Gælder evolutionen også gulerødder?
En læser vil vide, om evolutionen også gælder grøntsager, der hverken kan løbe hurtigt eller har skarpe kløer til at forsvare sig med. Vi finder svaret.

Gulerødder ligger under for evolution på samme måde som alle andre organismer. Men det har ikke givet dem en evolutionær fordel at udvikle ben og skarpe tænder, og derfor ser gulerødder ud, som de gør. (Foto: Colourbox)

Vores læser Kasper Indahl har med stor interesse læst mange af vores artikler om evolution.

Han er dog naget af, at artiklerne kun omhandler dyr og mennesker.

Derfor har han skrevet ind til Spørg Videnskaben.

»Der har altid været meget fokus på dyrenes og menneskets evolution. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det samme gælder eksempelvis grøntsager. Har guleroden også været gennem en evolution?« skriver Kasper Indahl i sin mail.

Evolutionen gælder alt og alle

Her på redaktionen kan vi selvfølgelig ikke have siddende på os, at vi har udeladt planter og grøntsager i vores artikler om evolution.

Vi har derfor sendt spørgsmålet videre til professor i evolutionsstudier ved Aarhus Universitet Peter C. Kjærgaard, der om nogen har helt styr på, hvordan evolutionen virker og på hvem.

Peter C. Kjærgaard slår én ting fast med det samme:

»Når vi taler om evolution, taler vi om alt liv på Jorden. Evolutionen er ikke forbeholdt dyr og mennesker, men alt fra svampe til grøntsager er underlagt de samme mekanismer. Det er dog ofte nemmest at illustrere evolution med løvens jagt på savannen eller med to insekter, der kæmper. Men det er præcis de samme ting, der foregår i planternes verden og alle andre steder,« siger Peter C. Kjærgaard.

LÆS OGSÅ: Sådan fungerer evolution 

Darwin viser vejen

Problemet med at se de evolutionære mekanismer blandt planter er, at de foregår i et unægteligt langsommere tempo end blandt dyr.

Det ses eksempelvis sjældent, at en pastinak jager en rosenkål ud af køkkenhaven i en hæsblæsende jagt mellem kruspersiller og julesalat.

Men det er i store træk, hvad der sker, og man kan her vende tilbage til evolutionens ’opdager’ Charles Darwin, hvis forsøg illustrerer på bedste vis, at evolution er lige så gældende for planter, som den er for dyr.

I sine studier af evolution som mekanisme ryddede Charles Darwin i midten af 1800-tallet et stykke af sin have, så der kun var jord tilbage.

Planter agerer i langsommere tempo

Herefter dokumenterede han omhyggeligt, hvad der skete på det bare stykke fra dag til dag.

Darwin så, at efterhånden som de forskellige planter voksede frem, begyndte de at ’slås’ om pladsen. Nogle brugte aggressiv adfærd for at fortrænge de andre ved blandt andet at skygge for dem, mens andre fandt deres små nicher, de kunne have for sig selv.

Planterne i Darwins have agerede altså på præcis samme måde som dyrene på savannen – blot i et langsommere tempo.

»Vi ser præcis den samme adfærd blandt planter, som vi ser blandt dyr. Det er en kamp for at overleve, og tilegne sig de ressourcer, der skal til for at gøre det, eksempelvis plads, solskin og vand. Selv i en engelsk have foregår der et drama. Vi skal bare være tålmodige nok til at se det i den hastighed, det sker,« fortæller Peter C. Kjærgaard.

LÆS OGSÅ: Evolution sker i pludselige spring

Det gælder om at formere sig

På samme måde som kampen i urtehaven og på savannen er den samme, er målet for arterne, der lever begge steder, også det samme.

Hele evolutionen handler nemlig om én ting – og kun én ting: At få afkom og sikre, at næste generation indeholder flere eller det samme antal individer som den nuværende.

Evolution og evolutionslære

I biologien handler evolution om den udviklingsproces uden ende eller mål, som har skabt mangfoldigheden af alt levende gennem mere eller mindre gradvise forandringer.

Evolutionslæren, også kaldet udviklings- eller afstamningslæren, er læren om livets historie på Jorden samt de mekanismer, der driver udviklingen.

Kilde: Den store Danske

Det betyder, at alle arter fra bjørne til bjørnekløer prøver at sikre afkommets overlevelse ved at løbe hurtigere, snylte på andre organismer, gemme sig, blive større, blive mindre, få mere afkom, slå andre ihjel, leve mere nøjsomt og så videre.

Hvis et tiltag sikrer, at en art får mere afkom, sørger evolutionen også for, at arten får implementeret tiltaget.

Det kan eksempelvis være, at geparder løber hurtigere og dermed får bedre adgang til bytte, og på den måde sikrer deres afkoms overlevelse.

Det kan også være mælkebøtter, der spreder næste generation af mælkebøtter med vinden og dermed sikrer, at der er større chance for, at noget af afkommet lander et favorabelt sted.

»Uanset om man er en plante eller et dyr, gælder det om at være perfekt tilpasset til det miljø, man er i,« siger Peter C. Kjærgaard.

Derfor bevæger salathoveder sig ikke

Man kan så stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor har planter så ikke lært at bevæge sig? Det vil jo unægteligt være en fordel at kunne flytte sig ud i solen eller flygte fra en sulten kanin, hvis man er en velsmagende romainesalat.

Men der er en helt bestemt årsag til, at vi ikke jager æbletræer med riffel eller lægger fælder for kantareller.

Det vil nemlig være for dyr en omkostning for planterne eller træerne at bevæge sig i forhold til, hvor stor en reproduktionsgevinst de kunne få ud af det. 

»Hvis planter kunne øge deres muligheder for at for at få mere afkom ved at bevæge sig, så ville evolutionen også have givet planterne evnen. Men det øger ikke genernes mulighed for videreførsel. Omkostningen ved at bevæge sig ville gå ud over reproduktionssuccesen, og derfor er det ikke sket. Det er også årsagen til, at egern ikke er to meter høje og har gifttænder. Det ville heller ikke øge muligheden for flere afkom,« forklarer Peter C. Kjærgaard.

LÆS OGSÅ: Oldtidens brætspil - et eksempel på kulturel evolution

Guleroden er lidt speciel

Spørger man specifikt til guleroden, har evolutionen ikke været anderledes over for den, end den har været over for hættemåger eller eukalyptustræer – og dog.

Der er nemlig den lille hage ved gulerødder, at hele deres evolution ikke har været styret af naturen selv.

En del af gulerøddernes evolution er menneskeskabt. Det er dog stadigvæk evolution, men gulerøddernes chance for at reproducere sig selv har hovedsageligt været styret af menneskets kræsne gane.

Guleroden stammer oprindeligt fra Iran og Afghanistan, hvor den vilde gulerod Daucus carota stadig vokser. Men gennem århundrede har mennesker kultiveret guleroden for at mindske den bitre smag, fremelske den søde smag og fjerne den hårde kerne.

Det har gjort, at guleroden i dag er et produkt af millioner af års naturlig evolution efterfulgt af omkring 1.000 års menneskeskabt evolution.

Vi håber, at Kasper er tilfreds med svaret. Vi kvitterer spørgsmålet med en ’Spørg Videnskaben’-T-shirt.

Vi takker også Peter C. Kjærgaard for det gode svar.

Som altid vil vi opfordre vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres undren ind på redaktion@videnskab.dk. Du kan læse mange flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben her på sitet.

LÆS OGSÅ: Forsker forklarer fire millioner års evolution på seks minutter

LÆS OGSÅ: Hvor er beviserne for evolution?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.