Er det godt at blande menneske-'racer'?
I en globaliseret verden får vi børn på kryds og tværs af landegrænser. Er det godt eller dårligt for generne? Vi søger et svar.

Når man surfer på internettet dukker der sider op, som påstår, at det er skidt for gen-massen, når hvide og sorte får børn med hinanden. Men det holder ikke videnskabeligt set. Der er ikke videnskabeligt belæg for at påstå, at der findes forskelige menneske-'racer' på samme måde som dyre-racer. (Foto: Colourbox)

Nazisterne slog under Anden Verdenskrig seks millioner mennesker ihjel.

En del af deres ideologi var en blind tro på 'race-renhed'. De var overbeviste om, at et barn med en sort og en hvid forælder ville have en dårligere arvemasse end et barn med to hvide forældre.

Det har vores læser Janni altid været overbevist om var forkert.

»Jeg har altid troet, at det gjorde racerne stærkere, når de blev blandet,« skriver hun til Spørg Videnskaben.

Men efter at hun har set en udsendelse i tv – og søgt på internettet – er hun kommet i tvivl.

»Jeg søgte lidt rundt på nettet og fandt ud af, at det faktisk er en generel holdning, at det er dårligt at blande racerne. Kan det virkelig passe, at racerne bliver ’svagere’ eller ’degenererer’, når de bliver blandet?« spørger Janni.

Vi skal helst have lidt forskellige gener

Internettet er fyldt med sider af ringe troværdighed. Spørg Videnskaben søger derfor et svar hos nogle af de danske forskere, der ved allermest om området. Først kontanter vi Museum Sønderjyllands overinspektør, Mette Elstrup Steeman, der har en ph.d. i palæontologi og er ekspert i menneskets udvikling.

Hun fortæller, at det faktisk er godt, hvis en befolknings gener ikke ligner hinanden for meget.

»Det er generelt en fordel at have en bred genetisk variation i en population. Men vi mennesker har det problem, at meget små grupper af mennesker flere gange har skullet genetablere en population.«

Sex med neandertalere

Vores læser undrer sig også over, om det har været en fordel, at vores forfædre – af arten 'homo sapiens' – formerede sig med den fremmede menneskeart 'neandertalerne'.

»Man har fundet ud af, at vi homo sapiens har 0-4 procent genmateriale fra neandertalerne. Det er svært at sige, hvad dét har gjort for os. Men antageligvis har det ikke gjort noget negativt,« siger Mette Elstrup Steenmann.

LÆS OGSÅ: Sex med neandertalere gavnede mennesket

»Derfor ligner vores gener hinanden. I den sammenhæng vil det være en fordel at blande gener racerne imellem. På den måde bliver den genetiske variation større, og der bliver tyndet ud i mutationer, der kan give sygdomme,« siger Mette Elstrup Steenman.

Manglende variation i gener giver sygdom

Nazisterne troede, at nordboere, jøder og sorte var forskellige menneske-racer. Men i dag ved vi, at menneskegrupper ikke adskiller sig nævneværdigt fra hinanden, selvom de har forskellige hudfarver og fysiske træk. Det giver derfor ikke mening at tale om ’racer’ på samme måde, som nazisterne gjorde det. 

Det får Spørg Videnskaben at vide, da vi kontakter Jens Michael Hertz. Han er professor i Human Genetik ved Syddansk Universitet. Ifølge ham giver det mere mening at tale om ’befolkningsgrupper’.

»Vi ved, at man i nogle befolkningsgrupper har anlæg for særlige arvelige sygdomme. Og blander man sig med mennesker inden for samme befolkningsgruppe, er der større risiko for, at ens børn får sygdommene.«

»For eksempel er der problemer med en genfejl blandt Ashkenazi Jøderne – der udgør en stor del af den jødiske befolkning. Hvis Ashkenazi Jøder finder sammen, har de større risiko for, at deres børn får den gendefekt, der fører til ’Gauchers sygdom’,« siger Jens Michael Hertz.

LÆS OGSÅ: Flaskehalse – når genetisk variation går tabt

Det er vigtigt, at vi blander os

Alle mennesker bærer anlæggene til 3-5 sjældne, arvelige sygdomme i deres gener. Hvis to mennesker med samme anlæg får et barn sammen, er der 25 procent risiko for, at barnet senere vil udvikle sygdommen.

  • I Sydeuropa er der derfor mange tilfælde af nogle særlige blodsygdomme, som vi ikke har ret mange af i Nordeuropa.
     
  • I Nordeuropa bærer 2 procent af os derimod anlæggene til Føllings sygdom, der kan manifestere sig som hjerneskader og epilepsi.

»Og 3-4 procent af os med nordeuropæisk oprindelse bærer anlæggene til lungelidelsen cystisk fibrose. Den er til gengæld meget sjældent i Afrika og Asien.«

»Jo fjernere man er beslægtet, desto større er sandsynligheden for, at man ikke bærer de samme gen-fejl. Så ud fra det perspektiv er det vigtigt, at forskellige befolkningsgrupper blander gener af hensyn til fremtidens mennesker,« siger Jens Michael Hertz.

Genetisk variation

Den genetiske variation hos os mennesker afslører, at meget få individer på forskellige tidspunkter har været stamgruppe for forskellige grupper af nulevende mennesker. Muligvis har sygdomme bragt gruppen af mennesker ned - men man ved det ikke sikkert.

I nogle tilfælde er der sansynligvis tale om, at en meget lille gruppe af mennesker er vandret til nye egne og har grundlagt en hel population.

Det ville med andre ord rydde op i antallet af børn født med gen-sygdomme, hvis alle etniske danskere fik børn med etniske kinesere.

Vi bærer alle på gen-defekter

Nazisterne tog altså fejl, når de mente, at det var skadeligt at blande gener med folk, der tilhørte andre ’racer’.

»Det var noget værre sludder. Det vil der ikke opstå problemer ved – tværtimod. For når man blander gener, så vil man få fordelt dem, der er bærere af sygdomsanlæg. Det mindsker sandsynligheden for, at ens børn får en række uhelbredelige sygdomme,« siger Jens Michael Hertz.

Nazisterne troede også, at de kunne forhindre genetiske sygdomme ved at forhindre, at folk med sygdommene fik børn. Men det var også en fejlagtig tanke.

»Nazisterne troede, at man kan udrydde arvelige sygsomme ved at fjerne de mennesker, der er syge. Men de syge udgør et fåtal i forhold til alle de raske mennesker, der bærer de genetiske anlæg til sygdommene, og som derfor giver dem videre alligevel,« siger Jens Michael Hertz.

Vi siger mange tak!

Det lader altså til, at vores gener har godt af at blive blandet, fordi det formindsker risikoen for, at vores efterkommere får en række arvelige sygdomme. Nazisterne var helt forkert på den.

Vi takker vores læser Janni for de gode spørgsmål og kvitterer med en T-shirt. Vi takker også Jens Michael Hertz og Mette Elstrup Steenman. Har du også et godt spørgsmål til videnskaben, så send det til redaktionen@videnskab.dk. Du kan også blive klogere ved at læse Videnskab.dk's seneste bog med det bedste fra Spørg Videnskaben: 'Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?

LÆS OGSÅ: Derfor ser mennesker så forskellige ud

LÆS OGSÅ: Den hvide mand er en overraskende ny 'opfindelse'

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede