Er der forskel på dyr og billig benzin?
CLASSIC: Bilejere kan spare penge ved at tanke benzin hos lavprisselskaber som Jet eller OK Benzin. Men er den billigere benzin af lavere kvalitet end benzin fra de større og dyrere selskaber, spørger en læser.

Hvad enten du kører rundt i en gammel spand eller er den glade ejer af en funklende ny bil, har du sikkert prøvet at trille rundt og spejde efter en benzintank. Men er der egentlig kvalitetsforskel på den billige og den dyre benzin? (Foto: Colourbox)

Hvad enten du kører rundt i en gammel spand eller er den glade ejer af en funklende ny bil, har du sikkert prøvet at trille rundt og spejde efter en benzintank. Men er der egentlig kvalitetsforskel på den billige og den dyre benzin? (Foto: Colourbox)

 

Forestil dig, at du og familien sidder i bilen på vej hjem fra tante Oda, da det pludselig går op for dig, at benzinmåleren står faretruende lavt.

Panikken når lige at få tag i dig, da du til alt held skimter hele to tankstationer forude på hver sin side af vejen.

Den ene er en Jet tankstation med blyfri 95 til 10,79 kroner per liter. Den anden er en Shell, men her koster samme type benzin 11,11 kroner per liter. Du ved, at kvalitet og pris har det med at hænge sammen - men gælder det også benzin?

Vores læser Jens F. Jensen spørger:

»Igennem mange år har der været en del benzinreklamer, hvor de store selskaber mener, at netop deres benzin er bedst til motoren eller kører længst på literen. Det siges endda, at lavprisselskabernes benzin er af ringere kvalitet. Men er der egentlig forskel?«

En anden læser, Anja Holm, er pendler og har derfor også god grund til at undre sig:

»Vi diskuterer herhjemme, om forskellen mellem dyr og billig benzin bliver udlignet, fordi man kører længere på literen på den dyre benzin?«

Fælles EU-regler for benzin sikrer standarden

Videnskab.dk sender spørgsmålene videre til en mand, der har et solidt tag i rattet inden for viden om brændstoffer, Kim Winther, civilingeniør og seniorkonsulent i afdelingen Vedvarende Energi og Transport, Teknologisk Institut, Aarhus.

Han forklarer, at benzin som udgangspunkt skal leve op til et standardkrav, det såkaldte ’EN 228’, der er fastsat af EU.

Fakta

0Spørg Videnskaben Classic Hver uge genpublicerer Videnskab.dk en af de bedste Spørg Videnskaben-artikler fra arkivet. Denne artikel er en genpublicering. Artiklen blev første gang bragt 15. november 2011.

»Dermed kan man være sikker på, at al benzin købt i Europa er i orden og altså ikke skader motoren. Så selv den billigste benzin overholder de krav, den skal, og der er ikke de store og graverende forskelle på benzin, hvad enten man køber den billige eller dyre slags,« fastslår han.

Han mener derfor ikke, der generelt er belæg for at mene, den dyre benzin er bedre end den billige.

»Man har i hvert fald kun de dyre selskabers ord for det, og det må man jo så vælge, om man vil tro på. Men alle biler er forskellige, så det handler også om fornemmelser,« fastslår han.

Energiindholdet kan variere

Til gengæld kan der være forskel på energiindholdet i forskellige typer benzin.

Energiindholdet hænger sammen med brændværdien, der afgør, hvor langt man kan køre på literen og er altså selve kalorie-indholdet i benzinen. Og ifølge Kim Winther stilles der ikke krav til olieselskaberne om, at de skal oplyse energiindholdet i benzinen.

Der er endnu ikke er lavet nogen danske undersøgelser af energiindholdet i benzin fra forskellige olieselskaber, men undersøgelser fra USA viser, energiindholdet kan variere med 4 procent.

Der er altså en lille forskel på benzin – men hvilke typer benzin, der har det højeste energiindhold, kan man ikke finde ud af som bilejer.

Benzinpris afhænger af ’performance additiver’

Det er nemlig ikke sådan, at et højt energiindhold også med garanti hænger sammen med en højere pris. I princippet kan den billige benzin godt have et højere energiindhold end den dyre - selvom Kim Winther ikke mener, det er sandsynligt.

»Jeg tvivler på, den billige benzin er bedre, fordi det ville betyde, at olieselskaberne så ville forære noget væk. Olieselskaberne laver nemlig blandinger og tilsætter forskellige midler i benzinen – såkaldte ’performance-additiver’ - som skal optimere bilens ydeevne. Det kan være antioxidanter, der gør forbrændingen mere stabil, eller sodrensende midler.«

Fakta

Hvad er oktantallet? Oktantallet betegner benzinens evne til at brænde jævnt og ikke ’eksplodere’ ukontrolleret i motoren. Sådanne eksplosioner kaldes for ’tændingsbanken’ - bankelyde fra motoren, der skyldes selvantændelse. I gamle dage brugte man bly for at forhindre 'tændingsbanken'. Ved 'tændingsbanken' slides motoren hurtigt og arbejder med nedsat effekt. Oktantallet er derfor kort fortalt et udtryk for benzinens evne til at modstå selvantændelse.

Hvad de præcis putter i og hvor meget, er en fabrikshemmelighed, som de forskellige olieselskaber ikke vil ud med. Men man kan godt gå ud fra, at benzinprisen hænger sammen med, hvor mange af disse ekstra smøremidler, olieselskaberne har tilføjet, siger Kim Winther.

Kim Winther mener dog ikke, at der er nogen som helst beviser for, at ekstra ’performance-additiver’ gavner alle biler.

»Eksempelvis har sodrensende additiver været brugt meget, men de fleste undersøgelser viser, at det rent faktisk er ganske få biler, der har brug for det. Alle biler soder, men ikke så meget, at additiverne gør en forskel.«

Oktantallet påvirker også prisen

Men benzinprisen afhænger også af andre faktorer – blandt andet oktantallet. Et højt oktantal kan i visse tilfælde forbedre bilens motorevne. (Se også boksen til højre.)

»Som olieselskab er man forpligtet til at overholde oktantallet, og det sigter selskaberne ret præcist imod. De må i hvert fald ikke ligge under, da det kan være skadeligt for motorerne. Men samtidigt sørger selskaberne for, tallet heller ikke ligger over, fordi det igen ville være det samme som at forære noget væk. Høj oktan koster nemlig,« forklarer han.

»Når man snakker såkaldt ’luksusbenzin’, for eksempel 100 oktan, kan det give nogle fordele, specielt hvis man har en nyere bil. Man kan få en højere motorydelse og muligvis også en bedre benzinøkonomi, afhængigt af bilens evner.«

Kim Winther mener dog ikke, at man kan sige, at dyr benzin generelt er bedre end den billige, eller at prisforskellen bliver udlignet, fordi man kører længere på literen på den dyre benzin.

»Det er svært at eftervise, og der er ikke lavet undersøgelser, der bekræfter besparelsen. Benzinforbrug afhænger af mange faktorer, såsom biltypen og bilens tilstand, for ikke at tale om en masse andre parametre som damptryk, årstid og så videre,« siger han.

Hvilken benzin bruger benzin-eksperten egentlig selv?

»Haha, jeg bruger som regel den nærmeste og billigste benzintank. Jeg er faktisk ganske ligeglad. Hvis det endelig er, bruger jeg hellere lidt ekstra på en god smøreolie – det tror jeg, batter mere i længden,« siger han.

Spørg Videnskaben takker Jens og Anja for de gode spørgsmål - vi sender en Spørg Videnskaben-t-shirt til jer begge. En tak skal også lyde til Kim Winther for hans ekspertviden. Og husk, at vi opfordrer alle vores læsere til at undre sig og sende finurlige spørgsmål ind til os på sv@videnskab.dk

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.