Er det klogt at bruge snooze-knappen?
CLASSIC: Kan det betale sig at ligge og hamre på vækkeurets snooze-knap med fem minutters mellemrum? En søvnprofessor giver os svaret.
snooze

Fem minutter mere på øjet igen og igen giver dig ikke den samme søvn, som hvis du bare sover, til du virkelig skal op. (Foto: Shutterbox)

Fem minutter mere på øjet igen og igen giver dig ikke den samme søvn, som hvis du bare sover, til du virkelig skal op. (Foto: Shutterbox)

Biiip, biiip, biiip.... biiip, biiip, biiip - klask!

Snooze-knappen på vækkeuret frister hver morgen masser af os danskere til lige at give den et dask.

Fem minutter mere gør jo ikke noget, og dynen er så dejlig varm.

Men fem minutter har det indimellem med at blive til fem minutter mere, som så bliver til endnu fem minutter. Og pludselig har du sovet en time mere.

Så kan det i virkeligheden betale sig at bruge snooze-knappen? Det vil Spørg Videnskabens læser Eva gerne vide:

»Nogle gange ligger jeg en hel time og bliver vækket hvert 5. minut. Jeg falder i søvn, lige når jeg har trykket udsæt, og får således min sidste søvntime delt op i intervaller af omkring 4 minutter og 45 sekunders søvn og 15 sekunder vågen,« skriver hun i sin mail og fortsætter:

»Mit spørgsmål går på kvaliteten af denne søvn. Er det lige så godt som en normal times søvn, eller kunne man lige så godt have stået op den første gang?«

Snooze-knappen resulterer i dårlig søvnkvalitet

Vi springer straks videre til svaret, som vi finder hos professor i klinisk neurofysiologi Poul Jennum fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Poul Jennum leder desuden Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital.

Spørg Videnskaben Classic

Fra tid til anden 'genudgiver' vi artikler fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 13. januar 2011.

»Jeg vil bestemt ikke reklamere for at bruge snooze-knappen,« siger han og indrømmer, at han også selv ligger og dasker på knappen nogle morgener.

Professoren forklarer, at afbrydelserne bevirker, at den søvn, man får, er af meget ringe kvalitet.

»Så er det faktisk bedre at stille uret til en time senere,« siger han.

Lys vækker dig på en mere naturlig måde

Forskeren mener, det er bedre at vågne langsomt uden de abrupte afbrydelser.

»Det er fysiologisk set bedre, at det er lys, som bliver kraftigere og kraftigere, der vækker en,« siger Poul Jennum og forklarer, at kroppens døgnrytme er indrettet efter lysets skiften. Lyset har således en effekt på eksempelvis vores optag af vitaminer.

Derfor ville det faktisk være sundere at gøre, som man gjorde i gamle dage, hvor man stod op og gik i seng med Solen.

Hvis man ikke lige har et liv, der tillader det, så kan Poul Jennum anbefale at bruge en af de nye vækkelamper. Det er et vækkeur, som vækker dig med et lys, som bliver kraftigere og kraftigere, indtil du vågner.

Spørg Videnskaben takker Eva for det opkvikkende spørgsmål og sender hende til gengæld en t-shirt. Har du også et spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send det til sv@videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.