KORT NYT FRA DANMARK
Nu kan arkæologer og andre kulturinteresserede glæde sig over det historiske fund af en flintdolk med bevaret barkskæfte. Det skriver b.dk.
»En skæftet dolk af denne type er aldrig før fundet i Danmark. Vi kender typen, men at finde sådan et skæftet pragteksemplar er helt fantastisk,« siger arkæolog Anders Rosendahl.
Flintdolken blev fundet under en udgravning til den kommende Femern Bælt-forbindelse.
Der er tale om en 20 centimeter lang dolk i et mørkegråt flintmateriale. Skæftet er belagt med birkebark, der har som funktion at sikre et bedre greb.
Bronzealderfundet er nu sendt til Nationalmuseet, hvor der skal foretages en konservering af dolkens barkskæfte. Konserveringsprocessen kan formentlig være med til at gøre os endnu klogere på dolkens historie.
Læs også:
Forbindelser mellem sydlige og nordlige verdener i ældre bronzealder
Dybeste stenalderboplads fundet ved Lolland
Arkæologer: Flere vikingeborge vil dukke op
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ssm