Fredag den 13. Hvorfor er dagen så skræmmende?
CLASSIC: Fredag den 13. er en uhyggelig og skæbnesvanger dag. Det siger man i hvert fald - men hvorfor er fredag den 13. mere uhyggelig end alle andre dage?

Serien af Friday the 13th film har været med til give fredag den 13. et ry som en uhyggelig dag. (Foto: Paramount Pictures)

 

Denne artikel er en genpublicering.
Den blev bragt første gang 8. januar 2012.

Den 13. falder på en fredag mellem én og tre gange om året. 

Når vi rammer dagen, laver de fleste af os små jokes eller råder for sjov (og måske lidt alvor) hinanden til at være på vagt.

Men for nogle mennesker er fredag den 13. ikke til at spøge med, de lider nemlig af paraskavedekatria, som betyder fobi for fredag den 13.

Men hvorfor er det, at fredag den 13. er en særlig uheldig og uhyggelig dag, spørger en læser.

Vi sender det uhyggelige spørgsmål videre til Else Marie Kofod, hun er overarkivar og leder af Dansk Folkemindesamling.

Hun fortæller, at sammenkædningen af fredag og tretten er forholdsvis ny, men hver for sig har både fredag og tretten en lang historie for at være uheldige.

Artikler som denne og mange flere kan du få helt gratis i din indbakke, hvis du tilmelder dig Videnskab.dks nyhedsbrev. Du får også muligheden for at vinde lækre præmier, når du tilmelder dig.

Fredag – korsfæstelse og ordsprog

I dag er de fleste vilde med fredage, fordi det betyder, at weekenden kan begynde.

Men historisk regnes fredagen for at være en uheldig dag.

»Fredag forbindes med ulykke, fordi det var den ugedag, Jesus blev korsfæstet. Omvendt har vi i Norden tidligere set fredag som en lykkelig dag, fordi fredag var kærlighedsgudindens Frejas dag,« forklarer Else Marie Kofoed.

Hun påpeger dog, at vi i Norden i de seneste hundrede år også har haft en idé om, at fredagen er forbundet med ulykke.

Man må ikke begynde et nyt arbejde om fredagen, for så bliver det aldrig færdigt. Man må ikke gifte sig på en fredag, for så bliver ægteskabet barnløst. Man må heller ikke påbegynde en rejse på en fredag.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic Med jævne mellemrum genudgiver vi tidligere svar fra Spørg Videnskaben, f.eks. på grund af aktualitet. Denne artikel blev oprindeligt bragt på sitet 12. maj 2011.

»Man kan ikke forklare, hvornår og hvorfor fredag gennem historien er blevet forbundet med ulykke. Ofte er uheldige historie om fredage gået fra mund til mund, og er først senere blevet nedskrevet fra 1800-tallet og fremefter, hvor man begyndte at skrive sagn og fortællinger ned,« siger Else Marie Kofod.

Et af de første eksempler på ulykke og fredage, som er nedskrevet af den danske folkemindeindsamler Just Mathias Thiele i 1860, lyder sådan;

»Der var engang en mand, som ikke troede på, at ulykke rammer den, som lader arbejde begynde en fredag. Han skulle bygge et skib. Han lod bygningen af skibet påbegynde en fredag, det stod færdig fredag, det fik navnet fredag og han sejlede ud med skibet en fredag. Manden har man aldrig hørt fra eller set igen.«

Det er denne type af fortællinger, der har givet fredag et ry for at være forbundet med ulykke.

13-tallets mystik

Når det kommer til overtro, er tallet 13 nok det mest frygtede, og mange mener, det varsler ondskab og ulykke.

Overtro omkring 13-tallet menes at stamme helt tilbage fra sumererne, der boede i Mesopotamien for 4.000-5.000 år siden.

Sumererne var meget interesseret i stjerneforskning og stjernetydning.

Ved hjælp af astronomiske observationer opdagede de, at solåret er på 365,25 dage og at tiden fra nymåne til nymåne er ca. 30 dage.

På det grundlag inddelte de året i 12 måneder. Det giver kun 360 dage og dermed et "underskud" på fem dage i forhold til solåret.

Over seks år ville denne inddeling give et "underskud" på en hel måned.

Det klarede de så ved at indskyde en 13. måned. Tallet 13 kom på den måde til at spille en særlig rolle. Der har altid været knyttet overtro til noget, der afviger fra normalen.

Hjælp - tretten til bords

De fleste har hørt, at man ikke bør være 13 til bords, fordi det bringer uheld.

Leonardo da Vinci berømte billede "Den sidste nadver", som viser Jesus og de 12 disciple. En af årsagerne til myten om, at det er farligt at være 13 til bords. I kristendommen er fredag tilmed set som en uheldig dag, fordi det er den ugedag, hvor Jesus blev korsfæstet.

Man siger sågar, at én af de 13 omkring bordet vil dø, inden året er omme.

Den forestilling stammer i høj grad fra Det nye Testamente, hvor der berettes om den sidste nadver, hvor Jesus og hans disciple var 13 til bords.

Her kan den trettende person både være Judas, som efterfølgende hængte sig, eller det kan være Jesus selv, der blev korsfæstet få dage efter.

Den nordiske mytologi har et lignende eksempel. I Valhal var 12 guder inviteret til taffel. Dog møder Loke op som ubudengæst nummer 13, og myrder guden Balder.

Sidst, men ikke mindst, findes myten om de 13 til bords også i eventyr.

I Tornerose bliver kun 12 ud af 13 feer inviteret til bords, fordi kongen kun har 12 guldtallerkner.

Den 13. fe kaster derfor en forbandelse over Tornerose, så hun må sove i 100 år. 

 

13-tallet - en hård skæbne

Fordi tallet 13 af mange betragtes som et tal, som bringer uheld, har mennesker gennem årene forsøgt at undgå det.

Else Marie Kofod har flere eksempler fra arkiverne, der viser, hvordan 13 har spillet en rolle.

»Tilbage i 1878 i Horsens, var der en husejer, der protesterede så meget, at han slap for at få nr. 13, som husnummer. Og da TV-Byen lå i Gladsaxe, havde man ingen kontorer på den 13-etage. Der findes også gamle hoteller i København, som ingen etage nr. 13 har.«

I mange lufthavne kan du desuden ikke blive kaldt ud til Gate 13. Mens visse hospitaler undlader at have en operationsstue nr. 13.

 

En uheldig kombination

Som sagt er kombinationen af fredag og 13 et nyere historisk fænomen.

Riddere af Tempelherreordenen blev på foranledning af Philip IV af Frankrig fanget, tortureret og brændt på bålet fredag den 13. oktober 1307. Der er uenighed om, hvorvidt denne begivenhed har haft betydning for overtro om fredag den 13.

De første optegnelser, Dansk Folkemindesamling har af kombinationen, er fra efter 2. Verdenskrig.

Det er blandt andet avisartikler, der beretter om, hvordan man i USA på det tidspunkt anså fredag den 13. for en særlig skæbnesvanger dag.

»Man ved ikke præcis, hvorfor sammenkoblingen er sket. Men to så uheldige fænomener giver sammen en stærk kombination,« siger Else Marie Kofod.

Artikler, der handlede om, hvad der var populært i det store udland, vandt genklang hos de danske læsere.

I 1940'erne og 1950'erne så danskerne op til USA, og som så meget andet, der kom fra den anden side Atlanten, fandt også myten om fredag den 13. grobund her i landet.

»Det kan nemt blive en selvopfyldende profeti. Efter fredag den 13. har fået ry for at være en særlig uheldig dag, er der blevet gravet talrige eksempler frem. Fokus bliver derfor på at finde eksempler, der bekræfter den uheldige tendens. Mens vi skubber det væk, der taler imod,« forklarer Else Marie Kofod.

Flere studier har undersøgt, om der sker flere uheld fredag den 13.

Konklusionerne på disse forsøg har peget i forskellige retninger. Én forsker har fundet, at der sker flere færdelsuheld den dag, mens en anden mener, at kunne påvise det modsatte.

 

Gyserfilmenes indflydelse

Ét er, at fredag den 13. er forbundet med ulykke, noget andet er, at det er en uhyggelig dag.

»Uhyggelig er først noget fredag den 13. er blevet forbundet med de seneste 30 år, efter filmens verden har taget dagen til sig,« forklarer Else Marie Kofod.  

Der kan være gode penge i at spekulere i folks frygt, hvilket kan bekræftes af filmselskabet Georgetown Productions.

I 1980 skabte de filmen "Fredag den 13.", hvor teenagere bliver slagtet på bestialsk vis, hver gang kalenderen viser fredag den 13.

Filmen blev en stor succes og er siden blevet fulgt op af utallige efterfølgere, som er med til at holde liv i myten om, at der kan ske dødsensfarlige og uhyggelige ting fredag den 13.

Du kan læse mange flere svar på gode spørgsmål i Spørg Videnskaben - eller du kan sende dit eget spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk.