Har Jorden altid haft den samme mængde vand?
71 procent af Jordens overflade er dækket af vand. Men har det egentlig altid været sådan?

Størstedelen af Jordens vand stammer fra kometer der ramte Jorden for 3,8 milliarder siden.

Størstedelen af Jordens vand stammer fra kometer der ramte Jorden for 3,8 milliarder siden.

 

Man kunne godt komme tvivl, når regnen siler ned i dagevis og oversvømmer haver og kældre. Har vi egentlig altid haft så meget vand her på Jorden? Det har undret vores læser Daniel Bahn Petersen:

»Jeg har i mange år gået og funderet over, om vores jordklode altid har haft samme mængde vand? Her tænker jeg på vand i alle dets faser, altså fra is på Grønland til regn i Pakistan,« skriver han. Det kan Per Nørnberg hjælpe med at svare på. Han er geolog ved Aarhus Universitet og forsker blandt andet i vands kredsløb.

Han fortæller, at mængden af vand har ændret sig betydeligt, hvis man kigger på Jordens tidligste historie.

»Vi har ikke altid haft den samme mængde. Der er kommet meget mere vand til, end da Jorden blev dannet,« siger Per Nørnberg.

Vores vand kom fra rummet

Jorden blev dannet for 4,6 milliarder år siden af en sky bestående af støv, meteoritter og gas. Skyen indeholdt også vandmolekyler, der blev fanget i Jordens indre og langsomt blev frigivet til overfladen og atmosfæren. Men der er tale om forholdsvis små mængder, fortæller Per Nørnberg.

Hvordan Jorden fik resten af sit vand er ikke helt sikkert. Men en udbredt teori lyder, at hovedparten af Jordens vand stammer fra Det Store Bombardement, hvor millionvis af kometer ramte vores planet for mellem 3,9 og 3,8 milliarder år siden.

Kometerne bestod af cirka 80% is og kunne indeholde mange millioner liter vand. De enorme mængder af is fra meteorerne smeltede og dannede verdenshavene, fortæller Uffe Gråe Jørgensen, der forsker i solsystemets dannelse ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

»Det er først for 3,8 milliarder år siden, at vi er sikre på, at der var vand i store mængder på Jorden. Alle astronomiske evidenser peger på, at den primære mængde vand stammer fra kometerne,« siger Uffe Gråe Jørgensen.

Mængden af vand er stabil

Siden Det Store Bombardement har mængden af vand ikke ændret sig betydeligt på Jorden. Der kommer stadig nyt vand til, men i meget små mængder.

Det sker, når en iskomet rammer Jorden eller ved et vulkanudbrud. Vandmolekyler, der er bundet til mineraler i undergrunden, frigives af den store varmeudvikling under et vulkanudbruddet og blæses ud i luften.

Alle astronomiske evidenser peger på, at den primære mængde vand stammer fra kometerne

Uffe Graae Jørgensen

Mængden af nyt vand er dog så forsvindende lille, at det ikke har nogen betydning for det store vandregnskab, fortæller Per Nørnberg.

Heldigt at Jorden kan holde på vandet

Vanddamp kan ikke forsvinde ud gennem vores atmosfære, men vores planet mister alligevel lidt af al sit vand. Solens stråling kan spalte vand i sine to bestanddele, brint og ilt, og brinten kan sive ud af vores atmosfære.

Men takket være Jordens masse og den beskyttelse, Jordens magnetfelt giver mod solvinde, sker det kun i meget begrænset omfang.

»Vores planet ligger meget heldigt i forhold til Solen. Havde vi været fem procent tættere på, havde strålingen fra solen været så kraftig, at vandet langsomt ville forsvinde fra Jorden. Hvis vi var 13 procent tættere på Solen, ville temperaturen have været over 100 grader, og der ville ikke have været flydende vand, og dermed liv på Jorden,« siger Per Nørnberg.

Vi takker for spørgsmålet og sender en Videnskab.dk-t-shirt til Daniel.

Husk, at du kan læse flere spørgsmål og svar i vores arkiver eller sende en mail med dit eget spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.