Har enæggede tvillinger identiske fingeraftryk?
En læser vil vide, om enæggede tvillinger har præcis samme fingeraftryk, når nu de er født med præcis det samme arvemateriale.

Selv enæggede tvillinger har forskellige fingeraftryk, fortæller en stribe danske forskere. (FOTO: Colourbox).

Selv enæggede tvillinger har forskellige fingeraftryk, fortæller en stribe danske forskere. (FOTO: Colourbox).

 

Enæggede tvillinger er født med det samme dna og ligner ofte hinanden som to dråber vand.

Hvem har ikke hørt historier om tvillinger, der kan bruge hinanden som dobbeltgængere i alt fra eksamen til stævnemøder.

Men hvad nu hvis politiet skal identificere en forbryder ved hjælp af et fingeraftryk - er enæggede tvillingers fingeraftryk så identiske? Det vil Videnskab.dks læser Julie Bang Mikkelsen gerne vide:

»Man hører, at alle mennesker har forskellige fingeraftryk. Men hvad hvis ens gener er fuldstændig ens som hos enæggede tvillinger. Siden generne er 100 procent identiske, burde deres fingeraftryk jo så også være helt ens, fordi de jo er bygget op ens, men alligevel står der alle steder, at man ikke kan finde to personer med ens fingeraftryk. Så...er tvillingers fingeraftryk identiske eller ej?« skriver Julie Bang Mikkelsen.

Generne sætter processen i gang

Fakta

Det princip, der giver os forskellige fingeraftryk, er også årsagen til, at giraffernes pletter og zebraernes striber danner unikke mønstre.

Videnskab.dk griber knoglen og taster nummeret til professor i retsantropologi Niels Lynnerup på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.

»Nej, enæggede tvillinger har ikke identiske fingeraftryk, da udseende af personens fingeraftryk ikke kun er bestemt via generne. Generne ruller så at sige terningerne første gang, men terningekastet falder forskelligt ud hos forskellige mennesker, fordi der også er andre faktorer i spil i dannelsen af et fingeraftryk,« forklarer Niels Lynnerup.

Enæggede tvillinger vil ganske rigtigt få tildelt ens dna, fordi de stammer fra det samme befrugtede æg. Men da tvillingerne udvikler sig i hver deres del af livmoderen, vil de alligevel udvikle sig forskelligt.

Molekylerne bestemmer detaljerne

Generne bestemmer nogle meget specifikke ting, som f.eks. vores øjenfarve. De er en opskrift, der definerer, hvordan de forskellige fragmenter af kroppen skal dannes og hvilke byggesten, der må bruges.

Generne sætter de biologiske processer i gang. Men herefter er det op til molekylerne, hvordan de vil følge opskriften.

Enæggede tvillinger ligner måske hinanden til forveksling fra stor afstand, men har alligevel hver deres kendetegn. Det skyldes, at de har udviklet sig i hver deres afdeling af livmoderen under forskellige vækstbetingelser. (FOTO: Colourbox).

»Det er lidt tilfældigt, hvordan molekylerne finder rundt i et lokalområde af kroppen. Der er nogen genetikere, der beskriver processen ved hjælp af kaosteori, hvor begyndelsesbetingelserne er veldefinerede, men hvor der sker ting og sager undervejs, der gør, at resultatet alligevel falder forskelligt ud fra gang til gang. Kigger man et sæt enæggede tvillinger efter i sømmene, vil de derfor ikke være så ens, som man går og tror,« siger Niels Lynnerup.

Hvad det præcist er for molekylære processer, der danner fingeraftrykkene, vil Niels Lynnerup ikke gå ind i – men det vil hans chef, retspatolog Hans Petter Hougen, til gengæld gerne løfte sløret for.

»Enæggede tvillinger har ikke identiske fingeraftryk, da udseende af personens fingeraftryk ikke er genetisk bestemt, men bl.a. skyldes cellers bevægelse i fosterhuden,« siger han.

 

Fostervandet spiller en rolle

Cellernes bevægelse i fosterhuden har forskerne endnu ikke helt styr på, men teorien er, at det rillede mønster på vores fingerspidser opstår, når cellerne i underhudens cellelag deler sig. Det skaber indre spændinger i cellelaget, så cellerne bliver presset væk fra det område, hvor trykket er størst.

Konsekvensen er, at der dannes lodrette furer i underhuden, der tilsammen giver os vores karakteristiske fingeraftryk.

Celledelingen hos tvillingerne foregår ikke lige hurtigt, fordi de ikke får samme næring. Hurtigheden er bl.a. bestemt af næringsindholdet i fostervandet, som hele tiden udskiftes og som derfor ikke har den samme kemiske sammensætning overalt. Resultatet er, at tvillingernes celler udvikler sig forskelligt og i hver deres tempo.

»Noget tyder på, at tvillingerne allerede i livmoderen er udsat for små miljøforskelle. Det kan f.eks. være små forskelle i adgangen til næring,« fastslår postdoc i genetik Mads Bak fra Wilhelm Johannsen Centre på Københavns Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk