Det naive håb jeg gik rundt med i maven om at mødet i Rio ville kaste lys over Solens sande tilstand ser ikke ud til at blive forløst. Selvom jeg i dag har hørt 10 foredrag om Solens cyklus og det forlængede sol-minimum, så har den sammenstemte konklusion været, at Solen opføre sig på en måde, vi ikke har observeret før og ingen har turdet spå om, hvad fremtiden byder.
2000 mennesker og 3 kaffekander
Min dag begyndte med at tage metroen til den anden af Rio og ankomsten til mødet var rimelig forvirrende. 2.000 deltagere, 6 sale alle med foredrag på samme tid og et program på over 500 sider. Selv om de lokale værter har været meget hjælpsomme og de fleste basale ting fungerer, så var den første kaffepause lidt af en prøvelse med kunne 3 kaffekander, der dog blev fyldt op, når de var tomme. På mirakuløs vis lykkes det faktisk mig at få et kop. Så heldig tror jeg ikke ham, der sad bagved mig under det efterfølgende foredrag var – i hvert fald kom det halvvejs inde i foredraget højlydte snorkelyde fra ham.
Ikke noget vi har set tidligere
Alle de foredrag jeg har hørt i dag på nær to har handlet om Solens cyklus og det forlængede minimum. Der har været foredrag om ændringer i Solens radius, i Solens farve, i Solens radio udstråling, i Solens magnetfelt, i sol vinden mv. Fællestrækket har været, at Solens opførelse de sidste par år er unik og ikke noget vi har oplevet før. Hvilket vi sige omkring de sidste 50 år, da vi kun har observationer af disse ændringer fra de sidste cirka 50 år.
Der er dog én undtagelse og det er solpletterne, dem har vi observeret de sidste 400 år og her har vi tidligere oplevet at Solen har opført sig som den gør nu. Dette skete bl.a. under Maunder og Dalton minimumet.
Ingen forudsigelser
Det var dog meget sigende at ingen af de 10 foredragsholder ture sige noget om hvordan Solen vil opføre sig i fremtiden. Er den på vej ind i et nyt Maunder- eller Dalton-minimum. En af de sidste foredragsholder komme tættest på, da han sagde noget i stil med, at forskellen mellem de teoretiske modeller for Solens cyklus og Solens faktiske opførelse, de sidste par år, har vist, at vi ikke længere kan lære noget af de teoretiske modeller. Det er nok og sætte det lidt på spidsen, men det er ingen tvivl om at vi sol-fysikker følger, at grunden gynger under os.
Det er nu ved at være midnat i Rio og om lidt skal jeg i seng, men først skal jeg lige have forberedt et 1 minuts foredrag til i morgen. Hvordan det går, det skal jeg nok fortælle i morgen.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.