Formuen påvirker krydset på valgdagen
Det passer ikke, at danskernes sociale forhold ikke påvirker, hvem de stemmer på. Faktisk har formuen større betydning for danskere end for briter og franskmænd.

Det passer ikke, at danskernes sociale forhold ikke påvirker, hvem de stemmer på (Foto: Colourbox)

 

Det er en udbredt misforståelse, at vælgernes sociale forhold ikke har betydning for, hvilke partier de stemmer på.

Mange har især lagt mærke til, at arbejderne, der førhen næsten alle samme stemte på de røde partier, i dag er mindst lige så tiltrukket af de blå partier.

Og den er god nok: Arbejderne er blevet mere blå - også ved valget i 2011. Det har fået mange til at sige som Anders Fogh Rasmussen i hans første tale i Folketinget som statsminister, at vi i dansk politik har set et »opgør med den gammeldags opdeling af mennesker alt efter, hvilken erhvervsgruppe, uddannelsesgruppe eller socialgruppe, de tilhører.«

Men den konklusion holder ikke – og det endda langt fra.

Formue – et overset element

Fakta

Fakta: Valgundersøgelsen 2011 Undersøgelsen omfatter 2.076 tilfældigt udvalgte danske vælgere. Svarprocenten var 59. Undersøgelsen er repræsentativ for danske vælgere generelt. Interviewene blev gennemført i de tre måneder efter valget i september 2011. Læs mere her

Spørgsmålet om, hvilken type arbejde, man har, er nemlig kun ét element af vælgernes sociale forhold. Og mens der altså er sket en opblødning af sammenhængene mellem typen af arbejde og partivalget, er der andre sociale forhold, der fortsat har stor betydning.

Ét af disse er vælgernes formue – det vil sige hvor meget de ejer af forskellige aktiver. I tidligere vælgerundersøgelser har betydningen af formuen ikke været undersøgt, men i lyset af spændende internationale resultater, har vi taget den med i undersøgelsen af 2011-valget. Og det har vist sig at give højst interessante resultater.

Danskernes formue

Før vi ser på sammenhængen mellem formue og partivalg, tager vi lige et kig på, hvor stor formue, deltagerne i undersøgelsen har – og fordi undersøgelsen er repræsentativ, kan vi gå ud fra, at tallene er nogenlunde de samme i hele den danske befolkning.

Vi spurgte hver deltager, om de selv eller nogen i deres husstand ejede hvert af seks forskellige aktiver: Et hus eller en lejlighed, et sommerhus, en opsparingskonto, værdipapirer (ud over eventuel pensionsopsparing), en virksomhed (herunder en gård eller jord) eller udlejningsejendomme.

I den internationale forskning har det vist sig, at man kan opdele de seks aktiver i to: De tre første er såkaldt lav-risikoaktiver, som man ofte ejer som en del af sit normale liv, mens de tre sidste er høj-risikoaktiver, som man ofte ejer med det formål at kunne tjene penge på dem.

Som det fremgår af Figur 1, er lav-risikoaktiverne de mest udbredte blandt danskerne – særligt er der mange, der ejer deres eget hjem og/eller har en opsparingskonto. Blandt høj-risikoaktiverne er værdipapirer mest udbredt. Der er således over 40 procent af danskerne, der ejer værdipapirer.

 

Formue og partivalg

Men hvilken betydning har så formuen for, hvor krydset bliver sat?

Svaret fremgår af Figur 2. For overskuelighedens skyld har jeg opdelt partierne i henholdsvis rød (Ø, SF, S og RV) og blå (V, K, LA, DF) blok, og figuren viser, hvor stor en andel stemmer på blå blok, man finder blandt vælgere med forskellige formuestørrelser.

Ser vi først på figurens venstre halvdel, kan vi se, at der er en klar tendens til, at andelen af blå stemmer vokser med antallet af lav-risikoaktiver, man ejer: Fra 35 procent blandt de, der ingen aktiver har, til 58 procent blandt de, der ejer alle tre typer. Altså en forskel på 23 procentpoint mellem de to grupper; i sig selv en betragtelig forskel.

Men ser vi på figurens højre halvdel, finder vi et endnu tydeligere mønster. Der er nemlig også 35 procent af de, der ikke ejer nogen høj-risikoaktiver, der stemmer på blå blok, men hele 78 procent, der stemmer på blokken, blandt de, der ejer alle tre typer af aktiver – en forskel på hele 43 procentpoint.

Nu kan man indvende, at det kun er en meget lille gruppe, der ejer alle tre høj-risikoaktiver, men figuren viser også, at bare det at eje ét aktiv af denne type har næsten lige så stor effekt, som ejerskab af alle tre lav-risikofaktorer (18 procentpoint).

Det er med andre ord tydeligt, at ejerskab af høj-risikoaktiver har en stærk påvirkning på, hvor krydsene bliver sat.

Rune Stubager, ph.d., er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker i vælgeradfærd og holdningsdannelse med særlig vægt på betydningen af sociale baggrundsfaktorer.

Det gør i øvrigt ingen større forskel for resultaterne, hvis man også tager hensyn til, hvor store beløb, vælgerne har på deres opsparing, i værdipapirer eller i friværdi i boligerne.

 

Formue i velfærdsstaten

Både for lav- og høj-risikoaktiverne viser Figur 2 altså en tydelig effekt på vælgernes adfærd. Og effekten er faktisk stærkere i Danmark end i Frankrig og Storbritannien, hvor forskere har gennemført tilsvarende analyser.

I begge disse lande kan man forklare effekten af formuestørrelsen ved at de, der har højere formue for eksempel af den grund, også har mere højreorienterede holdninger til økonomisk omfordeling. Det kan man også i Danmark, men kun for lav-risikoaktiverne. For høj-risikoaktiverne står formueeffekten faktisk næsten stærkere, når man tager hensyn til vælgernes holdninger til omfordeling.

Forklaringen på den stærke formueeffekt i Danmark kan muligvis findes i vores veludbyggede velfærdsstat. I forhold til Storbritannien og Frankrig er velfærdssystemerne nemlig mere omfattende i Danmark.

Det betyder på den anden side også, at det offentlige griber mere ind i økonomien i Danmark end i særligt Storbritannien, men også Frankrig. Dermed har spørgsmålet om, hvem der sidder i regering også større betydning for mulighederne for at tjene penge på sine høj-risikoaktiver i Danmark end i de to andre lande.

Og derfor skal man forvente, at danske ejere af høj-risikoformue lægger mere vægt på netop dette ejerskab, når de stemmer, end tilsvarende vælgere i Storbritannien og Frankrig.

Om forklaringen holder også i andre lande, er et spørgsmål, som fremtidig forskning forhåbentlig vil kaste lys over.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.