I marts kæmpede vi for at få et glimt af solformørkelsen – mange uden held. Nu kommer der en chance mere. Denne gang er det Månen, der står for skud, når Jorden skygger for dens lys og samtidig skaber fænomenet blodmåne.
Det sker natten til mandag 28. september, hvor man kan være heldig at se en total måneformørkelse. Formørkelsen begynder kl. 03:07, topper kl. 04:47 og slutter kl. 06:27.
En total måneformørkelse opstår, når Månen ved fuldmåne glider gennem det, man kalder Jordens kerneskygge. Da Månens bane omkring Jorden hælder cirka fem grader, vil Månen ved fuldmåne i de fleste tilfælde passere enten over eller under Jordens langstrakte, kegleformede kerneskygge.
To formørkelser om året
To gange om året passer geometrien således, at Månen ved fuldmåne (og ved nymåne) netop passerer Jordens kerneskygge – og så opstår der formørkelser.
Den skygge, som Jorden kaster bagud i rummet, er kegleformet og meget langstrakt, og det, man kalder kerneskyggen, har en bredde, der svarer til Jordens diameter.
Kerneskyggens diameter lige bag Jorden er ca. 3,7 gange så stor som Månens diameter, men selv om kerneskyggens diameter bliver mindre, jo længere væk, man kommer fra Jorden, er den stadig næsten tre gange Månens diameter.
Derfor er der rigeligt med plads i skyggen til Månen.
Blodmåne: Lyset bøjes som i et prisme
Under en total måneformørkelse kan Månen få et rødt skær. Det kaldes også blodmåne. Når Månen opholder sig inde i jordskyggen, bliver Månen ofte kobberrød under totaliteten. Det er der en forklaring på.
Forklaringen er, at – selv om lyset af natur udbreder sig i rette linjer – så vil det lys, der passerer tæt forbi Jorden, afbøjes som i et prisme under passagen gennem vores atmosfære, og da der samtidig sker en filtrering i Jordens atmosfære, der hovedsageligt tillader rødt lys at passere igennem, bliver lyset rødligt.
I forbindelse med Måneformørkelsen afholder Tycho Brahe Planetarium i samarbejde med Københavns Astronomiske Forening et observationsarrangement, hvis vejret altså tillader det.
