KORT NYT FRA DANMARK:
Problemerne er ikke altid slut, når unge har overlevet kræft. Senere i livet har de unge større risiko for at blive ramt af sygdom i hjertet, skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.
En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning viser, at risikoen for at blive indlagt på hospitalet med en hjertesygdom var 30 pct. højere blandt de 43.000 personer, som havde været behandlet for kræft i alderen 15−39 år.
Resultatet blev sammenlignet med et udsnit af den danske befolkning med samme køn og alder.
»Det understreger, hvor vigtigt det er at være opmærksom på tidlige tegn på problemer med hjertet hos den gruppe. Hvis tegn på hjertesygdom opdages tidligt, er der bedre muligheder for at forebygge og undgå forværring af sygdommen,« siger post doc Kathrine Rugbjerg fra Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
Undersøgelsen er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, The Journal of the National Cancer Institute.
Læs også:
Unge kræft-overlevere har svært ved at fungere senere i livet
Svært dødelig kræft breder sig
Malariamedicin har en positiv effekt mod kræft
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp