Sådan forbliver samfundstoppen rig og magtfuld
Overlever topeliten i Danmark? Tilsyneladende, ja. Rige familier er gode til over mange generationer at forblive rige, mens andre familier langt fra bliver rige eller velbeslåede over tid.

Begge undersøgelser peger i retning af, at det er gennem personernes karakter, familienetværk og disposition for firmaet, at erhvervseliten reproduceres i Danmark. (Foto: Shutterstock)

Begge undersøgelser peger i retning af, at det er gennem personernes karakter, familienetværk og disposition for firmaet, at erhvervseliten reproduceres i Danmark. (Foto: Shutterstock)

 

Som far så søn, som mor så datter. 

Den sociale reproduktion i toppen er stærk.

Her i artiklen beskrives, hvorledes stor velstand og magtfulde topplaceringer i samfundet opretholdes, transfereres og videreføres gennem familie, uddannelse i udlandet og firmaer.  

Uddannelse i udlandet hænger sammen med veluddannede familier

I en empirisk spørgeskema- og registerundersøgelse af danske familier med højt rangerede sociale positioner i samfundet og med megen uddannelse finder mine medforfattere og jeg, at deres børn investerer i uddannelse på udenlandske (elite)universiteter.

Denne kapital bruges som en ekstra social markør både i forhold til poster som topdirektører og højt rangerede embedsmænd i udlandet og i Danmark.

Sammen med Panu Poutvaara og Mette Foged viser jeg, at børn af eliten stort set har samme chance for at opnå en universitetsgrad hjemme som ude, undtagen kvinder fra familier med usædvanligt højtuddannede mødre, som i endnu højere grad opnår en eliteuddannelse i udlandet.

Endvidere finder vi et mønster, som indikerer, at personer med såvel eliteuniversitetsuddannelse hjemmefra som udefra kommer fra de allerøverste sociale lag i samfundet, langt mere end grupper med kun en universitetsgrad udefra eller hjemmefra.

Mænd med en universitetsuddannelse fra begge steder besidder også i langt højere grad topdirektørposter i udlandet end mænd med kun en universitetsgrad fra udlandet.

Overførsel af penge og topposter i de rigeste familier i Danmark

I en registerundersøgelse finder Azhar Hussain, Jens Bonke og jeg, at gifte sønner af meget rige fædre i den øverste promille nærmest arver og opnår den samme store høje indkomst, således er der en meget stor overførsel af rige fædres ressourcer og kompetencer til deres sønner.

En sammenhæng på 1 viser en total overførsel, mens en sammenhæng på 0 viser ingen overførsel.

I undersøgelsen finder vi en sammenhæng på 0,88 - som ydermere opretholdes gennem valg af ægtefælle.

Det er en meget betydelig reproduktion, hvilket måske overrasker i et samfund som det danske. Ikke desto mindre viser et andet studie af formueoverførsler over tre generationer, at bedsteforældres overførsler til børnebørnene også spiller en vigtig rolle.

Familien har således stor betydning for at fastholde økonomisk kapital. I det følgende vil vi derfor særligt se på reproduktionen af erhvervseliten i fire lande.

Rekrutteringen til den økonomiske elite i fire lande

Rekrutteringen til den økonomiske elite er socialt set skæv, ikke kun i Danmark, men også i andre lande.

Lad os nærmere se på, hvordan toperhvervseliten socialt set reproduceres og videreføres i Danmark i sammenligning med England, Tyskland og Frankrig, via en analyse præsenteret i en artikel med Christoph Ellersgaard og Anton Larsen.

Udgangspunktet er, at der findes eliter i Danmark, som opererer på lidt forskellig vis. Fokus er på den absolutte toperhvervselite, da den på flere måder er interessant at undersøge.

Dels fordi den råder over og forvalter en meget stor økonomisk kapital, dels fordi den varetager store firmaer med en betydelig beskæftigelse, og dels fordi det er interessant at vide om det er lige nemt for alle sociale grupper at blive en del af topledelsen i de største firmaer i Danmark, det vil sige blandt de øverste 100 topdirektører.

Rekruttering og reproduktion sker bl.a. via socialt priviligerede familier

For at gøre analysen ekstra stærk og transparent sammenlignedes med tilsvarende mønstre i andre europæiske lande med andre samfundsopbygninger.

Data fra Danmark kommer fra Kraks Blå Bog, Greens m.v. fra 2007-2008. Data er blevet analyseret statistisk. Derudover er andre forskeres analyser af England, Frankrig og Tyskland anvendt.

To grundlæggende spørgsmål blev stillet:

  1. Er det sådan, at særlige prestigefyldte og anerkendte uddannelser udgør en væsentlig kanal til topdirektørposter i Danmark, med andre ord slår distinktiv uddannelseskapital ud?
     
  2. Hvilke andre former for kapital er set afgørende for besættelsen af topdirektørposter i Danmark?

Fokus er således på, om reproduktionsmekanismerne primært foregår via specifikke institutioners legitimitet eller uden for disse.

Ud fra tidligere erfaringer med rekruttering til erhvervslivet kunne det tænkes, at rekrutteringen til erhvervslivets tunge poster især gik igennem velbeslåede familier, civilingeniøruddannelser fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og økonomiuddannelser fra Handelshøjskolerne i København og Aarhus.

Det viser sig, at rekrutteringen og reproduktionen rigtigt nok sker via socialt privilegerede familier, men også gennem forskellige uddannelser og så især anciennitet i firmaet. 

Betydningen af social klasse og distinktiv uddannelse

Udgangspunktet er, at der findes eliter i Danmark, som opererer på lidt forskellig vis. Fokus er på den absolutte toperhvervselite, da den på flere måder er interessant at undersøge. (Foto: Shutterstock)

Den skæve sociale rekruttering af topdirektører er markant, om end den ikke udelukker personer fra lavere sociale klasser.

Mellem 2/3 og 4/5 af den øverste topledelse rekrutteres fra den øverste femtedel af samfundet (defineret som overklasse og øvre middelklasse).

Skævheden er med hele 43 procent fra overklassen mere udtalt i Frankrig end i Danmark og England, som mere ligner hinanden med henholdsvis 33 og 35 procent.

Det er måske ikke så overraskende et resultat, da det er kendt fra Frankrig, at den sociale rekruttering til eliten oftest foregår via de mest eksklusive familier.  

Rekrutteringen af kandidater til erhvervseliten i Danmark inden for de senere år er ikke kun foregået fra den gamle eliteinstitution DTU, som har mistet prestige.

 

Danmark placeres et sted mellem England og Tyskland

Topdirektørerne rekrutteres også via forskellige økonomi- og elevuddannelser, så distinktiv uddannelseskapital i Danmark er ikke så afgørende som i Frankrig og Tyskland, hvor henholdsvis hele 90 og 82 procent af topdirektørerne har en højere universitetsuddannelse.

Økonomi- og ingeniøruddannelser fra de prestigiøse Grandes Ecoles er særligt afgørende i Frankrig.

I Tyskland er det kombinationen af finkulturel dannelse (kulturel kapital) fra en højborgerlig baggrund og en universitetsuddannelse, mestendels på ph.d.- niveau, som er det bærende princip for reproduktion af erhvervseliten.

I England rekrutteres især blandt personer med bacheloruddannelser fra eliteuniversiteter som Oxford og Cambridge, men også i høj grad blandt personer med professionsuddannelser.

England og Danmark har det tilfælles, at omkring hver femte topdirektør har en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket for Tyskland og Frankrig er på henholdsvis 6 og 0 procent.

Samlet set placerer det Danmark rekrutteringsmæssigt et sted mellem England og Tyskland.

 

Forskellige veje til toppen

Analysen viser endvidere, at danske topdirektører primært rekrutteres gennem det økonomiske felt, enten via lang tid i et stort firma (57 procent) eller gennem andre virksomheder (30 procent), det vil sige ved akkumulering af erfaring og meritter.

Danmark adskiller sig på det punkt fra de andre lande, idet rekrutteringen i Frankrig også går gennem store offentlige institutioner (49 procent) eller de store firmaer (40 procent), mens rekrutteringen i England mere entydigt primært går igennem de store firmaer (84 procent).

Det viser sig, at familiereproduktionen foregår gennem fire grupper:

 

  1. Arvingerne (for eksempel finansiel kapital knyttet til firmaet)
  2. De organiserede (megen organisationskapital, men lille arvet kapital)
  3. Eksperterne
  4. Sælgerne

Den første gruppe, udgørende 25 procent, er typisk de, som har arvet en position inden for et firma, sønner af direktører og med udenlandsk transnational eller kosmopolitisk kapital.

Den anden gruppe er de, som har arbejdet sig op igennem firmaet, og de er typisk syv år ældre. Deres vej er mere knyttet til teknisk kapital end til kommerciel kapital.

 

Sønner opnår poster i firmaer, hvor faderen er ansat

Et studie af Paul Bingley og medforfattere viser netop, at sønner i høj grad gennem firmaer, hvor faderen er ansat, opnår sine poster.

Begge undersøgelser peger i retning af, at det er gennem personernes karakter, familienetværk og disposition for firmaet, at erhvervseliten reproduceres i Danmark.

Den tredje gruppe har en meget stor grad af teknisk kapital og er meget veluddannet, for eksempel med en ph.d.-grad. Den minder lidt om karrieveje i Tyskland og Frankrig.

Den sidste gruppe karakteriseres ved at have meget kommerciel kapital med en start i andre virksomheder end der, hvor topposten indtages.

Nogle kommer fra landet. Ligesom eksperterne har de ikke tilbragt meget tid i det store firma. Typisk har de ikke noget prangende uddannelses-CV, og forældrene var selvstændigt erhvervsdrivende.

Samlet set reproduceres de økonomiske eliter på forskellige måder, nogle via uddannelse, nogle via betydelige overførsler inden for familien og nogle gennem mindre og navnlig de store firmaer.

Dette mønster bygger på stærke sociale rekrutteringsmønstre og overførelsesmekanismer i samfundstoppen. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.