Hvad er det for en mærkelig ’istap-sten’?
To læsere er faldet over nogle yderst mærkelige istapper. En forsker forklarer mysteriet og gør os klogere på sære istapper.

 

Åbn dine øje og kig på, hvad der sker i din have eller i parken lige om hjørnet. Naturen rummer nemlig masser af små overraskelser. Det er hovedbudskabet i svaret på dagens læserspørgsmål.

Spørg Videnskaben har fået en mail fra to læsere, Inge og Frank Jensen. De havde nemlig gjort en gådefuld opdagelse i deres have.

»Håber I kan hjælpe os. Vi fandt for et par uger siden disse små "istapper" i vores have.«

»De er 2-3 cm lange. Den lyse del er is, den mørke er en lille sten. Stenen er ikke så tung som almindelig sten, har farve som kaffe med fløde, indeni grågrøn, og vi fandt dem og omkring 50 andre inden for 1 meter x 5 meter. Vi har gemt nogle stykker i fryseren. Vi har ikke kunne finde svar på, hvad det er, så vi håber på svar fra jer,« skriver Inge og Frank Jensen.

Istapper kan være ’håris’

Spørg Videnskaben vælger at springe på udfordringen og kontakter kommunikationsmedarbejder og klimatolog ved DMI Niels Hansen for at finde forklaringen på de sære istapper.

»Det bedste bud herfra er, at det er en form af det såkaldte ’håris’,« skriver Niels Hansen i en mail.

Håris bliver i folkemunde også kaldt ’nisseskæg’. Det er et fænomen, hvor man ser kæmpemæssige iskrystaller vokse ud på grene. Krystaller kan blive over fem centimeter lange, og de ligner fint kartet uld eller vat.

Langsom proces presser vandet ud i istapper

Håris vokser ofte ud af træstykker.

Når svampet træ fryser langsomt udefra, fryser vandet i de yderste porer til is.

Vandet inde i træet kommer under tryk, og isen i porerne presses længere ud. Processen fortsætter, så længe der er vand inde i træet, og det er derfor, det ser ud, som om isen vokser ud af træet.

Klimatolog Niels Hansen henviser til en artikel skrevet af professor emeritus i geologi James Carter fra Illinois State University. Her er der masser af eksempler på sære isformationer.  For eksempel kan man i illustration nummer 18 se istapper, som i den grad ligner ’istapperne’ i Inge og Frank Jensens have.

Kig her i James Carters artikel.

James Carters artikel nævner stenens porøsitet samt de daglige frost/tøcykluser som de to vigtigste faktorer for, at der vokser istapper ud af stenen.

Isen vokser ud af tørstigt vandmateriale

Næste skridt er at finde ud af hvad det er for en sten, istappen vokser ud af.

Klimatolog Niels Hansen har kontakterne i orden og får tidligere meteorolog ved DMI Leif Rasmussen til at henvende sig til Spørg Videnskaben.

»’Istapperne’ er ikke ’faldet ned’, men har ligget der længe, i hvert fald som ’små-sten’. Og mit gæt er, at der er tale om noget vanddrukkent plantemateriale, hvorfra istapperne er vokset ud, da frosten satte ind,« skriver den pensionerede meteorolog i en mail.

Hans forklaring fortsætter:

»Men hvad er det for noget plantemateriale, der ligner småsten, men vejer mindre? Det kunne være frø fra sidste sommer. Jeg kan umiddelbart komme i tanke om to slags, der kunne passe i størrelsen: Lathyrus og Nasturtium. De er begge to meget ’tørstige’, når man lægger dem i vand før såningen.«

Men er det så blomsterfrø? Det er svært at se ud fra et par billeder. Vi ringer derfor til spørgeren Inge Jensen, og der venter os en overraskelse.

Læsere fik svaret fra klimatologen

Spørgerne har nemlig i mellemtiden selv fået svar fra videnskaben.

»Vi sendte billederne af stenene til Geologisk Museum. De svarede, at det ikke var noget, der var kommet ned fra himlen. Det måtte have ligget der længe. Men vi fik ikke svar på, hvad det så var. Så sendte vi billederne til TV2 Vejret, og så var det, vi fik en mail fra Leif Rasmussen,« fortæller Inge Jensen i telefonen.

Mailen fra Leif Rasmussen førte til en længere udveksling af mails mellem de to havefolk og meteorologen.

Leif Rasmussens idé om, at stenen kunne være blomsterfrø, kunne Inge og Frank Jensen hurtigt afvise. Dels fordi der ikke havde været blomster i bedet. Men også fordi de kunne mærke og se på ’stenen’, at det ikke var et frø, men en form for sten.

»Vi er jo havefolk. Så vi kunne se, at det ikke var blomsterfrø. Men man kan mærke, at det er en lettere sten, end dem man finder andre steder i haven,« fortæller Inge Jensen.

Sten kommer fra købe-muld

Sammen med Leif Rasmussen kom spørgerne frem til, at ’istap-stenene’ måtte stamme fra noget muld, Inge og Frank Jensen havde købt til at dyrke kartofler i.

Mulden hældte de senere ud i bedet, hvor de i sidste ende fandt stenistapperne. Inge Jensen understreger, at stenene ikke ligner leca-kugler, men må være en anden form for sten, som er blevet tilsat mulden.

Og her slutter det lille have-mysterium.

Hold selv øje med gådefulde opdagelser i din have og send gerne et billede af dem til Spørg Videnskaben. Eller stil et spørgsmål om noget helt andet.

Spørgsmål sendes til redaktion@videnskab.dk.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk