KORT NYT FRA DANMARK:
Det kan blive svært for en ny Venstre-formand at skabe gode resultater for partiet inden valget om et år. Historien viser, at danske partiledere i hvert fald skal sidde på posten i et år, før de begynder at skabe succes for partiet. Det afslører en undersøgelse af partilederskift, der blev udarbejdet i 2006.
Undersøgelsen så nærmere på de 26 partilederskift, der fandt sted hos Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre og Det konservative Folkeparti i årene 1953-1973.
Partilederne blev målt på, om de kunne levere stemmemaksimering, regeringsdeltagelse, internt sammenhold og policy-indflydelse.
»På længere sigt – en fireårig periode – bliver lederudskiftninger forårsaget af svage præstationer efterfulgt af et hævet præstationsniveau i forhold til først og fremmest målsætningen om vælgertilslutning,« skrev artiklens forfattere Kasper M. Hansen og Jens Ringmose.
Den videnskabelige artikel blev publiceret i tidsskriftet politica.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også: