KORT NYT FRA UDLANDET:
NASA begynder efterhånden at fokusere sit arbejde på at sende mennesker til Mars i de kommende årtier, og dermed er sociologer begyndt at undersøge, hvilke typer af personligheder der vil arbejde bedst sammen under rumrejsen.
En ny undersøgelse viser nu, at under længerevarende rumrejser – såsom rumrejsen til Mars – kan der være flere ulemper ved at have ekstroverte (udadvendte) personer ombord, skriver Space.com.
Ekstroverte personer har for eksempel tendens til at være snakkesalige, men deres selskabelige natur kan få dem til at virke påtrængende eller kræve for meget opmærksomhed i lukkede og isolerede miljøer, lyder det ifølge Space.com fra forskerne.
»Der er tale om et meget lille fartøj, hvor folk er meget isolerede i meget lukkede rum. Ekstroverte personer har det lidt hårdt i sådan en situation,« siger Suzanne Bell, som er lektor i psykologi ved DePaul University i Chicago til Space.com.
Hun påpeger samtidig, at hvis et besætningsmedlem vil snakke hele tiden, mens de andre er mindre sociale »kan det faktisk blive ret irriterende.«
Læs også:
Er det realistisk at bosætte sig på Mars om 10 år?
Mars One: Dansker skal bygge rumkapsler og marsboliger
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb