Hvad er forårstræthed?
Jeg bliver så utroligt træt om foråret, konstaterer en læser. Hun vil vide, om forårstræthed mon er en virus.
Hvad er forårstræthed virus

Gaaab! Hvorfor føler nogle af os, at foråret gør os helt vildt smadrede? Svaret har med lyset at gøre. (Foto: Shutterstock)

Gaaab! Hvorfor føler nogle af os, at foråret gør os helt vildt smadrede? Svaret har med lyset at gøre. (Foto: Shutterstock)

Foråret er herligt! Solen kommer frem, fuglene synger, dagene bliver længere, og mænd eller kvinder bliver nærmest endnu mere tiltrækkende.

De fleste får lyst til at springe ud af sengen og komme i gang med livet, men et ukendt mindretal får det helt anderledes.

De kan blive selvmordstruede, eller de bliver så matte, at de har svært ved at koncentrere sig eller bare har lyst til at sove hele tiden.

Det gælder blandt andet Pia Rasmussen, som oplever, at hun på det nærmeste punkterer, når vinteren er overstået.

»Jeg bliver så utrolig træt om foråret. Hvorfor det? Er forårstræthed en virus, eller hvad kan fænomenet skyldes?« spørger hun.

Spørg Videnskaben

Du kan stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse. 

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Er det en virus? Er det en sygdom? 

Videnskab.dk sender spørgsmålet videre til én af landets førende eksperter i træthed og søvn, overlæge Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin, der hører under Klinisk neurofysisk afdeling på Glostrup Hospital.

Svaret bliver leveret med klinisk præcision:

Ingen genfejl, ingen sygdom, ingen virus eller anden dårligdom gør, at vi bliver trætte om foråret.

Til gengæld betyder det meget, at Solen bryder frem, for den påvirker vores lyst til at sove. Poul Jennum forklarer:

»Vores søvnbehov styres blandt andet af hjernen, og den er under påvirkning af Jordens årsrytme og af antallet af timer med lys i døgnet.«

Hvad er forårstræthed virus lys smartphone ødelægge døgnrytme

Det her skal du ikke gøre for meget, hvis du føler dig træt om foråret. Det kraftige lys fra skærmen kan nemlig ødelægge din naturlige døgnrytme. (Foto: Shutterstock)

Forårstræthed er ren biologi

»Når Solen står tidligere op og går senere ned, sover vi mindre – men rent videnskabeligt set gør det os ikke mere trætte, fordi vi ændrer søvnbehov,« understreger han og uddyber:

»Det er noget rent biologisk. Vores biologiske rytme ændrer sig, så vi springer ud og begynder at interessere os for andre aspekter – for eksempel det andet køn.«

»Problemet opstår formentlig, når vi ødelægger vores naturlige døgnrytme ved at bruge mørklægningsgardiner om morgenen samt elektrisk lys og LCD-skærme om aftenen.«

»Vi kan ikke udelukke, at lyskilderne giver os så kraftig stimulus, at det påvirker hjernen og bringer os ud af balance, og det kan være derfor, at nogen af os ikke automatisk springer ud og bliver kåde om foråret,« lyder det fra Poul Jennum, der også er professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Gode råd mod forårstræthed
  • Gør, hvad du kan for at sikre en god nats søvn, herunder spise sundt og dyrke motion.
  • Undgå rygning, kaffe og alkohol.
  • Spis morgenmad, og spis regelmæssigt i løbet af dagen.
  • Lav simple øvelser som at strække benene og resten af kroppen, så den slapper mere af.
  • Snup dig en lur på max. 20 minutter: 10 minutter kan få trætheden til at forsvinde, 30 minutter kan gøre det svært at falde i søvn om aftenen.
  • Åbn vinduerne, så du får frisk luft ind.

Lær at leve med forårsdepressionen

Vi sover faktisk op til en time mindre om foråret end om vinteren, men forskellen bliver ifølge Poul Jennum udjævnet i løbet af sommeren, hvor kroppen har vænnet sig dels til sommertiden og dels til flere lyse timer.

Hvis man ikke kan vente så længe på at få en normal nats søvn, er rådet fra søvnforskeren ganske simpelt:

»Man må bare acceptere, at man må stå op. Og så synes jeg, man skal nyde foråret og det lys, det bringer. I gamle dage stod man op for at se pinsesolen danse, så man kunne fejre, at foråret er livgivende. Det kunne vi måske lære noget af,« funderer han.

Vi takker for svaret og sender en abeskøn T-shirt til Pia Rasmussen for det gode spørgsmål.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk