Nye tider for a-kasserne
Nyt ph.d.-projekt peger på, at fagforeningernes arbejdsløshedskasser har svære kår i disse år, og at de undergår forandringer, som på nogle områder vanskeliggør en tæt tilknytning til de faglige organisationer.

Undersøgelse viser, at personalet i a-kasserne oplever at være udfordrede og sat under pres, og indadtil i a-kasserne sker der mange omstillinger ud fra ønsket om at få a-kasserne til at fungere bedre under de nye vilkår. (Foto: Colourbox)

Undersøgelse viser, at personalet i a-kasserne oplever at være udfordrede og sat under pres, og indadtil i a-kasserne sker der mange omstillinger ud fra ønsket om at få a-kasserne til at fungere bedre under de nye vilkår. (Foto: Colourbox)

 

I Danmark har vi en særlig model med fagforeningstilknyttede arbejdsløshedskasser, som administrerer den frivillige arbejdsløshedsforsikring. En model der har lange historiske rødder. Faktisk har a-kasserne eksisteret lige siden 1907, hvor den første lov om statsanerkendte arbejdsløshedskasser blev en realitet.

Loven gjorde det muligt for datidens fagforeninger at oprette a-kasser, eller understøttelseskasser som de hed dengang, og gennem medlemskab af disse kunne man få udbetalt økonomisk kompensation, hvis man blev arbejdsløs.

Med denne lov blev det også vedtaget, at staten skulle give økonomisk støtte til a-kassernes udbetalinger og derfor skulle a-kasserne have en statsanerkendelse og være under statsligt tilsyn og kontrol.

Over tid er statens støtte til a-kassernes udbetalinger blevet udvidet betragteligt og ordningen har derfor udviklet sig fra at være mere forsikringspræget til i dag at være et velfærdsstatsligt, men fortsat frivilligt, gode.

A-kasserne har derfor i mange år været en central del af den danske arbejdsmarkedsmodel og af den danske velfærdsstat. Det viser sig også ved, at a-kasserne over tid er kommet til at løse flere og flere velfærdsstatslige opgaver udover at administrere arbejdsløshedsforsikringen. Eksempelvis så er administrationen af efterlønsordningen henlagt til a-kasserne, ligesom de også varetager dele af den aktive beskæftigelsesindsats overfor forsikrede ledige på linje med de kommunale jobcentre.

A-kasserne under pres

Igennem det seneste årti har a-kassernes vilkår imidlertid ændret sig betydeligt.

For det første så taber a-kasserne medlemmer. I 1995 var cirka 80 procent af arbejdsstyrken medlem af en a-kasse, mens det i dag er cirka 70 procent og hvis den negative medlemsudvikling fortsætter, så presser det a-kasserne, fordi de har behov for befolkningens tilslutning, hvis de overhovedet skal kunne eksistere.

For det andet blev det faglige monopol på a-kasseområdet brudt i 2002 gennem en lovændring, der muliggjorde tværfaglige a-kasser og det har medvirket til at skabe konkurrencelignende vilkår på a-kassefeltet. Også dette udfordrer a-kasserne, som historisk set har været vant til at have monopol på at forsikre bestemte medlemsgrupper, men som nu er i konkurrence med andre a-kasser om de samme medlemsgrupper.

A-kasserne er også blevet kritiseret for at være for dyre og for ineffektive. De har også fået betydeligt flere opgaver at løse, uden der er fulgt økonomiske midler med. Senest er de, med indførelsen af Velfærdsreformen i 2006, blev inddraget mere i den aktive beskæftigelsesindsats overfor forsikrede ledige.

Derfor er deres opgaveportefølje udvidet til ikke kun at bestå af administrationen af arbejdsløshedsforsikringen men også af tiltag, der er rettet mod at bringe deres ledige medlemmer i arbejde. Og dette er sket i en tid, hvor a-kasserne desuden har fået markant flere ledige at håndtere som følge af finanskrisen.

A-kasserne har været udsat for kritik

I forbindelse med denne udvidelse af opgaveporteføljen er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, om dette overhovedet er en opgave, som a-kasserne er gearede til at løse, og om de kan omstille sig til at være mere end blot udbetalingskontorer.

Endelig er kommunerne begyndt at medfinansiere dagpengene, og der tales om, at næste skridt kan være, at kommunerne så også vil overtage udbetalingen af dagpengene, som er en funktion, der i dag er placeret hos a-kasserne. Sker dette, så mister a-kasserne en af deres kerneopgaver og kan måske blive overflødiggjort.

Samlet set så har det seneste årti derfor været en periode i a-kassernes liv, hvor de har været genstand for meget kritik fra omgivelserne, hvor de vilkår som de fungerer på, har ændret sig markant og hvor de er blevet udfordret og presset på en række områder.

I et nyt ph.d.-projekt som er blevet udført ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet er det blevet undersøgt, hvilken betydning det har for a-kasserne, at de er blevet udsat for dette pres og det er også blevet studeret, hvordan det egentlig håndteres indadtil i a-kasserne.

5 af de i alt 27 a-kasser, der eksisterer i Danmark, har deltaget i undersøgelsen, hvor der er blevet foretaget interviews med ledelse og medarbejdere samt lavet observationer af det daglige arbejde i a-kasserne.

Omstilling i a-kasserne

Undersøgelsen viser, at personalet i a-kasserne oplever at være udfordrede og sat under pres, og indadtil i a-kasserne sker der mange omstillinger ud fra ønsket om at få a-kasserne til at fungere bedre under de nye vilkår.

I alle fem a-kasser er der eksempelvis igangsat mange moderniseringstiltag, hvor man forsøger at effektivere arbejdet og spare ressourcer. Det gøres både fordi, a-kasserne skal være gearede til at løse flere og flere opgaver i en tid, hvor der er flere og flere ledige, men også fordi det er blevet vigtigt at have en billigere administration, sådan at prisen på medlemskabet kan holdes nede. Det er vigtigt, når man befinder sig i en konkurrencesituation.

Der er derfor blevet lukket lokalkontorer i samtlige a-kasser, fordi lokalkontorer er dyre i drift. Mange arbejdsopgaver er også blevet fjernet fra lokalkontorerne og overgået til at blive løst fra centralt hold i større enheder, fordi det virker ressourcebesparende.

A-kasserne udvikles og fornyes

Der er også sket en høj grad af digitalisering, hvor medlemmerne kan betjene sig selv digitalt frem for at skulle møde op eller ringe til a-kassen.

Endelig er personalet i a-kasserne blevet mere optagede af at have tilbud til medlemmer og potentielle medlemmer, som ikke tilbydes andre steder. Altså gøre a-kassen mere attraktiv overfor medlemsskaren.

Derfor er der i mange a-kasser udviklet en række servicetilbud til ledige medlemmer, særligt forskellige beskæftigelsesrettede aktiviteter som for eksempel workshops, der kan inspirere og motivere ledige i deres jobsøgning, hjælp til CV- og ansøgningsskrivning, konkret jobformidling og så videre.

Undersøgelsen viser, at personalet i a-kasserne oplever at være udfordrede og sat under pres.

Undersøgelsen vidner derfor om, at der indadtil i a-kasserne sker mange omstillinger og tilpasninger, og at a-kasserne udvikles og fornyer sig i deres bestræbelser på at tilpasse sig de nye vilkår, som de nu fungerer under.

På vej væk fra fagforeningstilknyttede a-kasser?

Undersøgelsen viser imidlertid også, at der er forskel på, hvor tilpasningsdygtige de forskellige a-kasser er.

I nogle a-kasser er man meget indstillede på og villige til at tilpasse sig og her er der sket mange omstillinger.

I andre a-kasser er man mere modvillige og ser i mindre grad et behov for at omstille og tilpasse sig.

Af eksempler kan nævnes, at nogle ikke ser behovet for så mange moderniseringstiltag og ikke mener, at det at lukke lokalafdelinger eller fjerne opgaver fra de lokale niveauer er vejen frem. De ser heller ikke behovet for at holde prisen nede eller gøre a-kassen mere attraktiv over medlemsskaren, og der er generelt en opfattelse af, at man ikke skal ændre for meget ved det, a-kassen er.

Derfor konkluderes det også i undersøgelsen, at nogle a-kasser har det sværere under de nye betingelser, som præger a-kassefeltet og at nogle derfor er sat under et større pres end andre. 

Selvstændige organisationer fungerer bedst

Ser man nærmere på, hvad der kendetegner de a-kasser, som er mere omstillingsparate, så er deres fagforeningstilknytning af mere løs karakter. Det vil sige, at disse a-kasser fungerer som selvstændige organisationer, der samarbejder med et større eller mindre antal faglige organisationer.

Fagforeningstilknytningen viser sig ved, at repræsentanter fra de forskellige faglige organisationer er at finde i a-kassens bestyrelse, men har ikke at gøre med den daglige ledelse af a-kassen eller med selve opgaveløsningen.

Den varetages derimod af ansatte, som kun forholder sig til a-kassearbejdet og til medlemmerne, når de er ledige. De er derfor heller ikke direkte involverede i de fagforeningsmæssige interesser og prioriteringer omkring interessevaretagelsen af specifikke medlemsgrupper.

Personalet i disse a-kasser betragter også a-kassen som værende en samarbejdspartner og serviceorgan for en række forskellige interessenter, både de faglige organisationer, medlemmerne, men også staten, hvis penge de forvalter og hvis krav, de må underlægge sig.

Tilknytningen er stærkere til de mindre tilpasningsdygtige a-kasser

I de mindre tilpasningsdygtige a-kasser er fagforeningstilknytningen derimod noget stærkere. Disse a-kasser fungerer typisk som en mindre afdeling i en enkelt faglig organisation, hvor a-kassen og fagforeningen deler lokaler.

I dagligdagen fungerer man derfor som en mere integreret enhed, selv om a-kassen formelt er en selvstændig organisation og selv om nogle ansatte er knyttet til a-kassen, mens andre er knyttede til den faglige organisation.

Det er også karakteristisk for personalet i disse a-kasser, at de opfatter sig selv og a-kassen som en del af den interessevaretagende organisation, som fagforeningen er og i mindre grad som en service- og samarbejdsorganisation for flere forskellige interessenter. Derfor deles de interesser og prioriteringer, som er i den faglige organisation, af a-kassens medarbejdere og disse orienterer man sig også efter i a-kassearbejdet.  

A-kasserne skal lægges sammen

I undersøgelsen konkluderes det, at det have en løsere tilknytning til de faglige organisationer lader til at være en styrke i forhold til a-kassens evne til at omstille og tilpasse sig de nye betingelser. Og det kan tænkes at være fordi, personalet i disse a-kasser er mere orienterede mod at servicere forskellige dele af omgivelserne, mens a-kasserne med en stærkere fagforeningstilknytning opfatter sig som mere interessevaretagende overfor en bestemt medlemsgruppe.

Derfor er det i disse a-kasser ikke alle nye krav og betingelser, som det opfattes som hensigtsmæssigt at tilpasse sig, hvis ikke det samtidig opfattes som værende til gavn for de medlemmer, hvis interesser man varetager.

Det tyder derfor på, at en meget tæt fagforeningstilknytning på nogle områder kan være en hæmsko for a-kassernes omstilling og fornyelse og et muligt fremtidsscenarie kan være, at a-kasserne er nødt til at fungere i nye konstellationer, hvor relationen til de faglige organisationer er løsere, hvis de fremover skal kunne klare sig under de nye vilkår, som præger a-kassefeltet.

Det kunne eksempelvis ske ved, at der sker en udvikling, hvor flere a-kasser går sammen og kommer til at fungere som én fælles a-kasse for en række faglige organisationer, ligesom det allerede er tilfældet for nogle af a-kasserne i dag.

Konsekvenser for de faglige organisationer

Hvis dette er fremtidsscenariet, så betyder det, at modellen med fagforeningstilknyttede a-kasser, som blev etableret tilbage i 1907, er under forandring, og det kan have konsekvenser for de faglige organisationer.

Historisk set har de faglige organisationer haft gavn af at have a-kasser tilknyttet, fordi der har hersket et princip om dobbeltmedlemskab, hvor dem der har ønsket medlemskab af en a-kasse, også har valgt den faglige organisation til.

På den måde har de faglige organisationer opnået en højere organisationsgrad end hvis de ikke havde a-kasser tilknyttet og a-kasserne har derfor fungeret som rekrutteringskanaler til de faglige organisationer.

Hvis a-kasserne fremover kommer til at fungere mere løsrevet fra de faglige organisationer, så kan de formentlig heller ikke længere fungere som rekrutteringskanaler, og det kan have konsekvenser for de faglige organisationers medlemstal, som i forvejen er nedadgående. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.