Klasseteorien er ikke død!
Det har længe været på mode at erklære teorien om sociale klasser for død. Men klasseteorien lever i bedste velgående og findes i dag i flere varianter, der tilbyder ny viden om klasser.

Forskning tyder på, at klasser fortsat er uløseligt forbundet med fordelingen af og kampen om magt og ressourcer i samfundet. (Foto: Colourbox)

 

For den klassiske sociologi var teorier om sociale klasser vigtige for forståelsen af samfundets fordeling af magt og ressourcer. Men siden har især Marx’s teori om klasser domineret.

Klasseteorien er derfor blevet synonym med forskellen mellem arbejdere og kapitalister og med forestillingen om, at de udbyttede arbejdere stemmer på socialistiske partier, mens de udbyttende kapitalisterne stemmer på borgerlige partier.

En zombie-kategori?

Denne teori om økonomiske klassers betydning for politiske interesser og stemmeadfærd har i dag har tabt pusten. Valgforskningen viser, at arbejderne ikke længere kun stemmer på partier til venstre for midten, og at værdipolitik betyder mere for partivalg end økonomisk politik.

Samtidig er det i dag medier og partier, der sætter den politiske dagsorden, ikke de sociale bevægelser, der blev født ud af klassemodsætningerne.

Også sociologisk forskning peger på, at økonomiske klasser ikke længere kan forklare menneskers identitet. Især teorier om individualisering og identitet som et refleksivt projekt har udfordret teorien om sociale klasser.

Den tyske sociolog Ulrik Beck hævder i forlængelse heraf, at klassebegrebet er en zombie-kategori, det vil sige en kategori fra en gammel social virkelighed, der ikke længere er relevant, men som vi alligevel bliver ved med at bruge.

Det er imidlertid et problem for kritikerne af klasseteorien, at der også i dag er betydelige uligheder og forskelle knyttet til sociale klasser. Det gælder for eksempel ulighed i sundhed, forskelle i politisk deltagelse og ulighed i uddannelse.

En flerdimensional klassemodel

I stedet for at begrave teorien om sociale klasser, har nogle forskere derfor forsøgt at forandre den. Så i stedet for at spørge om klasser eksisterer og har betydning, så spørger forskerne om, hvordan klasserne ser ud nu, og på hvilken måde, de har betydning nu.

En at de mest indflydelsesrige nye klasseteorier er formuleret af Pierre Bourdieu. Han påstår, at klasser fortsat skabes af ressourcefordelingen i et samfund, men at vi ikke længere kan nøjes med at interessere os for økonomiske ressourcer. Også kulturelle ressourcer og sociale netværksressourcer, eller kulturel og social kapital, som Bourdieu kalder det, må medtænkes i en teori om klasser.

Figur 1: Bourdieus klassemodel
Modellen viser den todimensionelle klassemodel.

Bourdieu har i forlængelse heraf præsenteret en todimensional klassemodel (se figur 1), hvor klasseforskelle eksisterer både mellem klasser med meget og lidt kapital (den vertikale akse), og mellem klassefraktioner med forskellige former for kapital (den horisontale akse).

Danske forskningsresultater tyder på, at denne klassemodel er bedre til at forklare forskelle i politiske holdninger og politisk deltagelse end det traditionelle endimensionale klassebegreb.

Blandt andet er forskelle i værdipolitiske holdninger knyttet til forskelle mellem uddannelsesgrupper og klassefraktioner.

Samtidig ses en betydelig social reproduktion med hensyn til både økonomisk, kulturel og social kapital, det vil sige klasseforskelle reproduceres på tværs af generationer.

 

Livsstile og fællesskaber

Nye klasseteorier nøjes dog ikke med at udvide forståelsen af hvilke ressourcer, der skaber klasseforskelle. Også forståelsen af, hvordan klasserne virker, bliver revideret.

I den marxistiske klasseteori virker klasserne især ved at danne forskellige og modsatrettede interesser, og dermed at motivere til politisk handling. Men i nyere klasseteorier fokuseres der også på klassernes betydning for livsstile og fællesskaber.

Blandt andet peger Bourdieu på, at klasserne i den flerdimensionale model skaber forskelle i livsstile og kulturforbrug. Denne påstand bekræftes i en dansk undersøgelse af livsstile i Aalborg. Her demonstreres det blandt andet, hvordan overklassens livsstil er intellektuelt og økonomisk krævende, mens underklassens livsstil præges af mere enkle og traditionelle udtryk.

Endvidere viser den amerikanske sociolog Michelle Lamont, hvordan klasseforskelle i ressourcer og livsstile bliver udgangspunkt for de symbolske grænser, som skabes og reproduceres mellem sociale fællesskaber.

Disse fællesskaber beskrives sjældent som klasser. Men det er alligevel klasse- og livsstilsforskelle, der italesættes, når vi definerer hvilke fællesskaber, vi føler os som en del af, og når vi forklarer for os selv og andre, hvem vi ser som ”indenfor” og ”udenfor”.

 

Klasser, hierarkier og ressourcefordeling

Gitte Sommer Harrits er lektor i sociologi og metode ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Hun forsker i sociale klasser og kategorier samt forholdet mellem borgere og professionelle.

For en teori om klasser er det dog ikke nok at konstatere, at klasseforskelle skaber forskelle i livsstile og fællesskaber. Det interessante er, at de symbolske grænser mellem fællesskaber får betydning for fordelingen af ressourcer og magt.

For det første nøjes symbolske grænser sjældent med at markere forskelle. Ofte forbindes forskellene med moralsk værdi og knyttes derfor til forestillinger om det normale, det efterstræbelsesværdige og det afskyvækkende.

Hermed bliver klasseforskelle til forskelle i status, og klasserelationerne bliver hierarkiske. Dermed bliver nogle klassers livsstile mere værdifulde end andres.
Britiske forskere har således vist, hvordan klasseportrætter i det offentlige rum, for eksempel i reality-programmer, er med til at privilegere middelklassens livsstil frem for arbejderklassens.

For det andet kommer symbolske grænser også til at fungere som adgangsbillet til forskellige fællesskaber. Hvis man ikke ligner de andre, lukkes man ikke ind, eller man finder sig ikke til rette, og dermed får man ikke del i de ressourcer, fællesskabet råder over.

Det er særligt vigtigt, hvor nogle klasser dominerer de institutioner, som fordeler samfundets vigtige ressourcer. Det gælder for eksempel ansættelsen af ledere i private virksomheder, fordelingen af uddannelsesressourcer i skolesystemet og adgangen til beslutninger i det politiske system.

 

Den dominerende klasse overtrumfer de andre

Hvis en bestemt klasses livsstil, kultur og spilleregler dominerer i skolen eller i de politiske institutioner, vil andre klasser have svært ved at klare sig, og dermed have svært ved at få del i de ressourcer, som bestemmer klassernes position i samfundet.

Forskning tyder på, at det netop er tilfældet både i det danske skolesystem og i det danske politiske system.

Sammenfattende peger nyere teorier om klasser således frem mod en ny forståelse af, hvordan klasser fortsat er uløseligt forbundet med fordelingen af og kampen om magt og ressourcer i samfundet.
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.