Hvad betyder barndommen for vores personlighed?
CLASSIC: Kan det virkelig passe, at vores personlighed bliver fastlåst i den tidlige barndom? Spørg Videnskaben søger et svar.

Hvad betyder barndommen for vores personlighed? F.eks. kan mobning føre til et meget lavt selvværd, hvis man som barn oplever at blive systematisk holdt ude af de andre børn. (Foto: Colourbox)

Hvad betyder barndommen for vores personlighed? F.eks. kan mobning føre til et meget lavt selvværd, hvis man som barn oplever at blive systematisk holdt ude af de andre børn. (Foto: Colourbox)

Forældre forsøger altid at give deres børn den bedste barndom. Det er nemlig en kendt sag, at vores barndom har stor indflydelse på, hvordan vi bliver som voksne.

Eller har den?

Sådan spørger Videnskab.dk’s læser Martin Høyer Spørg Videnskaben.

»Jeg har selv svært ved at tro, at nogle få hændelser i barndommen kan have betydning for en voksen persons adfærd, da hjernen er under konstant forandring og bliver påvirket dagligt,« skriver Martin Høyer.

Mobning kan påvirke personligheden

Det kan være godt at få afprøvet sine faste forestillinger. Så Spørg Videnskaben sender spørgsmålet videre til psykolog Susanne Harder, der forsker i børns udvikling ved Babylab, Københavns Universitet.

»Tingene kan ikke stilles så skarpt op. Der er ikke tale om enten eller,« konstaterer hun, da hun hører spørgsmålet.

»Enkeltbegivenheder i barndommen påvirker ikke personligheden. Men det kan derimod særlige gennemgående, systematiske sociale mønstre,« siger Susanne Harder.

Som eksempel fortæller hun, at voksne mennesker, der trækker sig fra sociale sammenhænge, kan være blevet påvirket af vedvarende mobning i deres barndom.

»Mobning kan føre til et meget lavt selvværd, hvis man som barn har oplevet at blive systematisk holdt ude af andre børn,« fortæller Susanne Harder.

Vi er mest modtagelige i barndommen

Hun understreger, at der netop skal være tale om, at barnet oplever mobningen som noget, der sker konstant, for at det kan påvirke.

En enkelt ubehagelig oplevelse bør altså ikke kunne påvirke hele et menneskes personlighed.

Samtidig skal oplevelserne helst finde sted i barndommen, hvis de for alvor skal have indvirkning.

»Det er i barndommen, vi er mest formbare. Og det gælder ikke bare de tidlige år. Også i børnehavealderen kan erfaringer med jævnaldrende forme ens person,« siger Susanne Harder.

Freud er forældet

Hun fortæller, at det er en forældet opfattelse, at enkelte begivenheder i vores barndom har betydning for, hvordan vores personlighed bliver som voksne.

Den opfattelse stammer helt tilbage fra psykoanalysens opfinder Sigmund Freud (1856-1939).

»Der er tale om den meget klassiske forståelse af Freud. Og den tror de færreste på i dag,« fortæller Susanne Harder.

Hjernen er ikke færdig ved fødslen

Til gengæld giver hun videnskab.dk’s læser Martin Høyer ret i, at hjernen hele tiden er under udvikling.

»Det tyder på, at vi er forskellige allerede fra fødslen. Nogle er allerede på det tidspunkt ængstelige og tilbagetrukne, imens andre er udadvendte.«

»Men det til trods er hjernen ikke færdigudviklet. Den bliver farvet at de sociale begivenheder, vi indgår i. Men der skal altså være tale om gennemgående sociale mønstre,« siger Susanne Harder.

Videnskab.dk siger tak til Martin Høyer, der stillede det spørgsmål, som gjorde os klogere på barndommens betydning for voksne menneskers personlighed. Han får en rød ’Videnskab.dk’-T-shirt med posten.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.