KORT NYT FRA UDLANDET:
Selvom du ikke er tilfreds med den sociale tjeneste, så har du sandsynligvis alligevel en profil på sitet.
I hvert fald hvis vi danskere ligner nordmændene, hvad angår vores vaner på nettet.
Omtrent tre millioner nordmænd her en profil på det sociale medie Facebook. Dermed er Facebook den største mediekanal i Norgen. Alligevel er normændene langt fra tilfredse med tjenesten, viser et nyt forskningsresultat produceret af Norsk kundebaromenter. Det skriver mediet Forskning.no.
Facebook opnår i undersøgelsen 62 ud af 100 mulighed brugertilfredshedspoint. Det er ifølge Forskning.no et middelmådigt resultat.
Normalt vil kunder og brugere af tjeneste holde op med at bruge den, hvis de er utilfredse. Men det er ikke tilfældet for brugere af Facebook. Undersøgelsen viser nemlig, at selvom tilfredsheden med Facebook er lav, så er loyaliteten indtakt. Selskabet opnår en score på 83 ud af 100 loyalitetspoint.
»Det er tankevækkende, at loyaliteten er så høj, når tilfredsheden er lav. Facebook ser ud til at have lykkedes med at lukke sine brugere inde. Vi vil være der, hvor alle andre er,« siger Pål R. Silseth for Norsk Kundebarometer.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp
Læs også: