerot.

Men hvad er denne her statsgæld egentlig for en størrelse?

Det vil vores læser Ole Hynkemejer Nielsen gerne vide, og han har derfor stillet spørgsmålet:

»Hvem har vi lånt pengene af. Hvem har de lånt pengene af«?

Gæld bliver optaget via værdipapirer

Nu skulle man umiddelbart tro, at staterne låner pengene i en stor international bank, men sådan forholder det sig ikke.

Det fortæller professor i økonomi Christian Schultz, der er institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Fakta

 

VIDSTE DU

Danmarks statsgæld udgjorde 302 milliarder kr. ultimo 2009.

 

Målt pr. indbygger er statsgælden steget pr. indbygger fra ca. 35.000 kr. i 2008 til ca. 55.000 kr. i 2009.

 

Kilde: Nationalbanken

 

»Når staten optager gæld, så gør den det ved at udstede statsobligationer. En obligation er en forpligtelse, og på obligationerne står der, hvad man forpligter sig til. For eksempel kan staten forpligte sig til at betale det pågældende beløb tilbage om et, fem eller ti år. Obligationen bliver så købt af nogle andre,« siger forskeren.

Danskere og udlændinge låner staten penge

Køberne kan være danske statsborgere, som så ejer obligationerne privat.

Ofte bliver disse værdipapirer dog købt op af pensionskasserne. Men obligationerne kan lige så vel blive købt af udlændinge.

Der er således et marked for obligationer, hvor der bliver handlet frem tilbage. Staterne har ikke indflydelse på, hvem der ejer obligationerne, men kan blot håbe på, at der er tillid til deres obligationer.

Tillid til statens økonomi påvirker renten

Tilliden har nemlig indflydelse på den rente, som staterne skal betale dem, som har købt deres obligationer.

Er der kun lidt tillid til, at staten vil kunne betale pengene tilbage, så stiger renten på obligationerne, fordi køberne i så fald vil være sikre på at bare en lille smule ud af deres investering og gerne i løbet af kort tid.

Mistilliden kan dog vokse sig rigtig stor, og det er det, vi på det seneste har set med Grækenland.

Fakta

 

VIDSTE DU

Når nationalbanken udsteder statsobligationer, så sker det igennem nogle banker, de har et samarbejde med. Bankerne sælger så obligationerne videre.

 

Kilde: Nationalbanken

 

»I markedet er det efterhånden gået op for alle, at Grækenland har udstedt en masse statsobligationer, som de ikke vil kunne betale tilbage. Derfor steg deres rente meget,« siger professoren og fortsætter:

»Det er lidt ligesom i børnehaven. Hvis du har lånt lille Brian noget slik, og han aldrig 'betaler' det tilbage, så får du mindre lyst til at låne ham mere.«

EU's fond genetablerer tillid

Grækenlands økonomi har nu vist sig at være sig så rådden, at staten har været i fare for at gå bankerot, og en sådan bankerot vil have en negativ effekt på alle økonomierne i Europa.

EU-landene har derfor med Tyskland i spidsen besluttet at lave en fond, som kautionerer for, at Grækenland kan rent faktisk kan tilbagebetale den gæld, som de har optaget.

Renten på Grækenlands statsobligationer er herefter faldet.

Spørg Videnskaben har desværre ikke kunnet finde ud af i hvilke lande, der ligger flest danske statsobligationer, så vi håber Ole Hynkemejer Nielsen er tilfreds med et halvt svar og en rød t-shirt som tak for spørgsmålet.

Har du også et godt spørgsmål om alt fra finanskrise til fodbold eller Formel 1, så send det til Spørg Videnskaben på redaktionen@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk