Hvad er det for et mærkeligt dyr?
Det er lille og brunt. Det kunne være hvad som helst, måske en nyudklækket krokodilleunge, en sær snegl eller et menneskeædende monster? Vi søger et svar.

Phillip og Joanne mødte dette mærkelige dyr, som godt kunne ligne en slange eller krokodille. (Foto: Phillip og Joanne)

Phillip og Joanne mødte dette mærkelige dyr, som godt kunne ligne en slange eller krokodille. (Foto: Phillip og Joanne)

 

Der er lavet mange film om små dyr, der virker harmløse og uskadelige, men når de bliver store, så bliver de på størrelse med Rundetårn og hedder Godzilla. Er dette dyr det samme? ’Hvad er det?’ spørger Phillip og Joanne fra Glamsbjerg, der også har sendt et billede ind af et mærkeligt dyr til Spørg Videnskaben.

Vi har spurgt en ekspert på området, Niels Peder Kristensen, professor og kurator på Zoologisk Museum ved Københavns Universitet.

Han forklarer at det ikke er en krokodille og heller ikke en sær snegl og det er heldigvis ikke et flere etager højt monster, der spyer ild og er på vej mod Tokyo. Det er en ganske almindelig sommerfugl.

»Det er en larve af arten ’Deilephila empenor’, eller Dueurtsværmer.« fortalte han. »Den skal til at forpuppe sig, hvilket den kun gør i jorden.« Det forklarer at den er i et stenet landskab, selvom den også kan forpuppe sig i skoven.

Fakta

Dueurtsværmeren nøjes ikke bare med at spise dueurt og gedehams – den lægger som regel også sine æg i planterne. Herefter kan larverne spise sig ud af planten og ud i det fri, hvor de kravler lidt rundt før de forpupper sig.

Selvom Dueurtsværmeren ligner en slange som larve, noget som katten har slæbt med ind i puppestadiet, så springer den ud og bliver til en flot sommerfugl med lyserøde farver, på både vinger og krop.

»En voksen sommerfugl som faktisk er meget flot, med en overdådig farvekombination,« som Niels Peder Kristensen beskriver den. Den kommer frem om sommeren, men er der kun sjældent om dagen, så man skal være særligt interesseret.

Arten forekommer over hele Danmark og er en af de almindeligste sommerfuglearter i landet. De findes i vandhuller eller i grøfter langs skovveje, hvor der som regel vokser dueurt.

Er den farlig?

Den ser farlig ud, med en skinnende torn bagpå og store, brune øjne. Men er den farlig?

Larven forvandlet til sommerfugl. (Foto: Jean pierre Hamon)

Niels Peder Kristensen forklarer at ’øjnene’ bare er pletter, da dens rigtige hoved er gemt inde under huden på den. Larven kan ikke se i dette stadie.

Broden gør ingen skade og Niels kan heller ikke forklare os hvad det er.

»Det er der vel ingen der kan give et fornuftigt svar på. Larven bruger den måske til at forsvare sig mod rovdyr bagfra, eller for at ligne et farligt dyr.«

Videnskab.dk takker Phillip og Joanne for det gode spørgsmål og kvitterer med en ’Spørg Videnskaben’ t-shirt. Desuden takker vi Niels Peder Kristensen for hans ekspertviden og opfordrer alle vores læsere til at undre sig, over den verden vi lever i, og sende deres spørgsmål ind til Spørg Videnskaben på redaktion@videnskab.dk

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk