Her i livet findes store spørgsmål – såsom ’Hvad er tid?’ og ’Hvad er meningen med det hele?’. Og så findes der en del andre spørgsmål, som optager Videnskab.dk’s læsere.

Særligt et spørgsmål dukker gang på gang op i Spørg Videnskabens mailboks: Får jeg lort og tis i næsen, når jeg lugter til bæ og urin?

Vores læser Ole Jensen arbejder på et hospital. Dér har han for venlig vane at gøre sygeplejerskerne opmærksomme på, at »den, som lorten lugte kan, har noget af den i næsen«.

»Sygeplejerskerne plejer at protestere, for de kan ikke lide tanken. Men så spørger jeg, om de tror, at det er stråler eller mystiske energier, der er årsagen til, at de kan lugte noget. Men har jeg ret? Har man virkelig noget af det, man kan lugte, i næsen?« spørger Ole Jensen.

Bakteriefri bæ-dele bølger i luften

Vigtige spørgsmål kan fylde hovedet og sabotere dagens gøremål. Så i et forsøg på at effektivere det danske hospitalsvæsen yderligere, har vi kontaktet Anders Peter Adamsen fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet.

Han forsker i staldlugte og må derfor være den helt rigtige til at skabe vished.

Svaret viser sig at være tankevækkende.

»Man kan godt sige, at man får noget fæces i næsen, når man lugter til det. Men når man siger ’fæces’, tror folk, at det også er bakterier – og det er det ikke. Det er kun små duftstoffer, der bliver til en gasform og på den måde bevæger sig op til vores næser,« siger Anders Peter Adamsen.

Derfor lugter varm bæ værre

En pølle frigiver en del af sig selv til luften og finder på den måde vej til vores næser. Men det er ikke så skræmmende, som det måske lyder. (Foto: PKMousie)

Uanset hvad vi kan lugte, så er det den samme proces, der fører frem til sanseindtrykket:

1. Alle ting her i verden indeholder både store og små molekyler. Det er de små molekyler, der skaber et lugtindtryk i hjernen, når vi sniffer dem ind i vores næser.
    
2. Nogle af de små molekyler er ’flygtige’ – det vil sige, at de løbende bliver frigivet som en gas, der derefter svæver rundt i luften. 
    
3. Når gassen kommer forbi vores næser, trækker vi dem ind i næsehulen.
    
4. Dér bliver molekylerne opløst i det meget tynde slimlag, der ligger omkring næsens sanseceller. Når molekylerne er opløst, kan sansecellerne nemlig registrere de lugtstoffer, som molekylerne indeholder.
    
5. Via lugtekolben – en del af hjernen øverst i næsen, hvor alle duftindtryk bliver samlet – bliver signalet transporteret videre til andre dele af hjernen. Dér bliver det konstateret, hvilken type lugt der er tale om – honning, urin, benzin eller bæ.

»Hvis man varmer en ting eller en væske op, vil flere små molekyler gå over på gasform, og lugten vil blive kraftigere,« fortæller Anders Peter Adamsen.

Bæ-lugt findes også i parfume og rødvin

Det er altså langt fra hele bæen, der finder vej til vores næser. Det er kun nogle flygtige dele af den. Flygtige dele, som lorten har til fælles med mange andre genstande - blandt andet dyre produkter, vi køber i fine butikker.

»Et af de duftmolekyler, der findes i fæces, hedder ’skatol’, og det bliver brugt i mange parfumer.«

»Samtidig ved vi, at en række af de stoffer, vi finder i staldlugte, også findes i ost, rødvin, fritureolie og syrnede produkter. Men de skifter lugt alt efter sammensætningen af de forskellige stoffer,« siger Anders Peter Adamsen.

Ha’ respekt for lort!

Selvom det er uskadelige dele af lorten, der finder vej til vores næser, skal man stadig have respekt for fæces. Mennesker, der arbejder i stalde, har markant flere luftvejsinfektioner end andre folk.

Det skyldes, at der under deres arbejde også hvirvler bakterier op i luften – og de er farlige at få ind i næse og lunger. Men det er en helt anden snak.

Spørg Videnskaben sender en velduftende T-shirt til vores læser Ole Jensen, fordi han stillede os sit spændende spørgsmål. Og vi sender en tak til Anders Peter Adamsen, som svarede så godt på det.

Du kan læse andre ’Spørg Videnskaben’ her på sitet eller sende dit eget spørgsmål ind til redaktionen@videnskab.dk.

Endnu flere spørgsmål og svar er også at finde i Videnskab.dk's bestseller 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?'