»Atjuu!« »Atjuuuu!!« »Atjuuu!!!«

Foråret – og birkepollen-sæsonen - er over os til gene for de mange, der lider af høfeber.

Men ud over at døje med røde øjne og dryppende næser, kan pollenallergikere også komme ud for, at de pludselig bliver allergiske over for bestemte fødevarer.

Fænomenet undrer en af Spørg Videnskabens læsere, Bodil Langevad.

»Min voksne svigerdatter er allergisk over for græspollen. Men sidste sommer fik hun pludselig eksem af vandmelon. Vi har læst os til, at det måske skyldes, at græspollen kan krydsreagere med melon. Men hvad skyldes det egentlig?« spørger hun.

Krydsallergi starter med pollenallergi

Spørg Videnskaben ringer til Lars Kærgaard Poulsen, der er professor i allergi (basal allergologi) ved Københavns Universitet og i immunsystemet (immunologi) ved Danmarks Tekniske Universitet.

I en tidligere artikel har han svaret på, hvorfor vi overhovedet får allergi, så ham spørger vi igen.

»Krydsallergi er en betegnelse, der dækker over, at man oprindeligt er allergisk over for én ting, f.eks. græspollen, og så reagerer på noget andet, fordi det ligner græspollen meget,« forklarer Lars Kærgaard Poulsen, der forsker inden for områderne fødevareallergi, vaccinationsbehandling af allergiske sygdomme samt grundlæggende immunologiske mekanismer, der fører til allergiudvikling.

Allergi opstår, fordi immunforsvaret overreagerer og danner antistoffer over for proteiner (allergener) i luften eller i det, man spiser. (Se faktaboks til højre.)

»Når man én gang er blevet udsat for f.eks. græs eller birk og har udviklet antistoffer, vil man have disse antistoffer i kroppen i lang tid,« siger Lars Kærgaard Poulsen og tilføjer, at krydsallergi mellem pollen og fødevarer typisk starter med pollenallergi, som udvikler sig til fødevareallergi.

»Der er ingen knivskarpe undersøgelser på det, men det ser ud, som om man er mest allergisk over for ting, man indånder. I hvert fald siger de fleste allergikere, at de først fik pollenallergi, hvorefter de flere år senere også fik problemer med nogle fødevarer.«

Krydsallergi kan opstå pludseligt

Krydsallergi opstår, fordi proteinerne i græs- eller birkepollen ligner proteiner i bestemte fødevarer.

»Krydsallergien kan opstå lige pludselig, selv om man tidligere har kunnet tåle fødevarerne uden problemer. Men man kan også være allergisk over for noget fra første bid,« fortæller Lars Kærgaard Poulsen.

• Birk krydsreagerer med hasselnød og andre nødder, æble, pære, kirsebær, valnød, mandel, blomme, kiwi, kartoffelskræller, tomat, gulerod og forskellige andre frugter og grøntsager.
   
• Græs krydsreagerer med blandt andet melon, bønner, linser, grønærter og peanuts. De sidste fire, som alle er bælgfrugter, giver dog sjældent fødevareallergiske reaktioner – dvs. symptomer, der kan mærkes. Til gengæld kan de slå ud i græsallergikerens hudpriktest og blodprøver, hvilket kan give anledning til forvirring og bekymring, hvis man ikke er klar over årsagen. (Se også boks under artiklen.)

Krydsallergi kan opstå lige pludselig, selv om man tidligere har kunnet tåle fødevarerne uden problemer. Men man kan også være allergisk over for noget fra første bid. (Foto: Shutterstock)

Fødevareallergi kan give kløe i ganen

Symptomerne på en fødevareallergisk reaktion vil typisk være det, der på lægesprog kaldes ’oralt allergisyndrom’ - kløe i gane og tunge og en opsvulmet fornemmelse i mundhulen og svælget.

»Desuden kan der opstå eksem, navnlig hos børn, hvis man spiser noget, man ikke kan tåle. Men det er sjældent, at eksem alene skyldes krydsallergi hos voksne,« siger han.

For andre krydsallergier end pollen kan det være mere alvorligt og også give mave-tarm symptomer og sågar 'anafylaktisk shock'. (Se faktaboks nederst til højre.)

Det sker dog ifølge Lars Kærgaard Poulsen meget sjældent, når vi taler birkepollenallergi - og endnu sjældnere når vi taler græspollenallergi.

Flest birkepollenallergikere reagerer på hasselnød

Lars Kærgaard har selv forsket i, hvilke fødevarer der oftest krydsreagerer med birkepollen, og hvor stor risikoen er for, at birkepollenallergikere reagerer på nedenstående fødevarer:

• Hasselnødder - 80 procent
• Æbler - 60-70 procent
• Gulerødder – 20 procent

Græspollen kan krydsreagere med bælgfrugter som bl.a. peanuts. Men en professor i allergi indskærper, at den allergiske reaktion slet ikke kan sammenlignes med de reaktioner, som rigtige peanut-allergikere oplever. Langt de fleste græspollen-allergikere vil faktisk ikke have mærkbare symptomer, når de spiser peanuts. (Foto: Colourbox)

Hvis man er blandt de 20 procent, der er allergisk over for gulerødder, vil man typisk også være allergisk over for æbler og hasselnødder. Og er man allergisk over for æbler, vil man typisk også være allergisk over for hasselnødder. Er man derimod blandt de 20 procent, der ikke reagerer på hasselnød, vil man sandsynligvis heller ikke reagere på de andre fødevarer.

Krydsallergi mod fødevarer er helårlig

Selv om både birk og græs er kendt for at krydsreagere med mange forskellige fødevarer, vil krydsallergi mod en enkelt fødevare ikke nødvendigvis sprede sig til at gælde flere og flere.

Men når først man som pollenallergiker er blevet allergisk over for bestemte krydsrelaterede fødevarer, vil man reagere på fødevaren hele året – også når pollensæsonen slutter.

»Sådan er det desværre. Og det er selvfølgelig lidt øv,« medgiver Lars Kærgaard Poulsen.

Til gengæld beroliger han med, at man i nogle tilfælde kan vokse fra krydsallergien igen.

»Allergiers livsforløb kan variere – det kan være livsvarigt eller vare nogle år, hvorefter man vokser fra det. Det kan gå begge veje,« siger han.

»Vi har ingen data for, om aftagende pollenallergi også fører til aftagende krydsallergi. Men formentlig bliver man stille og roligt mere tolerant, og hvis pollenallergien aftager, vil man sandsynligvis også rulle ned for krydsallergier.«

Børn og unge rammes mest af krydsallergier

Om man er i risikogruppe for at få allergi, ligger i vores DNA. Men det, vi bliver allergiske over for, afhænger af det omkringværende miljø, fortæller Lars Kærgaard Poulsen.

»Der er helt klart en arvelig risikokomponent. Men hvis ens mor er allergisk over for hund, kan man selv sagtens blive allergisk for kat, hvis det er kat, man er udsat for.«

Børn og unge har ifølge Lars Kærgaard Poulsen den største risiko for at blive ramt af krydsallergi og allergi i det hele taget, selv om forskerne i dag ved, at allergener ikke altid starter i barnealderen, men også sagtens kan ramme voksne.

»Vi har dog stadig ikke metoder til at forudsige, hvem blandt allergikerne der også får krydsallergi. Hvad angår birk, er det som sagt 80 procent af allergikerne, der ikke tåler hasselnødder – men hvorfor det lige er de 80 procent, ved man ikke,« siger han.

Forskerne arbejder på vacciner

I øjeblikket arbejdes stadig på at lave en vaccine mod allergi og krydsallergi. Arbejdet er dog stadig kun på forskningsplan.

»Først og fremmest er man i gang med at undersøge, om det at blive vaccineret mod birkepollen også hjælper på fødevareallergien. Her peger de fleste undersøgelser på, at vaccinen ikke er effektiv mod fødevareallergierne, men det er omdiskuteret,« beretter Lars Kærgaard Poulsen.

Til gengæld er forskerne længere med vacciner mod rene fødevareallergier som fiske- og peanut-allergi – dvs. fødevareallergier, der ikke er krydsrelaterede.

»Hvad angår peanuts, er man nu i gang med kliniske undersøgelser. Afprøvningen er altså i gang og langt over stadiet med hvide mus. Men det tager typisk 10-12 år at udvikle et lægemiddel, så mit gæt er, at det vil vare endnu 3-4 år, før vaccinen er rutinebehandling,« slutter Lars Kærgaard Poulsen. 

Spørg Videnskaben takker Lars Kærgaard Poulsen pænt for at gøre os klogere. Også tak til Bodil Langevad for spørgsmålet - der er en af vores nye abeskønne t-shirts på vej med posten.

Går du også og undrer dig over noget i hverdagen, så send endelig dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.

Husk, at du også kan også købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, og Hvorfor må man ikke sige neger? Allesammen ideelle bøger til en forårsdag indendøre, når luften er for fuld af pollen.